Isstykker af landoprindelse

Gletsjere og isshelfer kælver stykker af is hele tiden. De afbrækkede stykker af is har forskellige navne alt efter deres størrelse og form.

Kælving

Kælving sker, når isstykker brækker af fx fronten af en gletsjer eller en isshelf.
 

 

 

 

 

 

Isfjelde/Isbjerge

Isfjelde/Isbjerge er store stykker is, som er brækket af enten en gletsjer eller isshelf, og som rager mere end 5 m op over havoverfladen. De kan desuden både være grundstødt eller flyde omkring i havet og har mange forskellige former. Isbjerge/isfjelde underinddeles efter deres form.

Uregelmæssige isbjerge har en irregulær form og kan også benævnes som kuppelformet, hældende, råddent eller med ”tårne og spir”.

 

Taffelformede isbjerge er store blokke af is, som regel kælvet fra en isshelf og med en meget rektangulær form.

 

 

 

 

 

Isbjerg-tunge er en samling af isbjerge, der går ud fra kysten i en tunge, og som er frosset til fastis eller er grundstødt.

 

 

 

 

 

Isøer

Isøer kan være fra få tusinde m2 til over 500 km2store, og stammer fra isshelfer. De kan være mellem 30-50 m tykke, hvoraf kun cirka 5 m af isøen er synlig over vandet. Overfladen har ofte et bølget udseende set oppefra.

 

 

 

Kalvis

Kalvis betegner et 100-300 m2 stort stykke drivis, der er kælvet fra en gletsjer og stikker mellem 1-5 m op over havoverfladen.

 

 

 

 

Isskosser

Isskosser er mindre stykker is, som kan være omkring 20 m2 store og stikker højst 1 m op over havoverfladen. De er delvist gennemsigtige og kan også have et grønligt eller sort udseende. De kan desuden være svære at identificere, når de er omgivet af havis eller befinder sig i høj sø.

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...