Dag og nat lige lange søndag - jævndøgn først tirsdag

Kigger vi i en almanak, så er søndag dog allerede 12 timer - ja, faktisk 12 timer og 2 minutter - lang. Og kigger vi videre, ser vi, at tirsdag, hvor jævndøgn altså falder, er 12 timer og 11 minutter lang fra solopgang til solnedgang. De omkringliggende nætter er naturligvis tilsvarende kortere.

Jævndøgn skal altså tages med et gran salt i fortolkningen 'dag og nat er lige lange'. Vi kunne understrege det ved at kalde søndag for 12/12-dag...

Astronomisk forsvar

Fra en strengt astronomisk synsvinkel kan 'dag og nat er lige lange' imidlertid godt forsvares. Det kræver dog, at vi betragter solopgang og solnedgang som defineret ud fra solskivens centrum, og at vi for øvrigt glemmer, at Jorden har en atmosfære.

Nu regner de fleste af os imidlertid solopgang og solnedgang fra solskivens øverste kant. Det giver nogle minutters ekstra dagslys hver dag. Bemærk dog, at ikke alle almanakker indregner denne effekt.

Hertil kommer den såkaldte horisontalrefraktion. Effekten forårsager en afbøjning af sollyset i atmosfæren på mere end en halv grad i horisonten, hvor luftlaget er tykkest set fra en betragters position.