Stormlavtryk gav masser af vind og vand
Mandag og tirsdag har været præget af et stormlavtryk, der gav anledning til storm ved udsatte målere, masser af nedbør og forhøjet vandstand ved Vestkysten.
7. januar 2025.
Stormlavtrykket er stille og roligt ved at slippe sit greb i Danmark, hvor især den vestlige del af landet har fået både masser af både blæsevejr og vand.
Hvis vi begynder med vandmængderne, så er der fra mandag 6. januar til og med i dag tirsdag 7. januar klokken 10 faldet 23,2 mm nedbør i form af både regn, slud og sne i gennemsnit på landsplan. Mest nedbør er der registreret ved Skagen med 46,6 mm.
Og bølgerne gik bogstaveligt højt langs den jyske vestkyst. Da vandstanden var på sit højeste var den 330 cm i Esbjerg og 361 cm i Ribe Kammersluse. Det er den højeste vandstand for begge byers vedkommende siden stormen Bodil for 11 år siden. I Vidå blev der målt en vandstand på 326 cm og 345 i Brøns Sluse.
Lidt længere mod nord kom vandstanden op på 265 cm i Hvide Sande og 244 cm ved Thorsminde, hvilket er den højeste vandstand siden Gorm for lidt over ni år siden og ikke langt fra en 20 års-hændelse for området.
Vindstød af orkanstyrke
Stormlavtrykket har også rusket især i de vestlige egne, men hele landet er blevet godt blæst godt og grundigt igennem de seneste døgn.
Der er målt storm, der defineres som 24,5-28,4 m/s i middelvind, på fem vejrstationer. Højeste middelvindhastighed på 27,7 m/s blev registreret på Røsnæs ved Kalundborg.
Der er målt storm i vindstød (24,5-28,4 m/s) på 36 vejrstationer, stærk storm (28,5-32,6 m/s) på 14 vejrstationer og orkan på fem vejrstationer, som kræver mere end 32,6 m/s.
Højeste vindstød på 39,0 m/s blev registreret ved Thorsminde.
Hvornår er der tale om storm?
Selvom fem vejrstationer altså har registreret storm i middelvinden, er det landområde, som er påvirket af storm så begrænset, at uvejret ikke kan klassificeres som en officiel storm og dermed komme på DMI’s stormliste. For at blive klassificeret som en national storm kræver det nemlig middelvindhastigheder på over 24,5 m/s i mere end 30 % af de kystnære områder.
I skrivende stund ender klassifikationen på et nationalt klasse 1 blæsevejr (ikke rigtig storm), da mere end 30% af de kystnære områder er ramt af stormende kuling (21,8-24,4 m/s).
Hvis det nuværende stormlavtryk havde givet anledning til varsling af storm over land, havde DMI arvet navnet Floriane fra det franske meteorologiske institut METEO-france, der først identificerede den.
Når DMI varsler en eventuel storm, skal middelvindhastigheden i prognoserne overskride stormstyrke (24,5 m/s) inden for en repræsentativ del af et varslingsområde. Mindste varslingsområde er her defineret som en kommune.
Storme i Danmark er siden 1891 blevet opdelt i fire klasser afhængigt af deres styrke. Hver klasse er opdelt i to dele afhængigt af, hvor udbredt stormen har været. Den kan enten kaldes regional eller national.
Hvis mellem 10 og 30% af de kystnære områder er påvirket, er klassen regional, mens den er national, hvis mere end 30% af de kystnære områder er påvirket. Typisk skal der registreres storm på 3-6 stationer for at nå op på et landareal på 10%.
- Klasse 1 er ikke ’rigtige’ storme, men betegnes som stormlignende, da de beregnes for middelvindhastigheder fra 21 -24,5 m/s, hvilket svarer til vindstyrken 9 på Beaufortskalaen (stormende kuling).
- Klasse 2 beregnes for middelvindhastigheder fra 24,5 -26,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).
- Klasse 3 beregnes for middelvindhastigheder fra 26,6 -28,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).
- Klasse 4 beregnes for middelvindhastigheder lig med eller over 28,5 m/s, svarende til vindstyrke 11 (stærk storm). Her hører orkan også med (vindstyrke 12)
