Fredag får vi første glimt af lyset fra næste sommer
Selv om der fortsat er en uge til vintersolhverv, går Solen i den sydlige halvdel af Danmark allerede fredag senere ned, end den gør torsdag. Dermed får vi det allerførste glimt af lyset fra sommeren 2024. Forklaringen skal findes i Jordens elliptiske bane om Solen.
De fleste har nok hørt, at vintersolhverv falder i dagene lige før jul. Og at vintersolhverv markerer årets korteste dag og længste nat.
Hvad færre måske ved, er, at solnedgangen vender allerede en uge før vintersolhverv, så solen igen begynder at gå senere ned.
Dagen med årets tidligste solnedgang i den sydlige halvdel af Danmark er i 2023 torsdag den 14. december. Eller med andre ord: Allerede fra fredag den 15. går Solen igen senere ned.
Det peger i retning mod lysere tider og ultimativt mod næste sommer, selv om det i første omgang kun drejer sig om få sekunder. Se tabellen nedenfor, som viser solopgang og -nedgang ved Rådhuspladsen i København.
| Dato / timer:min:sek | Solopgang | Solnedgang | Daglængde |
| 13. december | 08:30:29 | 15:36:52 | 07:06:23 |
| 14. december | 08:31:31 | 15:36:48 | 07:05:17 |
| 15. december | 08:32:29 | 15:36:49 | 07:04:20 |
Du kan finde dine egne helt lokale data ved at benytte solopgangs og solnedgangs-kalenderen fra sunandearthtools.com.
Længere nordpå i Danmark falder den tidligste solnedgang ikke torsdag, men først fredag. Det er relevant i Jylland nord for en linje, der nogenlunde løber igennem Aarhus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing.
Hvad der vindes af dagslys ved solnedgang, tabes til gengæld stadig ved daggry. Solen fortsætter nemlig med at stå senere op helt hen til en uge efter vintersolhverv og den korteste dag, der i år falder den 22. december kl. 04.27. Det gør natten mellem den 21. og 22. december til årets længste.
Når tidligste solnedgang og seneste solopgang i Danmark er forskudt på hver side af vintersolhverv med ca. en uge, så skyldes det, at længden af det såkaldte soldøgn varierer over året. Soldøgnet er perioden, fra Solen står i stik syd, til den står i stik syd igen dagen efter.
Årsagen til variationen i længden af soldøgnet er først og fremmest, at Jordens bane er en ellipse med Solen i det ene brændpunkt. Når en planet bevæger sig i en ellipse, så er hastigheden af den såkaldte vinkelbevægelse (vinkel/tid) ikke den samme hele tiden. Bevægelsen er hurtigere, når planeten er tæt på sin stjerne og langsommere, når den er langt væk.)
Forskydningerne betyder, at dagen, altså perioden fra solopgang til solnedgang, flytter sig fremad på døgnet i månederne omkring vintersolhverv. På andre tidspunkter af året bevæger dagen sig i stedet baglæns.
Det har den effekt, at tager du et foto af Solens position fra samme sted og i samme retning hver dag på selvsamme tidspunkt i et helt år (og husker at korrigere for sommertid), kommer der en ret spektakulær kurve til syne.
Denne kurve går under betegnelsen analemma og afslører Solens tilsyneladende vandring som et skævt ottetal på himlen. Solen står dog stille, mens det er Jorden, som bevæger sig.
To elementer indgår i analemma:
1. Jordens bevægelse om Solen, forklaret ovenfor, er elliptisk. Jorden bevæger sig derfor ikke med en konstant hastighed på sin rejse omkring Solen. Det giver højre-venstre-elementet i ottetallet.
2. Jordens akse hælder cirka 23,5 grader i forhold til det plan, som Jorden bevæger sig i. Det bevirker, at Solen står højere på himlen om sommeren og lavere om vinteren. Det giver op-ned-elementet i ottetallet.
Få den fulde forklaring i: Hvorfor er der to uger mellem tidligste solnedgang og seneste solopgang?
Af Niels Halfdan Hansen, DMI Kommunikation
13. december 2023
