Tordenvejr
Sommermånederne er højsæson for festivalerne, men også højsæson for lyn og torden i Danmark. 85 % af al tordenvejr herhjemme forekommer i sommermånederne juni, juli og august. Maj og september står for hver cirka 5 %.
Der findes to slags tordenvejr. Det ene dannes i forbindelse med en frontzone, hvor en luftmasse løfter en anden luftmasser med fugt og varme til vejrs. Det giver oftest et sammenhængende område med torden, der driver forbi.
Den anden type dannes, når luften i et mindre område varmes mere op end omgivelserne. Det får luften til at stige til vejrs og danne skyer. Store temperaturforskelle mellem top og bund i atmosfæren giver kraftig opstigning, og dannelsen af lokale tordenskyer kan blive resultatet.
Fronttorden
Skydækket bliver tættere og kan virke som en massiv og mørk mur, der kommer nærmere. Tordenbragene vil kunne høres i det fjerne. Bliver der kortere og kortere mellem lynet og tordenbraget, er tordenvejret på vej tættere på.
Du kan beregne afstanden mellem dig og lynet sålede: Antallet af sekunder imellem lyn og bulder delt med tre er afstanden til lynet i kilometer. Kommer tordenvejret tæt nok på, bliver lynene synlige og tordenbragene højere.
Lokale tordenbyger - varmetorden
Blomkålsskyerne vokser sig højere og højere. Hvis der dannes en ambolt i toppen af skyerne, er risikoen for tordenvejr stor. Jo varmere det er, jo kraftigere kan tordenbygerne blive. Risikoen for denne type tordenvejr er størst i eftermiddags- og aftentimerne.
Når lynet slår ned, løber strømmen i lynkanalen i langt de fleste tilfælde den korteste direkte vej til jorden. Skulle et lyn ramme en høj metalmast i et koncerttelt, vil der derfor i langt de fleste tilfælde ingen fare være ved at stå i teltet, bare man ikke rører ved eller står tæt på master og kabler.
Der er en lidt forhøjet sandsynlighed for, at lynet slår ned i høje, godt ledende genstande, men der er ingen garantier. Lynet springer tilfældigt inden for en kritisk radius af cirka 100 meter fra lynkanalen. Man kan derfor aldrig vide sig 100 % sikker. Indimellem "går" lynet under jorden og kommer op andre steder. Lyn kan for eksempel godt løbe langs trærødder eller vandrør og gøre skade på sin vej.
Selv om sandsynligheden for at blive ramt af lynet er lille, er det vigtigt at have respekt for vejrfænomenet. Tordenvejr er ikke ufarligt, og der findes derfor en række gode råde om fornuftig adfærd i tordenvejr. De festivalrelevante af dem ses herunder:
- Hold øje med skyerne på himlen. Tordenvejr kommer ikke ud af det blå
- Søg ikke ly under træer, specielt ikke et enkeltstående træ, og heller ikke i et telt under et træ.
- Prøv at undgå tårne og åbne pladser.
- Lad være med at røre større elektrisk ledende genstande – for eksempel hegn, rækværk, vandhaner eller apparater forbundet til el- og telefonnettene.
- Det er rimeligt sikkert at tale i mobiltelefon, men husk på at det er en elektrisk ledende genstand, man har i hånden.
- Det eneste, der er helt sikkert, er at sidde i et helt lukket, jordet metalbur (et såkaldt Faradays bur), hvor man ikke berører siderne. En bil med lukkede døre, vinduer og soltag er et sådant bur. Lynet undslipper via hjulene, selv om dækkene er dårlige ledere. Næstbedste sted er inde i koncertteltene. På campingområdet er et lille lavt telt mere sikkert at være i end et højt telt med lange metalstænger.
- Lad være med at tro, at cykling er ufarligt. En cykel er IKKE et lukket metalbur, der beskytter.
- Undgå helst badning.
- Søg i ly FØR tordenvejret er lige over festivalpladsen.
- Læn dig IKKE op af metalmasterne i koncertteltene. Kommer der lynnedslag på festivalpladsen, er disse høje metalmaster i højrisiko for at blive ramt.
- Læg eventuelle faner og paraplyer fra dig, så du ikke står med en lynafleder i hånden.
- Hvis tordenvejret er lige over festivalpladsen, og du ikke er nået i ly: Sæt dig på hug med hovedet mellem benene, hvis det kan lade sig gøre uden, at det er til fare for dig selv og andre. Gør dig så lav som muligt med så lille et areal, der rører jordoverfladen, som muligt. Luk øjnene og åbn munden.
Temaansvarlig DMI kommunikation
Opdateret 23. august 2018
