Populærvidenskabelige artikler om hav og is

Dele af havnen i Paamiut stod oversvømmet, og tre huse måtte evakueres i Ilulissat på grund af en kombination af forhøjet vandstand og kraftige bølger. Få forklaringen på, hvordan kombinationen af blæst, bølger, vindstuvning og tidevand fremkaldte det usædvanlige og voldsomme fænomen.

Læs mere.

Bliv klogere på, hvad en vandstandsprognose er, hvad de beregningsmæssige udfordringer kan være, og hvordan man forbedrede prognosen for Roskilde Fjord og Isefjorden.

Læs mere.

Udbredelsen af havis ved Nordpolen svinder i disse år med et areal svarende til Danmark om året. Dette skyldes for en stor dels vedkommende den globale opvarmning, men naturlige variationer i strømsystemerne i Atlanten har også en fi nger med i spillet.

Læs mere.

En vigtig del af vores daglige aktiviteter i forskningsafdelingen på DMI vedrører effekterne af klimaændringer i Arktis, - og især den totale massebalance af Indlandsisen i Grønland. Massebalancen er vigtig, både globalt og regionalt, fordi den er bestemmende for, hvor meget havet vil stige eller falde.

Læs mere.

»Min familie og jeg var på tur til isfronten, og lige som vi runder det sidste forbjerg og kan se indlandsisen, kollapser hele gletscherfronten. Jeg har aldrig set noget lignende før eller siden. Det var enorme mængder is, der kollapsede. I løbet af meget kort tid steg vandstanden i elven med 10–20 meter.«

Læs mere.

Glaciologer henter fortiden op fra dybet ved at bore i isen, fordi iskappen her ideelt set ligger stille, hvor den alle andre steder med forskellig hastighed flyder mod randområdet. For meteorologer og klimatologer repræsenterer stedet en nøgle til forståelse af det, der foregår på den store iskappe.

Læs mere.

I Japan er tsunamier en velkendt naturkraft, og ifølge statistikken forekommer ca. 17 % af verdens tsunamihændelser her. Navnet Tsunami er da også japansk og betyder “havnebølge” (udtales soo-n'a-mee). 

Læs mere.