Fordeling

Havis kan opføre sig på mange forskellige måder, og når den eksisterer samlet i større mængder, benævnes den ud fra dens karakteristika.

Isfelt

Isfelt er betegnelsen for et område af drivis, der er større end 10 km i diameter, og hvor alle flagestørrelser kan forekomme. Isfelter kan underinddeles afhængigt af deres størrelse:

Stort isfelt: Et isfelt over 20 km i diameter

Mellemstort isfelt: Et isfelt mellem 15-20 km i diameter

Lille isfelt: Et isfelt mellem 10-15 km i diameter

Drivissamling: Et område mindre end 10 km i diameter

Årligt tilbagevendende isfelt: Et årligt tilbagevendende isfelt er et havisområde, der dækker op til flere hundrede km2, og som vender tilbage til samme område hver sommer.

Isbælte

Isbælte er betegnelsen for et aflangt bælte af is, hvor bredden kan være fra 1 til over 100 km.

Istunge

Istunge betegner en flere kilometer lang udbugtning af iskanten, som kan være forårsaget af både vind og strøm.

Isrevler

Isrevler er lange, smalle drivisområder, hvor vind, strøm og dønninger har drevet små isfragmenter fra hovedmassen sammen i op til en kilometer brede ”striber”.

Bugter/Lommer

Bugter/Lommer er større halvmåneformede indskæringer i iskanten. De dannes af vind og strøm.

Isspærring

En isspærring er opbrudt flodis eller havis, som er spærret inde i en snæver passage og derfor ikke kan bevæge sig.

Iskant

En iskant er den grænselinje, der går mellem det åbne hav og havisen, hvad enten det er fastis* eller drivis.

En lukket iskant er en tæt og skarpt afgrænset kant, som er presset sammen af vind eller strøm, oftest på vindsiden af et isområde.

En åben iskant markerer svagt et område, hvor isen er blevet spredt, og er et typisk syn på læsiden af isområdet.

Klimatisk ekstremgrænse for isens udbredelse er et begreb, der dækker over observationer gjort af den maksimale eller minimale iskants beliggenhed i en bestemt periode, baseret på data fra en årrække. Værdierne maksimal eller minimal bør altid følge selve udtrykket, fx klimatisk ekstrem maksimal isgrænse.

Klimatisk middel iskant er den gennemsnitlige beliggenhed, som kan måles på samme måde, og også her kan værdierne maksimal eller minimal tilføjes, fx klimatisk middel minimum iskant.

Median iskanten er endnu et statistisk begreb, der beskriver den position af iskanten, hvor frekvensen af dens forekomst er 50 procent.

Fastiskanten er den grænselinje, der på et givet tidspunkt er mellem fastis og åbent vand.

Intern isgrænse

Den interne isgrænse er grænselinjen mellem fastis og drivis eller grænsen mellem drivisområder med forskellige koncentrationer på et givet tidspunkt.

Fastisgrænsen går mellem fastis og drivis.

Koncentrationsgrænsen er en tilnærmet grænse, der går mellem isområder med forskellig koncentration.

Isbjergtunge

En isbjergtunge er en samling af isbjerge, der går ud fra kysten i en tunge.

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...