Skyer på jorden - tåge og dis

Når skyer befinder sig helt nede ved jorden, sænkes sigtbarheden markant. Det kan være potentielt farligt at møde en tågebanke, hvis man kører bil eller vandrer i naturen, da ens orienteringsmuligheder forringes markant. 

Tåge og dis er skyer, der berører jordoverfladen. Hvis sigtbarheden er mindre end 1.000 meter kaldes det tåge, ellers taler man om dis. Når det er tæt tåge, er sigtbarheden under 100 meter.  Hvis tågens temperatur er under frysepunktet, afsætter tågen rim og kaldes rimtåge.

Advektions- og udstrålingståge?

Tåge kan dannes på flere forskellige måder.

Advektionståge dannes, når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold jord- eller havoverflade og derved bliver afkølet til dugpunkttemperaturen. Det er den temperatur, hvor vanddampen fortættes.

Udstrålingståge dannes i klare og stille nætter, når luftens temperatur på grund af udstråling falder til dugpunkttemperaturen. Denne form for tåge har en tendens til at ligge i lavninger i terrænet, især nær søer og moser, hvor der er lidt mere fugtighed i luften.

Udstrålingståge kan ofte give anledning til rim- eller isglatte vejbaner om vinteren.

Hvis luften bliver koldere end vandet i søen eller mosen, vil den fugtige luft lige over vandoverfladen fortættes, således at det ser ud som om søen eller mosen ryger. Man siger, at “mosekonen brygger”. Et tilsvarende fænomen kan ses til havs om vinteren og kaldes da sørøg.