Klimaatlas: Klar til fremtidens vejr
Stormflod, skybrud, tørke… fremtidens vejr bliver mere ekstremt, og hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle. For at afdække, hvor ekstremt vejret bliver i fremtiden, har DMI udviklet et Klimaatlas med den nyeste viden om, hvordan det danske klima ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede. Klimaatlas er skabt gennem et værdifuldt samarbejde med kommuner og en lang række aktører, som er i berøring med klimatilpasning i Danmark. På den måde hjælper Klimaatlas os og vores samfund med at tilpasse sig fremtidens ekstreme vejr.
Klimaet ændrer sig - vejret bliver mere ekstremt. Vi kan derfor forvente flere stormfloder og flere kraftige skybrud i fremtidens Danmark. Det skal vi tage højde for, så vi undgår flere voldsomme oversvømmelser, som sætter huse eller hele bydele under vand. Gør vi ikke det, kan det blive potentielt farligt og dyrt for samfundet.
DMI har udviklet et Klimaatlas, som giver et bud på, hvor der er særlig risiko for stormflod og skybrud og hermed risiko for oversvømmelser i fremtidens Danmark – så vi kan tage de nødvendige forholdsregler og sikre os mod fremtidens ekstreme vejr.
”Fremtidens klima bliver mere ekstremt, og det skal vi allerede nu forberede os på. Kommunerne står overfor store investeringer i klimatilpasning. DMI’s Klimaatlas bidrager med solid viden, som kan hjælpe dem med til at træffe de rigtige beslutninger. Det skulle gerne bidrage til bedre og billigere løsninger,” fortæller minister for klima, energi- og forsyning Dan Jørgensen.
Vigtigt værktøj til kommunernes indsats
I Danmark er det kommunerne, der står for klimatilpasningen - det kan fx være at bygge diger eller skybrudssikre udsatte områder. Klimaatlasset er derfor udviklet i et værdifuldt samarbejde med kommunerne og alle de aktører, som arbejder med klimatilpasning.
”Vi har helt fra de første streger på tegnebrættet haft fokus på at inddrage dem, der skal arbejde med Klimaatlasset i dagligdagen – så vi sikrer os det mest optimale arbejdsredskab. Vi sætter stor pris på det tætte samarbejde, vi har haft med et bredt udsnit af landets kommuner, men også regionerne, forsyningssektoren, landbruget, beredskaberne, forsikringsbranchen, større virksomheder og rådgivende ingeniører,” forklarer Marianne Thyrring, som er direktør på DMI.
Kommunerne har tidligere selv skulle skaffe viden og data, og her har de manglet et landsdækkende og solidt datagrundlag. Med DMI’s Klimaatlas får de nu ét samlet bud på fremtidens klima baseret på den nyeste viden.
Klimaatlasset beskriver det fremtidige danske klima for midten og slutningen af århundredet. Klimaatlas indeholder i første omgang information om, hvordan fremtidens temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod ser ud på nationalt og kommunalt niveau – helt ned til 1 km gitter-kort.
”Klimaatlasset er et værdifuldt værktøj, når kommunerne skal planlægge for klimatilpasning. Nu har vi fået et landsdækkende, ensartet grundlag som er så fintmasket, at det kan anvendes på kommuneniveau. Vi har nu muligheden for at se på tværs af kommunegrænser. Vi kan tage beslutninger på et fælles grundlag for vandløb, kyster og udsatte områder. Også når de går på tværs af kommunegrænser. På den måde kan vi sammen med staten, nabokommuner og grundejerne vælge de rette løsninger i klimatilpasningen, og undgå fejlinvesteringer,” siger Jacob Bjerregaard, formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL.
Med det nye Klimaatlas er vi hermed et godt skridt tættere på mere langsigtede løsninger for håndtering af fremtidens ekstreme vejr.
Find det nye Klimaatlas her.
Hvad indeholder Klimaatlas i 2019?
Klimaatlas indeholder klimadata fra DMI om det forventede fremtidige klima for temperatur, nedbør, havniveau og stormflod. Data præsenteres både på kort og i grafer – og det er muligt at hente data som excel-fil, NetCDF-fil, PDF-rapporter eller via GIS-service.
Følgende klimavariable er inkluderet:
- Temperatur
- Nedbør
- Vandstand og stormflod
Udviklingen kan ses på kort, mellemlang og lang sigt det vil sige:
- Kort sigt: 2011 – 2040
- Mellemlang sigt: 2041 – 2070
- Lang sigt: 2071 – 2100
- Nutidige værdier præsenteres som referenceperioden (1981-2010)
Der kan vælges mellem forskellige områdeinddelinger, nemlig:
- Kommuner
- Vandoplande
- Kyststrækninger
- 1 km gitter-kort.
Fakta om Klimaatlas
- DMI fik i 2018 en bevilling på 27,2 mio. kroner over en fireårig periode til udarbejdelse af et Klimaatlas.
- I efteråret 2019 præsenterer klimaatlasset værdier for temperatur, nedbør, ekstremnedbør samt havniveau og stormflod.
- I 2020 bliver klimaatlasset udvidet med yderligere klimavariable for vind, solindstråling, luftfugtighed og fordampning. Derudover kommer der yderligere data for allerede eksisterende variable fx tørke, vækstsæson, 100-års stormflod og ’worst case’ stormflodshændelser.
- I 2021 bliver alt data i klimaatlasset opdateret via nye højtopløste modelkørsler, og der præsenteres desuden daglige simuleringsdata (tidsserier).
Kommunikation 6. oktober 2019.
