Ring lige og spørg Oslo, hvad stormen skal hedde

DMI er sammen med søsterorganisationer fra det meste af Europa blevet enige om spillereglerne for navngivning af storme – lavtryk, der pisker middelvinde på mere end 24,5 m/s op.

Spillereglerne definerer, hvem der navngiver stormen, som jo ofte bevæger sig fra den ene vejrmyndigheds ansvarsområde til det næste, samt under hvilke omstændigheder man tilsidesætter det navn, stormen blev døbt med i ’fødselsområdet’.

»Vi har hidtil haft en nordisk koordinering af navngivningsprocessen, hvor svenskerne f.eks. brugte navnet ’Bodil’, da furien blæste videre fra Danmark mod øst, ligesom DMI følger svenskerne og nordmændene, hvis stormen er varslet og navngivet hos dem først. Det nye er, at reglerne for varsling og navngivning er udvidet til at gælde hele Europa – med mindre man her vælger navne, der er umulige at udtale tydeligt og ensartet på vores sprog,« siger DMI’s Janne Hansen, der er leder i DMI’s operative afdeling.

Liv og død
Det er bestemt ikke for sjov, når meteorologens skærmbilleder begynder at skifte farver og kurver i takt med at et stormlavtryk pisker havet til skum.

Det kan være livsfarligt at færdes ude, når vinden for alvor hyler. På land kan storm vælte træer ned over bilister, trække tagsten ned eller vælte stilladser ned på gaden. Til havs trækker alle, undtagen de største og mest sødygtige fartøjer i sikker havn, for når vinden for alvor bider, viser havet sine frygtindgydende tænder.

I takt med skærmbilledernes hastige forandring skifter meteorologen gear. Vagthavende skal hurtigt lave en vurdering af, hvad der går i land, hvor og hvornår, så beredskaberne kan begynde at træffe deres forholdsregler.

Så udsendes varslet direkte til beredskaberne, til journalister og borgere på Twitter og som en bjælke i toppen af dmi.dk, mens myndigheder og beredskaber påbegynder arbejdet.

Klare budskaber
Når det for alvor brænder på, er pressen en vigtig medspiller, der hjælper med at slå alarm og fortælle, hvad der skal ske og hvor, sådan at alle får et klart billede af situationen.

Stormen – eller stormlavtrykket, som er den korrekte meteorolog-lingo – skal have et navn, så det er klart og tydeligt for enhver, at den storm, pressen taler om, er den samme som myndighederne advarer mod – for der kan jo være tale om flere vejrsystemer på spil.

Det er reglerne for navngivning og hvem, der navngiver, der nu er formaliserede.

»Tidligere har landene navngivet stormlavtrykkene med hver sit navn, så de kom til at hedde noget forskelligt i de lande, de hærgede. Det gav f.eks en uheldig situation i 2013, hvor tre storme angiveligt satte kurs mod Danmark. Det var faktisk samme storm, og forvirringen kostede tid og forvirrede unødvendigt,« siger Janne Hansen.

Stormen skal have et entydigt navn som f.eks. ’Bodil’, så alle taler entydigt om det samme og ikke kommer i tvivl.

Nærhedsprincippet
Observeres et lavtryk, der kan udløse en storm, først i Irland, så er det Met Éirann, der tildeler uvejret et navn ud fra deres regler.

Kommer stormen pivende ned fra Norge, så får de norske meteorologer æren.

Og hvis det navn ellers er til at udtale i nabolandene på en måde, som man er sikker på, ikke er til at misforstå, så følger navnet stormen på dens videre hærgen i nabolandene. Stormen skal helst have samme navn over alt.

Åbne lister og hemmelige konvolutter
Selvom der er internationalt kæft trit og retning i de europæiske regler for navngivning og varsling af stormsystemer, er der fortsat lokalkolorit på stormområdet.

Det er f.eks. ikke vagthavende meteorolog, der i kampens hede skal afgøre, om det irske navn for stormen ’Méabh’ vil krølle nyhedsoplæserens tunge så meget, at det giver anledning til misforståelser. Det ansvar ligger hos kommunikationscheferne for det meteorologiske institut i de enkelte lande.

Det arbejde har ført til en liste med sorte og røde navne for hver af de europæiske stormgrupper: Vest, Sydvest, Øst og Central. Da irerne fra stormguppe vest varslede stormen ’Barra’, åbnede vagthavende meteorolog dokumentet ’Instruks stormnavngivning’ og kiggede ned på liste, hvor navnet ’Barra’ stod opført med sort skrift under gruppe vest.

Hvis vagthavende den dag var løbet ind i et navn opført med rødt, er det en spændingens dag. Så dykker man nemlig ned i en konvolut, der ligger bag ham og åbner næste bogstavkuvert, hvor førnævnte kommunikationschef har lagt navnet på den næste storm.

I skrivende stund er vi nået til bogstavet ’N’, for det seneste uvejr var stormen Malik, der ramte os 29-30. januar i år. Og derfor står der: 'Efter en blæsende nat retter vi nu fokus mere hen imod vejrudviklingen fredag og natten til lørdag. Stormen har af DMI fået navnet Nora' i dagens kommentar fra vagthavende meteorolog.

Og ja. Kommende storme er døbt et stykke ud i fremtiden, men meldes først ud, når kriteriet for navngivning er overskredet – indtil da hedder det ’varsel om storm for dansk landområde’.

Hemmelighedskræmmeriet skyldes frygten for, at navnet ville kunne tildeles et lavtryk, der alligevel ikke gav storm. Men også på det område er der endnu ikke kæft trit og retning. For i andre lande kører man med åbne lister …

Læs mere om storme her: https://www.dmi.dk/vejr-og-atmosfare/temaforside-vind/storme-i-danmark/

Stormlisten finder du her.

Fakta | Definitioner på storm

Storme i Danmark er siden 1891 blevet opdelt i fire klasser afhængigt af deres styrke.

Klasse 1 er ikke ’rigtige’ storme, men betegnes som stormlignende, da de beregnes for middelvindhastigheder fra 20,8 -24,4 m/s, hvilket svarer til vindstyrken 9 på Beaufortskalaen (stormende kuling).

Klasse 2 beregnes for middelvindhastigheder fra 24,5 -26,4 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).

Klasse 3 beregnes for middelvindhastigheder fra 26,5 -28,4 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).

Klasse 4 beregnes for middelvindhastigheder lig med eller over 28,5 m/s, svarende til vindstyrke 11 (stærk storm). Her hører orkan også med (vindstyrke 12)

Fakta | Europæiske stormgrupper

Nord: Norge, Sverige, Danmark

Vest: Irland, England, Holland

Sydvest: Frankrig, Spanien, Portugal, Belgien, Luxembourg

Centrale Middelhavslande: Italien, Slovenien, Kroatien, Nord Makedonien, Montenegro, Malta

Centraleuropa: Tyskland, Østrig, Schweiz, Polen, Slovakiet, Ungarn

Sydeuropa: Grækenland, Cypern, Israel