CFC-gas
Oktober måned står i klimaets tegn, når FN's klimapanel kommer til København. Vi varmer op med en række vigtige ord fra klimadebatten. I dag forklarer vi kort, hvilke problemer de såkaldte CFC-gasser skaber.
1. UV-stråling spalter et klor-atom (Cl) fra et CFC-molekyle.
2. Klor-atomet (Cl) reagerer med et ozon-molekyle (O3).
3. Dette resulterer i et ilt-molekyle (O2) og et klor-monooxid-molekyle (ClO).
4. Klor-monooxid-molekylet (ClO) reagerer med et ilt-atom (O) og danner et oxygen-molekyle (O2) og et frit klor atom (Cl).
5. Klor-atomet (Cl) er nu frit til at nedbryde endnu et ozon-molekyle (O3).
Trin 2 til 5 kan gentage sig mange gange med det samme klor-atom.
Grafik udlånt af bladet Aktuel Naturvidenskab.
CFC-gasser er gasser baseret på klor-fluor-kulstof. CFC'er har kraftig drivhuseffekt og lang levetid i atmosfæren. Klor, der er fraspaltet CFC-gasser, ødelægger desuden Jordens ozonlag. Ozonlaget beskytter alt levende mod Solens skadelige, ultraviolette stråling.
CFC-gasser har kun menneskeskabte kilder, og for at beskytte ozonlaget er der indgået internationale aftaler i den såkaldte Montreal-protokol om at udfase udslippene af CFC-gasser.
Koncentrationen af CFC-gasser falder derfor nu; eller den vokser i alt fald langsommere end tidligere, fordi udslippene falder.
Til gengæld vokser koncentrationen af de stoffer (HCFC'er og HFC'er), der erstatter CFC-gasserne. HCFC’er er mindre skadelige over for ozonlaget, men mange HCFC’er og HFC’er er effektive drivhusgasser.
Redaktion Niels Hansen
3. oktober 2014
