Klimaet frem til i dag
Klimaet har forandret sig de seneste par hundrede år - både på kloden generelt og i Danmark, Grønland og på Færøerne. Forståelse af denne udvikling er helt central, hvis vi vil vide, hvordan vi som mennesker påvirker klimaet.
Hvis vi vil vide, hvor meget vi ændrer klimaet, så må vi vide, hvor meget det ændrer sig af sig selv. Det er en af grundene til, at gamle vejr-data er så værdifulde.
De ældste direkte temperaturmålinger er fra 16/1700-tallet, men først fra omkring 1860 er der pålidelige målinger, som dækker hele kloden.
Da DMI blev oprettet i 1872, fik instituttet blandt andet til opgave at overvåge vejr og klima.
Information om klimaet længere tilbage får vi fra træringe og koraller samt borekerner i søer, moser, oceaner og iskapper.
Det er klart, at sådanne typer data er meget mere usikre end de direkte målinger med instrumenter, som for eksempel termometre.
Men også målinger med instrumenter skal benyttes med omtanke, hvis de skal bruges til at studere klimaudviklingen.
Der skal blandt andet korrigeres for fejl, der opstår som følge af flytning af målestationer, ændringer i instrumenter og observationstidspunkter og ikke mindst ændring af målestationens omgivelser - bevoksning, bebyggelse (urbanisering) med videre.
Målinger op igennem atmosfæren fås fra ballonbårne instrumenter, såkaldte radiosonder, og de seneste godt 50 år er målingerne desuden suppleret med målinger fra satellitter.
Det er de nationale meteorologiske institutter, som verden over står for den systematiske klimaovervågning.
Overvågningen koordineres af Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), som har opstillet retningslinjer for målenøjagtighed, måletidspunkter med mere. WMO koordinerer desuden udveksling af data mellem landene.
Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 4. juni 2021.
