Den Grønlandske Istjeneste

Sejlads i isfyldt farvand kan være en lumsk og farlig affære, og da skibstrafikken er uundværlig for det grønlandske samfund er det nødvendigt med en kortlægning af, hvor der er is, hvilken type is og hvor tyk den er. Den Grønlandske Istjeneste og DMI samarbejder derfor om at indhente information om isforholdene og formidle det til brugerne.

Transport på havet er vitalt for det grønlandske samfunds infrastruktur, og alle typer sejlads præges imidlertid af:

  • Flerårig havis af arktis oprindelse langs den grønlandske østkyst og i Kap Farvel-området
  • Et-årig havis langs den vestligekyst
  • Fastis/vinteris langs kysten
  • Isbjerge og skosser (isstykker, som er mindre end isbjerge)

Aktuel Information om havisens udbredelse, koncentration og type, samt om isbjergene, er ligesom vejrudsigten, fuldstændigt uundværlige for enhver kaptajns vurdering og beslutning om sikker sejlads i isfyldt hav. Derudover anvendes is-oplysninger til mange andre formål, f.eks. redningsaktioner, rederiernes planlægning og inspektionsopgaver.

Uundværlige satellitbilleder

Information om isforholdene tilvejebringes primært via satellitbilleder, som analyseres af erfarne iskortlæggere og også via observationer foretaget af skibsfarten.

Is-oplysningerne er internationalt standardiserede, og de understøtter både sejladssikkerheden og effektiv afvikling af sejladsen.

Datagrundlaget er satellitbaseret radar, som er uafhængigt af mørke/skyer/tåge.

DMI har adgang til hurtige dataleverancer fra den europæiske Sentinel 1 konstellation, den canadiske Radarsat-2, den tyske TerraSAR-X /Tandem-X konstellation og den italienske CosmoSkyMed konstellation

Når skyer og dagslys tillader det, anvendes også optiske datakilder, f.eks. fra Sentinel-2 eller Terra/Aqua MODIS.
 

Ekstra fokus på Kap Farvel-området

DMI’s udsendelse af isoplysninger følger i vid udstrækning isen og sejladsens behov, dog med ekstra fokus på Kap Farvel-området.

Området omkring Kap Farvel regnes for et af de farligste områder i verden i forhold til besejling pga. kombinationen af hårdt vejr, flerårig havis og drivende isbjerge.

Indenskærs i Kap Farvel området foregår der derfor også dedikeret kortlægning af isforholdene i høj opløsning til støtte for den lokale skibstrafik.

Iskortlægning for hele samfundet

Udover den daglige produktion af standardiserede is-oplysninger, leverer DMI oplysninger og ekspertise til danske/grønlandske/udenlandske myndigheder. Istjenesten har også mulighed for at levere dedikeret eller specialiseret support som en kommerciel ydelse, hvilket typisk kræver en forberedelsesfase.

Information om isens udbredelse, koncentration og type bruges taktisk af rederier og myndigheder ved sejlads, løsning af forskellige opgaver og planlægning. Informationer om havisen bruges også ved inspektionsopgaver, suverænitetshåndhævelse og redningsaktioner.

Den er således en del af grundlaget for en sikker og rettidig transport af gods og passagerer til stor gavn for det grønlandske samfund.

Temaansvarlig Keld Qvistgaard
Opdateret 5. september 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...