Gletsjer

Oktober måned står i klimaets tegn, når FN's klimapanel kommer til København. Vi varmer op med en række vigtige ord fra klimadebatten. I dag gælder det naturens naturlige termometre for klimaforandringer – nemlig gletsjere.

En gletsjer er en ismasse eller en istunge, som er skabt gennem flere års snefald og efterfølgende kompression og rekrystallisering af sneen. Gletsjere dannes, hvor der akkumuleres mere sne over et antal år, end der kan nå at smelte. Ordet gletsjer kommer fra latin 'glacies', som betyder is. Studiet af gletsjere kaldes glaciologi og hører hjemme under naturgeografi.

Normalt skal en ismasse være så stor og massiv, at den begynder at bevæge sig som følge af tryk, gradient og tyngde, før den bliver benævnt en gletsjer. Når en gletsjer opnår en størrelse, så den flyder i mange retninger og f.eks. dækker et helt bjergmassiv benævnes den isskjold. Den grønlandske indlandsis er et isskjold.

Gletsjere findes i dag på næsten alle kontinenter og er naturlige termometre for klimaforandringer. I 2014 er næsten alle verdens gletsjere og store iskapper ude af balance med dagens klima. Det betyder, at de afgiver mere masse i form af smeltevand og/eller isbjerge, end de tilføres i form af sne.

Gletsjere er verdens største reservoir af ferskvand og samlet set er der vand nok bundet i dem til at verdenshavet kan stige over 80 meter. Den totale afsmeltning af både Grønland og Antarktis vil dog tage mange tusind år.

Redaktion Marianne Brandt
13. oktober 2014

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...