Nyt klimakapitel: 400 ppm er blevet hverdag
Det var en stor nyhed, da atmosfærens indhold af CO2 ved Mauna Loa Observatoriet i Hawaii i maj 2013 oversteg markante 400 ppm. I dag er det hverdag, og målingerne har faktisk holdt sig over 400 ppm i hele 2016.
Det er et af hovedbudskaberne i den årlige Greenhouse Gas Bulletin fra FN-organet for vejr og klima, WMO, der blev offentliggjort ved et pressemøde mandag. Greenhouse Gas Bulletin er den årlige opsamling af koncentrationerne af atmosfærens drivhusgasser. De atmosfæriske koncentrationer er det, som er tilbage, når alle de komplekse interaktioner mellem atmosfære, biosfære (dyr og planter), kryosfære (vand og is) og havene har taget sit.
1 ppm svarer til ét molekyle CO2 for hver 1.000.000 molekyler atmosfærisk luft.
Den seneste stigning i atmosfærens indhold af drivhusgasser kan kobles til den El Niño-hændelse, som toppede mellem 2015 og 2016. El Niño-fænomenet udløste tørke i tropiske egne og reducerede dermed skove, planter og haves evne til at absorbere atmosfærens CO2, hedder det i pressematerialet fra WMO.
"Som en af de drivhusgasser, der bliver længe i atmosfæren, er CO2 et problem, som er svært at slippe af med, og stigningen i CO2 i perioden fra 2014 til 2015 var både større end det forgangne år og gennemsnittet af de forgangne 10 år," siger videnskabelig rådgiver Tina Christensen fra DMI’s afdeling for Forskning og Udvikling.
"Det er primært menneskets afbrænding af kul, olie og gas, som de seneste 2-300 år har øget indholdet af CO2 i atmosfæren fra ca. 280 ppm til nu 400 ppm. Det er en stigning på 120 ppm eller ca. 43%."
CO2 - en drivhusgas
CO2 er en såkaldt drivhusgas. Det vil sige, at den tilbageholder varme i Jordens atmosfære, som ellers ville være strålet ud til verdensrummet.
CO2-niveauet i den geologiske periode Pliocæn, for mellem 2,5 og 5,3 millioner år siden, var helt oppe på 415 ppm. Med det fulgte også en gennemsnitlig temperatur, som lå 3-4°C højere end vores nuværende og mere end 10°C højere ved polerne. Havniveauet stod deraf også op til 40 meter højere end i dag. Der var dog også andre faktorer, som gjorde sig gældende.
Der er også andre drivhusgasser, men CO2 udgør 65% af opvarmningseffekten fra drivhusgasserne. En anden vigtig drivhusgas er metan. Den udgør 17% af opvarmningseffekten, og atmosfærens indhold stammer dels fra naturlige kilder (40%) og dels menneskelige aktiviteter (60%). Atmosfærens indhold er i 2015 256% af det præindustrielle.
Verdenshavene forsures
Atmosfærens stigende indhold af CO2 er ikke blot medvirkende til den globale opvarmning. Den har også en anden effekt: Den gør verdenshavet surt.
Havets pH-værdi er faldet med 0,1 siden CO2-indholdet i atmosfæren for alvor begyndte at stige i 1800-tallet. Faldet i pH-værdien svarer til en stigning i hydrogen-ion-koncentrationen i havvandet på 26%.
Når havvandet forsures, skaber det blandt andet problemer for organismer, der bygger skaller af kalk - det gælder muslinger, koraller og mange arter alger med kalkskaller, som udgør det grundlæggende led i havets fødekæde.
Hawaii
Målingerne af det globale CO2-niveau måles flere steder i verden, men ofte anvendes det amerikanske observatorium på Mauna Loa på Hawaii. Herfra er der kontinuerligt og på timebasis er målt atmosfærisk CO2 siden 1958.
Observatoriet på Hawaii anses af eksperter for at være ideelt til målingerne af atmosfærisk CO2, fordi det befinder sig langt fra forureningskilder, højt oppe på en udslukt vulkan, midt i Stillehavet. Målingerne er drevet af det amerikanske NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) og påbegyndt af legenden indenfor forståelsen af sammenhængen mellem atmosfærisk CO2 og global opvarmning, Charles David Keeling.
Af Bjarne Siewertsen
© DMI, 24. oktober 2016
