Klima: Ny rekord for mængden af drivhusgasser i atmosfæren
Mængden af drivhusgasser i atmosfæren har nået rekordhøjt niveau ifølge WMO. I 2018 nåede den globale gennemsnitlige koncentration af kuldioxid (CO2) op på 407,8 ppm. Når indholdet af drivhusgasser øges i atmosfæren, medfører det blandt andet stigende temperaturer, mere ekstremt vejr og stigende havniveau.
Ifølge World Meteorological Organization (WMO) nåede den globale gennemsnitlige koncentration af kuldioxid (CO2) 407,8 ppm i 2018, hvilket er en ny rekord for indholdet af CO2 i atmosfæren.
Stigningen i CO2 har været stødt stigende gennem de seneste årtier, og fra 2017 til 2018 var stigningen over den gennemsnitlige vækstrate i det seneste årti.
Den gennemsnitlige CO2-vækstrate er stigende, hvilket fremgår af tallene for de seneste tre årtier:
- 1985–1995: 1,42 ppm / år
- 1995–2005: 1,86 ppm / år
- 2005–2015: 2,06 ppm / år
’Klimasystemets opvarmning er utvetydig. IPCC’s særrapport fra 2018 fastslår, at den globale temperatur er steget 1 °C siden slutningen af forrige århundrede. Siden 1970’erne er den globale gennemsnitstemperatur blevet højere årti for årti,’ fortæller Peter Langen, som er klimaforsker på DMI, og fortsætter:
’Eksempelvis er de fire seneste år hver især de varmeste registreret nogensinde, hvor 2016 er det det hidtil varmeste. Når 2019 er omme står vi med stor sandsynlighed med de fem varmeste år i træk.’
Drivhuseffekten helt enkelt
Drivhuseffekten er atmosfærens evne til at holde på jordens varme. Det sker ved, at skyer og forskellige drivhusgasser i atmosfæren absorberer varmestrålingen fra jorden og sender en del af den tilbage til jordens overflade.
Drivhuseffekten afhænger af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren – især vanddamp og kuldioxid, men også metan, lattergas, ozon og halocarboner.
Uden drivhuseffekten ville jordens gennemsnitstemperatur være cirka 30 grader lavere, end den er i dag. I takt med at menneskelig aktivitet forøger indholdet af drivhusgasser i atmosfæren, stiger temperaturen yderligere.
Drivhusgasser påvirker vores klima
Det har længe været kendt, at mængden af drivhusgasser i atmosfæren påvirker vores klima.
CO2 forbliver i atmosfæren i århundreder og i havene endnu længere, og derfor vil mængden af netop denne drivhusgas sætte aftryk langt ud i fremtiden.
Peter Langen forklarer:
’IPCC’s bedste skøn er, at det menneskeskabte bidrag til opvarmningen svarer helt til den observerede opvarmning.'
'Der er dog altid usikkerhed forbundet med sådanne beregninger. Et meget konservative bud er derfor, at det er 95-100 procent sandsynligt, at mindst halvdelen af den observerede stigning i den gennemsnitlige globale overfladetemperatur siden 1950’erne er forårsaget af mennesker,’
Det stigende temperaturniveau påvirker en lang række andre parametre
De stigende temperaturer påvirker mange forskellige parametre. Temperaturforandringerne vil med stor sandsynlighed få stor effekt på nedbørsmønstre med stigende forekomster af meget kraftige regnhændelser og øget tørke mange steder i verden.
Desuden vil afsmeltning af landis føre til stigninger i havniveauet, hvilket sammen med ændrede vindmønstre vil føre til kraftigere stormfloder. Samtidig sker der ændringer i Nordatlanten, som kan påvirke klimaet på globalt plan.
”DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver samt Danmarks kontaktpunkt og repræsentant i FN’s klimapanel (IPCC). DMI udvikler viden om fremtidens klima og leverer beslutningsgrundlag for klimatilpasning.”
Forkortelser forklaret
- WMO står for 'World Meteorological Organization'.
- IPCC står for ‘The Intergovernmental Panel on Climate Change.’
- WMO Global Atmosphere Watch-programmet samler observationer og analyser af drivhusgasser og andre gasser. Femogtredive lande bidrog med data til drivhusgas Bulletin.
- Data fra medlemslandene indrapporteres, arkiveres og distribueres af World Data Center for Greenhouse Gases (WDCGG), som findes på det japanske meteorologiske agentur.
Af Peter Langen og Anja Fonseca
25. november 2019
