Sjette hovedrapport – del 2

FN’s Klimapanel: Vi skal handle nu

Klimaforandringer rammer verden skævt, lyder budskabet i seneste rapport fra FN’s Klimapanel, der har fokus på konsekvenser af klimaforandringer og muligheder for tilpasning. Flere mennesker fordrives, dødeligheden stiger, sundheden falder og økosystemer trues. I takt med at temperaturen stiger, øges risikoen for uoprettelige skader og behovet for klimatilpasning.

Rapportens hovedbudskaber i detaljer

Observerede og fremtidige effekter og risici

Menneskeskabte klimaforandringer, herunder hyppigere og mere intense ekstreme hændelser, har forårsaget udbredte negative konsekvenser og påført natur og mennesker tab og skader, der overgår konsekvenser fra klimaets naturlige variabilitet. Nogle udviklings- og tilpasningsindsatser har reduceret sårbarheden. Det er observeret, at de mest sårbare befolkninger og systemer påvirkes disproportionalt, på tværs af sektorer og regioner. Stigningen i ekstreme vejr- og klimahændelser har ført til irreversible effekter, da naturlige og menneskelige systemer presses over grænsen for mulig tilpasning.

Menneskers og økosystemers sårbarhed over for klimaforandringer varierer væsentligt mellem og indenfor regioner, på grund af sammenhænge i krydsfeltet mellem socioøkonomisk udvikling, ubæredygtig udnyttelse af hav og land, ulighed, marginalisering, samt historiske- og nuværende mønstre for ulighed - såsom kolonialisme og forvaltning. Omtrent 3,3 til 3,6 mia. mennesker, lever under forhold, som er særdeles sårbare over for klimaforandringer. En stor andel af arter er sårbare over for klimaforandringer. Menneskers og økosystemers sårbarhed er indbyrdes afhængige. Nuværende ubæredygtige udviklingsmønstre gør økosystemer og mennesker mere udsatte over for klimarelaterede farer.

En global opvarmning som nærmer sig 1,5°C i den nære fremtid, vil forårsage uundgåelige stigninger i adskillige klimarelaterede farer og betyde adskillige risici for økosystemer og mennesker. Risikoniveauet vil afhænge af sideløbende tendenser i sårbarhed, udsathed og graden af socioøkonomisk udvikling og tilpasning i den nære fremtid. Indsatser i den nærmeste fremtid der begrænser den globale opvarmning til nær 1,5 °C vil, sammenlignet med højere opvarmning, reducerer forventede klimarelaterede tab og skader i menneskelige systemer og økosystemer betydeligt, men kan ikke forhindre dem alle.

Efter 2040 og afhængigt af niveauet af global opvarmning, vil klimaforandringer føre til talrige risici for naturlige og menneskelige systemer. For 127 identificerede nøglerisici, vurderes effekterne i midten og slutningen af århundredet at være op til adskillige gange højere end observeret i dag. Klimaforandringers størrelse og hastighed og de associerede risici afhænger kraftigt af udlednings- og tilpasningsindsatser i den nære fremtid, og forventede skadelige effekter og relaterede tab og skader eskalerer med enhver forøgelse af den globale opvarmning.

Tab af biodiversitet, forringelse, skader og transformationer af økosystemer er allerede nøglerisici i alle regioner på grund af global opvarmning og vil fortsætte med at eskalere med enhver forøgelse af den globale opvarmning. 3-14% af alle undersøgte arter på landjorden vil sandsynligvis være meget udryddelsestruede ved en global opvarmning på 1,5C, stigende til 3-18% ved 2C, 3-29% ved 3C, 3-39% 4C og 3-48% ved 5C.

Effekter og risici forbundet med klimaforandringer bliver i stigende grad komplekse og svære at håndtere. Adskillige klimarelaterede farer vil indtræffe samtidigt og mange klimatiske og ikke-klimatiske risici vil interagere og resultere i en sammensat, generel risiko, samt kaskaderisici på tværs af sektorer og regioner. Nogle reaktioner på klimaforandringer vil forårsage nye effekter og risici.

