Andet år i træk med ekstremt meget nedbør

17. december 2024.

2023 blev rekordvåd, og nu følger 2024 trop. DMI’s målinger går helt tilbage til 1874, og det virker næsten for tilfældigt, at to så markante årssummer lægger sig i spidsen.
Et varmere klima taler for, at det også bliver vådere. Men er det så simpelt, at vi kan pege på klimaforandringer som eneste årsag? Ikke helt. Som ofte set før, når det gælder vejr og klima, har de det med at være svære at skelne.

2024 ser ud til at blive det næstvådeste år
Summen af nedbør fra nytår 2024 frem til 17. december er allerede oppe på knap 883,6 mm. Det er mere end 100 mm mere, end der normalt falder på et helt år i Danmark (759,1 mm for klimanormal 1991-2020), og allerede nu er nedbøren på top-5 af de vådeste år i dansk vejrhistorie. DMI’s klimatolog Mikael Scharling kan finde flere nuancer:

– Den store mængde nedbør er ikke kun usædvanlig, fordi den rammer top-5. Der er flere ting, der springer i øjnene. I 2024 har både februar, april og juli budt på over 100 mm nedbør. April er nok den største overraskelse, idet april normalt er årets tørreste måned, og tilmed blev måneden den vådeste april nogensinde målt, fortæller klimatologen og fortsætter:

Nedbørsummen for 2024 bliver ikke mindre bemærkelsesværdig af, at efteråret, som normalt er vådt, har været temmelig tørt. Tilbage står vi med endnu et år, der kan blive det næstvådeste år i over 150 år.

Fremtidsperspektiv
Nedbørsrekorder – på flere årstider og for hele året som helhed. Er det noget, vi skal vænne os til, eller kan DMI’s klimaforskere smide en redningskrans ud til os?

Martin Olesen er klimaforsker i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og har fulgt de seneste års nedbør nøje – ikke kun i Danmark, men i hele i verden. Vejret i Danmark hænger nemlig uløseligt sammen med vejret i resten af verden – og globalt har temperaturen også skilt sig ud.

2023 og nu også 2024 ser ud til at blive rekordvarme globalt set.

– Den generelle temperaturudvikling i Danmark følger nogenlunde de globale gennemsnitstal, hvor både 2023 og 2024 satte og sætter rekord på temperaturen. Og at nedbøren stikker af netop nu, hænger i nogen grad sammen med de højere temperaturer, idet luften kan indeholde mere vanddamp. I Danmark får vi ofte vejret fra syd og sydvest, så det spiller også en rolle, at Nordatlanten og i en vis grad Middelhavet har været usædvanligt varme i år og sidste år. Med de højere temperaturer følger også en kraftigere fordampning af vand. Det til sammen får den hydrologiske cyklus til at skifte gear og giver mere nedbør.

DMI’s Klimaatlas viser at fremtiden i Danmark, af samme grund, vil byde på mere nedbør. For det mellemhøje udledningsscenarie, der svarer omtrent til verdens landes nuværende klimapolitikker, vil den årlige nedbør i Danmark stige med cirka 6 % frem mod slutningen af århundredet. Det betyder, at et normalt år på det tidspunkt vil have en nedbørssum på ca. 800 mm.

- Selv i det lys, er det altså nogle relativt våde år vi har oplevet i 2023 og 2024. Men det er vigtigt at huske, at vejret også har store udsving i fremtiden. De vådeste år vil altså være endnu vådere end hvad vi oplever i dag, tilføjer Martin Olesen.

I fremtiden bliver stigningen i nedbør størst i vintermånederne, hvor vi forventer en stigning på 12 % i forhold til 1981-2010. Men både forår og efterår forventes også at blive vådere.

Klimaforandringer eller naturlige udsving?
Hav- og atmosfærefænomenet, El Nino, har spillet en rolle for den globale gennemsnitstemperatur i både 2023 og 2024. El Nino, som egentlig huserer i den tropiske del af Stillehavet, ændrer radikalt på nedbøren i Sydøstasien og Sydamerika med langvarig tørke og oversvømmelser til følge. Men El Nino er også kendt for at påvirke vejret langt væk. Globalt set er El Nino-år ofte varmere end år uden El Nino, eller hvor den kølige søster La Nina finder sted i Stillehavet.

Derfor er det sandsynligt, at El Nino er medskyldig i at skubbe den globale temperatur op, hvilket også forplanter sig i havene.
Klimaforskeren er dog ikke i tvivl. Global opvarmning, der skyldes øget drivhuseffekt og unaturligt store mængder af CO₂ og andre drivhusgasser i atmosfæren har samlet set den afgørende betydning.

– Der er ingen tvivl om, at drivhuseffekten og menneskeskabte klimaforandringer spiller en stor rolle. Vi ser i dag langt flere rekorder i den våde og varme kategori end tidligere. Det gælder både i Danmark og globalt. Et fænomen som El Nino optræder trods alt kun hvert 5. til 7. år. De seneste år har El Nino og drivhuseffekten spillet sammen, og det har både haft konsekvenser globalt og dermed også påvirket Nordatlanten og Middelhavet og i sidste ende også Danmark.

Den menneskeskabte globale opvarmning kommer til udtryk som en vedvarende, stigende tendens, og på toppen af den gradvise stigning ligger de naturlige variationer som f.eks. El Nino og La Nina. Derfor ser vi både flest globale og regionale vejrrekorder, netop når naturlige variationer virker opvarmende og dermed tilfører ekstra varme til den globale opvarmning. Ikke overraskende, ser vi tilsvarende færre rekorder på global skala i perioder, hvor de naturlige variationer virker kølende, slutter Martin Olesen.

Tilbage til indledningen – om de store mængder nedbør skyldes vejr eller klima, er der efterhånden ikke længere tvivl, om at klimaforandringer er med til at gøre vejret mere ekstremt.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram