For 25 år siden blev Danmark ramt af den mest ødelæggende orkan nogensinde

Orkanen 3. december 1999 kostede syv mennesker livet, mens omkring 800 blev kvæstet. Med vindstød på mere end 50 meter i sekundet er det den kraftigste orkan målt i det 20. århundrede. Og orkanen har på mange måder ændret måden, vi forbereder os på og varsler for farligt vejr.

3. december 2024. Hele huse blev blæst omkuld, hustage blev revet af som ingenting, og lastbiler og træer væltede i hobetal. Omkring klokken 15 den 3. december 1999 blev Danmark ramt af en orkan, der kostede syv mennesker livet, mens omkring 800 måtte søge lægehjælp.

Her 25 år efter kan mange af os stadig huske, hvor vi var, da ’Decemberorkanen’ ramte landet.

En orkan er defineret ved en vindhastighed på over 32,6 meter i sekundet svarende til 117 kilometer i timen. På Rømø målte man vindstød på 51,4 meter i sekundet, inden måleren måtte give op og blæste omkuld. Det svarer til over 185 kilometer i timen.

Dermed blev orkanen den kraftigste i det 20. århundrede, og den er siden kun overgået af orkanen Allan i 2013, hvor DMI målte vindstød på 53,5 meter i sekunder svarende til omkring 193 kilometer i timen.

Ødelæggelser for 13 milliarder kroner
Klokken var 15 den 3. december 1999, da middelvind af stormstyrke blev registreret for første gang ved den jyske vestkyst. Allerede 30. november viste de første prognoser, at der var voldsomt vejr på vej mod Danmark, og 2. december klokken 10.30 blev betegnelsen orkan brugt for første gang.

Tidligt 3. december faldt lufttrykket i lavtrykkets centrum drastisk, og alarmklokkerne ringede så meget, at man blandt andet anbefalede mindre skibe i området at søge havn. Den kraftige vind førte blandt andet stormflod og forhøjet vandstand med sig.

Vinden pressede yderligere 3,5 meter vand op i Vadehavet, så vandstanden nåede op på 4-4,5 meter over tidevandsniveauet. I Ribe øgede stormfloden vandstanden med over fem meter, ligesom hele Limfjorden blev ramt af stormflod.

På lavtrykkets vej fra Nordsøen ind over Thyborøn, og ud over Kattegat mellem Anholt og Læsø til Sverige nåede vinden at skabe så massive ødelæggelser, at regningen ifølge forsikringsselskaberne løb op i 13 milliarder kroner, hvilket gør den til det økonomisk set kostbareste vejrfænomen i Danmark til dato.

Et døgn med ragnarok

Selvom de kraftigste vindstød blev målt i den vestlige del af landet, fastholdt orkanen så meget kraft hen over landet, at man også klokken 21 meldte om vindstød af orkanstyrke i Kastrup, og bornholmerne kom også til at mærke vinden. Omkring midnat begyndte vinden at aftage i resten af landet.

Beredskabsmyndighederne og redningstjenesterne blev helt naturligt kimet ned hele dagen, og situationen blev da også betegnet som ’ragnarok’ af myndighederne. Dagen derpå kunne man for alvor gøre skaderne op, og de var ikke til at tage fejl af.

Falck modtog for eksempel mellem 6.000 og 7.000 opkald om stormskader 4. december. Mange af opkaldene skyldtes væltede træer, for orkanen gik især hårdt ud over de danske skove, hvor det anslås at op mod 4 millioner kubikmeter træ væltede.

Mange elmaster blev også ødelagt, og de mange nedfaldne ledninger betød op mod 200 brande, mens 20.000 husstande var uden strøm i en lille uge i Nordsjælland. Togtrafikken var også delvist lammet i flere dage.

Hårdt tjente lærepenge
Selvom DMI varslede orkanen, inden den ramte, stod det efterfølgende også hurtigt klart, at situationens alvor ikke havde nået danskerne i tilstrækkelig grad. Derfor førte orkanen i 1999 til store ændringer i måden, man formidler voldsomt vejr på, og hvordan DMI varsler.