Hvis den globale opvarmning midlertidigt overskrider 1,5 °C i de kommende årtier (såkaldt overshoot), vil mange menneskelige og naturlige systemer udsættes for yderligere alvorlige risici, sammenlignet med et scenarie hvor den globale opvarmning forbliver under 1,5 °C. Afhængig af størrelsen og varigheden af overskridelsen, vil nogle effekter forårsage frigivelse af yderligere drivhusgasser og nogle effekter vil være irreversible, selv hvis den globale opvarmning reduceres.

Tilpasning og understøttende tiltag

Der er set fremskridt i planlægning og implementering af tilpasning i alle sektorer og regioner, hvilket har ført til adskillige fordele. Fremskridt i tilpasning er dog ulige fordelt og der ses huller hvor tilpasning mangler. Mange indsatser prioriterer akut og kortsigtet begrænsning af risici, hvilket reducerer muligheden for transformerende tilpasning.

Der findes gennemførlige og effektive muligheder for klimatilpasning, som kan reducere risici for mennesker og natur. Mulighederne for implementering af tilpasningstiltag i den nære fremtid, varierer på tværs af sektorer og regioner. Effektiviteten af tilpasning i forhold til at reducere klimarelaterede risici, er dokumenteret i specifikke sammenhænge, sektorer og regioner, og vil falde i takt med stigende opvarmning. Integrerede løsninger på tværs af sektorer, der adresserer sociale uligheder, differentierer indsatser baseret på klimarelaterede risici og går på tværs af systemer, øger gennemførligheden og effektiviteten af tilpasning i adskillige sektorer.

Havniveaustigninger udgør en markant og alvorlig udfordring for tilpasning, da det indebærer håndtering af forandringer, der sætter langsomt ind, samt en øget hyppighed og størrelse af ekstreme vandstandshændelser, som kommer til at eskalere i de kommende årtier. Sådanne tilpasningsudfordringer vil indtræffe langt tidligere ved en høj havniveaustigning, særligt i tilfælde af kollapsende iskapper, hvilket har lav sandsynlighed, men stor effekt.

Nogle bløde grænser for menneskelig klimatilpasning er allerede nået, men kan overvindes ved at adressere en række begrænsninger, heraf primært finansielle, institutionelle, politiske og forvaltningsmæssige begrænsninger. Hårde grænser for tilpasning er nået i nogle økosystemer. Med stigende global opvarmning vil der ske en stigning i tab og skader og flere menneskelige og naturlige systemer vil nå grænsen for tilpasning.

Siden Femte Hovedrapport er der øget evidens for fejltilpasning, på tværs af mange sektorer og regioner. Fejltilpasning kan skabe fastlåste sårbarheder, udsatheder og risici som er udfordrende og omkostningsfulde at ændre, og som forværrer eksisterende uligheder. Fejltilpasning kan undgås ved fleksibel, inkluderende og langsigtet planlægning på tværs af sektorer og implementering af tilpasningsindsatser der er gavnlige for mange sektorer og systemer.

Understøttende tiltag er afgørende for at implementere, accelerere og bevare klimatilpasning i menneskelige systemer og økosystemer. Disse tiltag inkluderer politisk forpligtigelse og gennemførsel, institutionelle rammer, politikker og redskaber med klare formål og prioriteter, forbedret viden om effekter og løsninger, mobilisering af – og adgang til tilstrækkelige finansielle ressourcer, monitorering og evaluering, samt inkluderende forvaltningsprocesser.

Klimarobust udvikling

Evidens for observerede effekter, forventede risici, grader af og tendenser for sårbarhed, og grænser for tilpasning viser, at en verdensomspændende indsats for klimarobust udvikling haster mere end vurderet i Femte Hovedrapport. Omfattende, effektiv, og innovativ respons kan udnytte synergier og reducere afvejninger mellem tilpasning og afbødning for at fremme bæredygtig udvikling.

Klimarobust udvikling muliggøres når regeringer, civilsamfund og den private sektor træffer inkluderende valg om udvikling, der prioriterer lighed, retfærdighed og begrænsning af risici, og når beslutningsprocesser, finansiering og indsatser integreres på tværs af forvaltningsniveauer, sektorer og tidsrammer. Klimarobust udvikling faciliteres gennem internationalt samarbejde og gennem samarbejde mellem regeringer på alle niveauer og befolkningsgrupper, civilsamfund, forsknings-, uddannelses- og andre institutioner, samt medier, investorer og virksomheder; og ved at udvikle partnerskaber med traditionelt marginaliserede grupper, heriblandt kvinder, unge, oprindelige folk, lokalsamfund og etniske minoriteter. Disse partnerskaber er mest effektive når de understøttes af politisk lederskab, institutioner, ressourcer – inklusiv finansiering – samt klimatjenester, informations- og beslutningsværktøjer.

