Portræt af en skypumpe
En skypumpe er en roterende luftsøjle - en hvirvel - der når helt ned til jordoverfladen. Herhjemme opstår de f.eks. når Østersøen i august er præget af en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand.
Forløbet for meget intense tornadoer, som vi f.eks. kender det fra USA med styrke fra F3 til F5 på Fujitas tornadoskala, er som regel forbundet med meget voldsomme bygeskyer, såkaldte superceller, som vi formodentlig ikke har i Danmark.
Forløbet for mindre intense tornadoer og skypumper (F0 til F2) er oftest noget anderledes.
Sådanne hvirvler kan opstå i områder, hvor vindene blæser 'skarpt' mod hinanden, også kaldet en konvergenslinje eller -grænse. Når vinden drejer på denne måde (wind-shear) kan hvirvlerne opstå. Hvis disse rotationer bliver indfanget i kraftige bygeskyers opvindsområder vil rotationen forstærkes på grund af strækningen af hvirvlerne (se grafik).
Den ovenfor beskrevne tornado-producerende vejrsituation er den situation, der er mest almindelig i Danmark, når vi ser skypumper, specielt over havet.
Et typisk eksempel kunne være at vejrsituationen i Østersøen i august er præget af en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand. I fem kilometers højde kan temperaturen på denne årstid sagtens være under minus 20°C og vandtemperaturen omkring plus 20°C.
En sådan temperaturforskel med højden giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. Vinden er gerne generelt ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne. Det er disse vinde der konvergerer og lægger kimen til skypumpen.
En tornado/skypumpe er defineret som en roterende luftsøjle - en hvirvel - der når helt ned til jordoverfladen. Oftest vil den roterende luftsøjle efterhånden blive synlig ned mod jordoverfladen i form af en såkaldt skytragt (engelsk funnel cloud), fordi trykket i hvirvlen bliver lavt nok til, at vanddampen i den roterende luft fortættes til en sky.
Når tragten rammer Jorden plejer man at siger, at tornadoen er fuldt udviklet, og dens omrids vil yderligere blive synlig på grund af det materiale, som den hvirvler og suger op.
Man kan dog have en tragtsky, uden der er en hvirvel ved jordoverfladen, og man kan have en hvirvel uden en tragtsky, hvis der ikke laves kondensation inde i hvirvlen. Specielt over land kan dette opstå, mens der over vand normalt vil være tilstrækkelig fugtighed til stede.
De kraftigste tornadoer kan formodentlig ikke dannes i Danmark, men danske tornadoer kan blive alvorlige nok. Den kraftigste af slagsen, der er observeret i Danmark, optrådte 11. februar 1962 over land nordvest for Holstebro, hvor ca. 100 bygninger blev beskadiget, 500 træer blev knækket eller revet op med rode i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 kilometer. Det var formentlig en kraftig F1 tornado på grænsen til F2.
Ikke nogen klar definition
Der er ikke nogen fuldstændig klar definition af, hvad der er en tornado, og hvad der er en skypumpe. Skypumper kan opfattes som svage tornadoer. Der er dog som regel forskelle i de processer, der danner skypumper/svage tornadoer og de stærkeste tornadoer.
På engelsk bruger man begreberne 'tornado' og 'water spout' eller 'land spout', ligesom man siger 'tornado' og 'skypumpe' på dansk. Grunden er, at man på engelsk både bruger 'water og land spout' er, at skypumper både findes over land og vand.
| Intensitet | Vind m/s | Længde kilometer | Bredde meter | Skade |
|---|---|---|---|---|
| - | 0-18 | <0.5 | <5 | |
| F-0 | 18-32 | 0,5-1,5 | 6,0-16 | let |
| F-1 | 33-50 | 1,6-5 | 17-50 | moderat |
| F-2 | 51-70 | 6,0-16 | 51-160 | betydelig |
| F-3 | 71-92 | 17-50 | 161-500 | svær |
| F-4 | 93-116 | 51-160 | 501-1500 | voldsom |
| F-5 | 117-142 | 161-507 | 1501-5000 | meget voldsom |
Fujitas tornado-skala
20. august 2008
