Sådan er Klimaatlas blevet anvendt

Hjørring Kommune har brugt Klimaatlas til at kortlægge risikoen for oversvømmelser. De har især brugt data for nedbør og vandstandsstigninger.

Marvin Meyer, som er miljømedarbejder i Hjørring Kommune fortæller:

”Vi har i første omgang brugt Klimaatlas i forbindelse med kortlægning af risikoen for oversvømmelser i kommunen. Vi kommer også til at anvende Klimaatlasset i vores kommende arbejde med en kommunal klimahandlingsplan. Her vil vi også inddrage parametre for tørke og vind. Det er en stor force, at Klimaatlas tilbyder så mange forskellige typer data – det gør os i stand til at lave vores egne analyser.”

Brønderslev Kommune har brugt Klimaatlas i forbindelse med opdateringen af sin klimatilpasningsplan – især med fokus på havvandsstigninger ved kysterne. Kommunen har efterfølgende revideret kommuneplanen med den opdaterede klimatilpasningsplan.

Jes Rose Nielsen, sagsbehandler i Spildevand, Natur og Miljø i Brønderslev Kommune siger:

”Det stigende havniveau er en af vor tids største klimaudfordringer. Det har derfor været essentielt for os, at vi kan tage udgangspunkt i et troværdigt og ensartet datagrundlag for hele Danmark. Det finder vi i Klimaatlas.”

Aarhus Havn planlægger i øjeblikket en ny stor udvidelse på ca. 100 ha – også kaldet Yderhavnen. Havneudvidelser er kritisk infrastruktur, der har en tidshorisont på 100-200 år, og i denne planlægningsproces bruger Aarhus Havn data fra DMI’s Klimaatlas. Især fremskrivninger af middelvandstandsdata og stormflodhændelser er interessante for udvidelsen af havnen.

Anders Tommer Eriksen fra Aarhus Havn fortæller:

”Vi har haft stor nytte af Klimaatlas i forbindelse med vores planlægning af en udvidelse af havnen. Her har vi brugt middelvandstandsdata og stormflodshændelse for forskellige udledningsscenarier.”

Nationalbanken har benyttet Klimaatlas i forbindelse med analysearbejde, der tegner et billede af de finansielle risici forbundet med oversvømmelse.

Giorgio Mirone fra Nationalbanken forklarer:

”Oversvømmelse er en stigende risiko i Danmark, og en af årsagerne til det er stigende vandstand. Nationalbanken har set på, hvordan kreditinstitutters eksponeringer med pant i fast ejendom kan blive ramt i forskellige scenarier."

Forsyningsselskabet BIOFOS ejer og driver 3 renseanlæg beliggende i hovedstadsområdet. I forbindelse med drift og planlægning af mulige kommende udbygninger er fremtidige ændringer i klimaet vigtige at følge.

Carsten Thirsing, som er procesingeniør hos BIOFOS, fortæller:

”Gennem Klimaatlas har vi fået værdifuld viden om fremtidens vandstand, nedbør, temperatur og en række andre parametre. Som ansvarlig forsyningsvirksomhed, der har renseanlæg beliggende ved havet og med fælleskloakeret kloaksystem, er denne viden af stor betydning for, hvad forventede fremtidige klimaforandringer betyder for vores renseanlæg nu og i fremtiden.

MOE A/S – Geoteknik har brugt Klimaatlas i forbindelse med placeringen af en lagerfacilitet på halvøen Risø i Roskilde Fjord. Der skal fastlægges et design, der sikrer bygningen mod ydre påvirkninger i en længere periode til et tilfredsstillende sikkert niveau. Klimaatlasdata for den forventede stigning af middelvandstanden og for stormflod er brugt til at fastlægge en kritisk kote for en 50-års periode.

Carsten Holm Rønnow, Projektchef fra Geoteknik siger:

”Vi har haft stor nytte af Klimaatlas i forbindelse med placeringen af en lagerfacilitet på Risø halvøen i Roskilde Fjord. Ved at bruge data for forventningen om middelvandstandens udvikling og for stormflod har vi fået et solidt beslutningsgrundlag for, hvordan vi bedst muligt sikrer bygningen imod en stormflod, når der samtidig skal tages hensyn til den stigende vandstand i havene.”

Rådgivningsfirmaet WSP har benyttet Klimaatlas til at klimafremskrive historisk regn fra Spildevandskomiteens stationer. Derudover har WSP benyttet stormflodsdata fra Klimaatlas til kvalitetssikring af egne datasæt.

Jørn Torp Pedersen fra WSP fortæller:

”Vi har brugt Klimaatlasdata til flere projekter. Vi har brugt nedbørsdata til at klimafremskrive historisk regn fra spildevandskomiteens nedbørstationer. Derudover har vi brugt stormflodsdata til at kvalitetssikre vores egne datasæt, og her har vi fundet stor overensstemmelse.”

Den rådgivende ingeniør-, arkitekt- og konsulentvirksomhed Rambøll har brugt Klimaatlas som en del af forsknings- og udviklingsprojektet VÆRDI, som udføres i samarbejde med danske forsyningsselskaber og universiteter. Formålet er at opdatere de nuværende nationale retningslinjer omkring valg af regn til design og analyse af afløbssystemer publiceret i Spildevandkomiteens Skrifter. Der udarbejdes opdaterede anbefalinger i forhold til fremtidens regn på baggrund af forskellige nedbørparametre såsom årsnedbør, 2-, 10- og 100-års nedbørhændelser, antal tørre dage og den længste tørre periode.

Ida Bülow Gregersen fra Rambøll udtaler:

”Klimaatlas giver os et troværdigt bedste bud på fremtidens nedbør, som vi med stor fordel kan anvende som beslutningsgrundlag for vores anbefalinger.”

Bente Villumsen fra Danske Regioner siger:

”I Danmark er vi begunstiget med mange gode data og god tilgængelighed af data. DMI’s Klimaatlas er et vigtigt bidrag til, at vi kan udarbejde sammenhængende helhedsplaner på tværs af administrative grænser. Det er dog vigtigt, at Klimaatlasset også vedligeholdes og opdateres.”