I dag fylder vejret meget i det daglige nyhedsbillede, men i 1999 vidste mange ikke nok om, hvor voldsom en orkan kan være. I årene efter orkanen begyndte DMI at udsende særlige varsler til befolkningen og beredskabsmyndighederne. Det skete på baggrund af en varslingsaftale indgået mellem beredskabsmyndighederne, Politiet og DMI.

Siden da er vejrmodellerne blevet bedre, og der er blevet udviklet et varslingssystem, så Danmark er langt bedre klædt på end dengang. Vejrmodellerne i dag har en langt finere opløsning, som blandt andet har betydning, når der skal beregnes nøjagtige vinde i kystområder, fordi vinden ændrer sig meget mellem hav og land. I 1999 arbejdede man med modeller med 15 kilometers beregningspunkter, mens DMI i dag har beregningspunkter på 2,5 kilometer.

Derudover gør de større computerkræfter i dag det muligt at levere langt flere prognoser om dagen.

Flere orkaner i fremtiden?
Det helt store spørgsmål er så, om vi kommer til at se flere storme og måske endda orkaner i Danmark i fremtiden.

Mens vi relativt ofte bliver ramte af storme, er orkaner på vores breddegrader meget sjældne. Siden 1891 er der registreret orkan i: 1902, 1921, 1967, 1976, 1981, 1983, 1984, 1990 (2 gange), 1991, 1999 og 2013 (2 gange).

Det er dog ikke helt så ligetil at svare på spørgsmålet, da usikkerhederne om forudsigelser, når det kommer til storme, er ret store. Der er i forskningen ingen tvivl om, at det bliver varmere i de kommende årtier, men det er ikke ensbetydende med, at der sker de store ændringer, hverken når det kommer til antallet af storme eller deres styrke, forklarer Rasmus Anker Pedersen, der leder enheden Rigsfællesskabets Klima i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

– Præcis hvad vi skal forvente af fremtidens vind og hyppigheden af storme omkring Danmark er usikkert. Det skyldes, at forskellige klimamodelberegninger giver forskellige resultater, uden en klar systematik. DMI’s Klimaatlas viser, at det bedste bud på tværs af klimamodellerne er, at vi ikke skal forvente store ændringer fra i dag, hvis vi kigger på vind og storm over land. Men vi kan ikke udelukke, at der kan komme ændringer i hyppigheden eller vindstyrken af stormene, siger Rasmus Anker Pedersen og fortsætter:  

– Vind er et vigtigt fokusområde i vores forskning på DMI. Dels at forstå den fremtidige risiko for storme, dels at få det bedst mulige vidensgrundlag f.eks. for den fremtidige produktion af vindenergi.

Usikkerhederne betyder, at der godt kan komme lidt flere og kraftigere storme, men det mest sandsynlige er, at niveauet vil være det samme som de seneste 50 år.

Mens de stigende temperaturer ikke ser ud til at påvirke stormenes hyppighed og styrke, vil de dog helt sikkert komme til at påvirke vandstanden. DMI har netop opdateret værktøjet Klimaatlas med nyeste data for vandstand og stormflod, der peger på forskellige mulige scenarier ud fra den fremtidige udledninger af drivhusgasser. De viser blandt andet, at en stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, bliver en hændelse, der kan indtræffe cirka hvert tredje år i slutningen af århundredet, i et mellemhøjt udledningsscenarie.

– Det stigende havniveau gør, at selv hvis vi ikke får en ændring i de storme, der passerer Danmark, så stiger hyppigheden og højden af stormfloder i fremtiden. Derfor er der rundt omkring i hele landet fokus på for eksempel klimatilpasning, siger Rasmus Anker Pedersen

Du kan læse mere om orkanen i 1999 her: https://www.dmi.dk/vejr-og-atmosfare/temaforside-decemberorkanen-1999

DMI Kommunikation