I byer og bosættelser kan interaktioner mellem skiftende urbane former, udsathed og sårbarhed forårsage risici og tab skabt af klimaforandringer. Dog giver den globale tendens til urbanisering en afgørende mulighed i den nære fremtid, for at fremme klimarobust udvikling. Integreret, inkluderende planlægning og investering i hverdagsbeslutninger om urban infrastruktur, heriblandt social, grøn og grå infrastruktur, kan øge tilpasningsevnen betydeligt i byer og landdistrikter. Retfærdigt udbytte bidrager til adskillige fordele i forbindelse med sundhed, velfærd og økosystemtjenester, heriblandt for oprindelige folk samt marginaliserede og sårbare samfund. Klimarobust udvikling i byområder støtter også tilpasningsevnen i landdistrikter, gennem vedligehold af tjenesters og varers forsyningskæder og finansielle strømme i omegnen af byer. Kystnære byer og bosættelser spiller en særlig vigtig rolle i fremme af klimarobust udvikling.

Det er fundamentalt for klimarobust udvikling at værne om biodiversitet og økosystemer, set i lyset af de trusler som klimaforandringer udgør for dem og deres rolle i tilpasning og afbødning af klimaforandringer. Nyere analyser, som bygger på bred evidens, antyder at vedligeholdelse af biodiversitetens og økosystemtjenesters robusthed på global skala, afhænger af effektiv og retfærdig bevaring af omtrent 30% til 50% af Jordens land, ferskvands- og havareal, inklusiv økosystemer som er tæt på at være naturlige.

Det er utvetydigt at klimaforandringer allerede har forstyrret menneskelige og naturlige systemer. Tidligere og nuværende tendenser (tidligere udledninger, udvikling og klimaforandringer) har ikke fremmet global klimarobust udvikling. I hvilken grad udviklingen på den mellemlange- og lange bane vil blive mere eller mindre klimarobust, afgøres af samfundsmæssige beslutninger og indsatser implementeret i det næste årti. Det er vigtigt at understrege, at mulighederne for klimarobust udvikling i stigende grad reduceres, hvis nuværende drivhusgasudledninger ikke falder hurtigt - især hvis en global opvarmning på 1,5 °C overstiges inden for nær fremtid. Disse muligheder er begrænset af tidligere udvikling, udledninger og klimaforandringer, og muliggøres af inkluderende forvaltning, tilstrækkelige og passende menneskelige og teknologiske ressourcer, kapaciteter og finansiering.

Den samlede videnskabelige evidens er utvetydig: Klimaforandringer er en trussel mod menneskers helbred og klodens tilstand. Enhver yderligere forsinkelse af fælles global handling for tilpasning og afbødning vil forpasse muligheden for at udnytte et lille og hurtigt-lukkende vindue der kan sikre en beboelig og bæredygtig fremtid for alle.

Fakta I Kort om IPCC’s sjette hovedrapport del 2

• 270 forfattere fra 67 lande har i fire år arbejdet på den 6.000 sider lange baggrundsrapport. Rapporten har været i høringsrunder ad tre omgange, og det har affødt over 60.000 kommentarer, som forfatterne har reageret på i den grundige proces med at sikre rapportens videnskabelige kvalitet.
• Den sidste etape af rapportens udarbejdelse var at godkende sammendraget for beslutningstagere - også kendt som ”SPM” (Summary for Policy Makers). Godkendelsen er foregået på et virtuelt IPCC-møde de sidste to uger, og her har DMI udgjort Danmarks delegation.
• Mange tusinde sider er kogt ned til et sammendrag på 30 sider, og ved mødet blev det besluttet præcis hvilke af de mange vigtige budskaber, der fremhæves i sammendraget. Den præcise ordlyd blev godkendt af regeringsrepræsentanter fra hele verden, og forfatterne var med hele vejen for at sikre at teksten er i overensstemmelse med videnskaben.

Af Tilde Vejen Holst og Tina Christensen 
28. februar 2022