Tilbagekobling

Oktober står i klimaets tegn. FN's klimapanel kommer til København. Vi varmer op med vigtige ord fra klimadebatten. I dag forklarer vi, hvad tilbagekobling er, og hvorfor begrebet er vigtigt i fremtidens klimaudvikling.

Tilbagekobling fortæller, at en proces på en eller anden måde påvirker sig selv. Det kan enten ske direkte eller gennem en række mellemliggende trin.

I praksis kan en proces enten forstærke eller svække sig selv. Det kaldes hhv. positiv og negativ tilbagekobling.

Et eksempel på positiv tilbagekobling i jord-systemet er havis, der smelter og blotter den mørke havoverflade. En mørk flade optager mere energi fra Solen, end isen gjorde, og omdanner den til varme. Dermed stiger temperaturen, og det fører til, at endnu mere is smelter.

Et eksempel på negativ tilbagekobling er f.eks. forøget solindstråling, som kan øge fordampningen fra jordoverfladen, havet og vegetationen. Hvis den øgede mængde vanddamp fører til flere skyer, så mindsker det solindstrålingen.

Den allervigtigst tilbagekobling i klimasystemet sker gennem vanddamp. Vanddamp er selv en effektiv drivhusgas, og når mere kuldioxid forøger temperaturen, så kan luften indeholder mere vanddamp, som øger temperaturen yderligere.

På engelsk bruges termen 'feedback', som også ind imellem finder vej til dansk.

Tilbagekobling er et vigtigt element i klimaændringer - både i de naturlige og de menneskeskabte. Det betyder blandt andet, at der ikke er nogen enkel sammenhæng mellem en påvirkning af klimaet og den resulterende klimaændring.

Redaktion Niels Hansen
8. oktober 2014

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...