Drivhuseffekt
Oktober måned står i klimaets tegn, når FN's klimapanel kommer til København. Vi varmer op med en række vigtige ord fra klimadebatten. I dag gælder det drivhuseffekten.


Drivhuseffekten er atmosfærens evne til at holde på Jordens varme. Det sker ved, at skyer og forskellige drivhusgasser i atmosfæren absorberer varmestrålingen fra Jorden og sender en del af den tilbage til Jordens overflade.
Drivhuseffekten afhænger af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren - især vanddamp og kuldioxid, men også metan, lattergas, ozon og halocarboner har betydning.
Uden drivhuseffekten ville Jordens gennemsnitstemperatur være ca. 30° lavere, end den er i dag og altså være minus 15°C i stedet for plus 15°C. I takt med, at menneskelig aktivitet forøger indholdet af drivhusgasser i atmosfæren, så stiger temperaturen yderligere.
Redaktion Marianne Brandt
20. oktober 2014