Så hurtigt vokser isen i kulden?

Der er begyndende isdannelse på mange søer. Nu melder spørgsmålet sig så: Hvornår kan isen bære?

"Som tommelfingerregel siger man, at isen vokser med 1/10 millimeter pr. minusgrad pr. time", fortæller klimatolog Mikael Scharling, DMI, til dmi.dk.

En periode på 24 timer med en konstant temperatur på minus 5°C skaber altså teoretisk set et lag is på 12 millimeter (24 timer * 5 graders frost * 0,1 millimeter).

Mikael Scharling advarer dog kraftigt mod at benytte reglen til at vurdere, om en sø nu også er farbar og isen sikker.

"Det er en meget, meget generaliserende regel - hvor hurtigt isdannelsen sker på den enkelte sø, kan man ikke umiddelbart vide. Der er så mange faktorer, som spiller ind", siger han.

"Typisk skal isen være mellem 13 og 18 centimeter, før kommunerne tillader færdsel på isen. men isens bæreevne afhænger i høj grad af lokale forhold. Hvis tommelfingerreglen altid var gældende, kunne vi [DMI] jo bare meddele, hvornår isen teoretisk har opnået den fornødne tykkelse. Men den går ikke".

"Effekten af frosten i luften over søen aftager, efterhånden som istykkelsen stiger. Det skyldes, at isen har en isolerende virkning. Jo tykkere isen er, jo langsommere vokser den sig altså endnu tykkere", forklarer klimatologen.
"Et lag sne på isen virker også isolerende", tilføjer han.

Særligt på store vandoverflader kan vinden desuden have en effekt.

"Vind sætter vandet i bevægelse både i form af bølger og strømninger. Jo større og jo dybere en sø er, jo mere vand skal køles ned, og jo langsommere går det", siger Mikael Scharling.

Hertil kommer ind- og udløb, der kan ændre temperaturforholdene og være årsag til strømninger i vandet. Det samme gælder indsivende grundvand.
"Selv i frostvejr kan isen faktisk smelte nedefra, hvis relativt varmt grundvand strømmer til", advarer Mikael Scharling.

Budskabet fra klimatologen er altså, at bare fordi det har været frostvejr i en periode, og én sø er meldt sikker, så er isen ikke nødvendigvis sikker på søen lige ved siden af. En læsermail illustrerer pointen:
"På min fødeegn siger man, at når Tystrup sø kan bære en krage, så kan Sorø sø bære hest og vogn. Lidt uvidenskabeligt, måske; men det passer ganske godt".

Tjek derfor altid kommunens hjemmeside, se skiltningen ved søen, og brug din sunde fornuft. Her følger de gode is-råd fra TrygFonden Kystlivredning:

Sådan forebygger du ulykker

• Gå aldrig alene ud på isen.
• Børn skal altid følges med en voksen.
• Tal med dine børn om isen og dens farer.
• Hold øje med skilte, der fortæller, om isen er sikker.
• Se dig for! Isen er altid svagere ved pæle, stolper, udløb, siv, sunde, kanter, våger, broer og badebroer.

Hvis du falder gennem isen

• Beskyt dig selv i faldet.
• Undgå at få hovedet under vand.
• Undgå panik og få styr på din vejrtrækning.
• Råb efter hjælp!
• Søg tilbage til det sted, hvor du faldt i og sæt albuerne på isen.
• Lav svømmetag med benene, spark bagud og kravl op på isen.
• Mav dig fremad mod land til isen igen kan bære.
• Spar på kræfterne, hvis du ikke kan komme op.
• Bevæg dig mindst muligt.

Hvis du skal hjælpe en, der er faldet gennem isen

• Ring 1-1-2.
• Gå ikke tæt på vågen, så falder du selv i.
• Læg dig ned på maven.
• Kast en redningskrans eller andet redningsudstyr og hold fast i linen.
• Brug en gren eller et halstørklæde i mangel af redningsudstyr.
• Ræk aldrig din arm ud!

Mikael Scharling tilføjer, at det måske var en god idé at anskaffe sig - eller lave - et sæt issyle, hvis man hyppigt færdes på isen af den ene eller den anden grund. Søg på nettet efter issyle eller ice picks.

Af Niels Hansen
© DMI, 23. januar 2014.