Indlandsisen har tabt 152 mia. tons is på et år
Høje temperaturer i Arktis har givet massiv afsmeltning fra havisen, mens afsmeltning fra Indlandsisen på Grønland ligger lidt under gennemsnittet for de seneste 30 år. Vi gør status for Indlandsisens tilstand.
Sommeren er lakket mod enden på vore breddegrader. Smeltesæsonen i Grønland er på retur, og Indlandsisen begynder igen at tage på i masse.
Denne overgangsperiode fra sommer til efterår er et godt tidspunkt at tage pulsen på Indlandsisen, og gøre op, hvor meget is der er smeltet og kælvet som isbjerge, og hvor meget ny sne der er faldet denne sæson.
Med andre ord: hvordan har det seneste års vejr påvirket iskappen?
Indlandsisen har haft et ’normalt’ tab af masse
Når alle processer (se faktaboks) er regnet med, har Indlandsisen tabt cirka 152 milliard ton is fra 1. september 2019 til 31. august 2020, svarende til cirka 19 tons is for hver person på jorden (hvis vi regner med en verdensbefolkning på 7,7 milliarder).
Det lyder af meget, men ifølge Ruth Mottram, klimaforsker ved DMI, er det ’normalt’ for de seneste årtier.
”Igen i år har Indlandsisen tabt mere is, end der er tilført i form af sne. I år ligger tabet dog under gennemsnittet for perioden 1980 til 2010 år, som lyder på 250 gigatons. Det der er tankevækkende er, at hvis vi derimod havde set denne afsmeltning for 30 år siden, ville vi have udnævnt det som værende ekstremt. Så vi har de seneste år vænnet os til en høj afsmeltning.”
Når DMI’s klimaforskere opgør Indlandsisens massebalance, ser de på:
1) Hvor meget sne der er faldet over det sidste år
2) Hvor meget smeltevand der er løbet fra iskappen
3) Hvor meget is der er kælvet som isbjerge
4) Hvor meget is der er smeltet fra gletsjertunger, som rækker ud i havet
Iskappen vokser når den totale massebalance er positiv, og når massebalancen er negativ, skrumper iskappen.
Den totale massebalance er negativ, hvis afløb, afsmeltning og kælving har været større end mængden af ny sne.
Den totale massebalance er derimod positiv, hvis mængden af ny sne overstiger summen af afløb, afsmeltning og kælving.
Indlandsisen kan bruges som et barometer for klimaets tilstand og den er én af de faktorer, vi forventer vil bidrage til havniveaustigningerne i fremtidens varmere klima. Derfor er det vigtigt at holde øje med massebalancen på Grønland og gøre status over, hvordan det sidste års vejr har indvirket på isen.
En hård sæson for havisen, men ikke for Indlandsisen
Iskappens massebalance og havisens udbredelse omkring Arktis er to klima-indikatorer på den nordlige halvkugle, som DMI’s klimaforskere holder øje med.
Begge lider under høje temperaturer, og forventes at skrumpe i takt med, at den globale temperatur stiger. De to is-reserver har alligevel store forskelle.
Havisen breder sig over hele Arktis og smelter hvert år i områder, hvor det er varmt, mens den smelter langsommere i områder, hvor det er knap så varmt.
Indlandsisen reagerer derimod på vejret, som det har været over Grønland.
Ifølge DMI’s klimaforsker Martin Stendel har ekstrem varme over Sibirien denne sommer været hård ved havisen, mens Indlandsisen jo ligger langt fra Sibirien og ikke har lidt et tilsvarende stort tab denne sæson.
”Det seneste år har det været usædvanlig varmt mange steder i Arktis, hvilket især er gået ud over afsmeltning på Svalbard og udbredelsen af havis i Arktis. Én af årsagerne for den ekstreme afsmeltning i år skal findes i den meget usædvanlige hedebølge, som Sibirien oplevede sidste vinter, forår og denne sommer. Grønland har ikke været påvirket af samme varme og har derfor haft et relativt ’normalt’ år.”
Følg Indlandsisens massebalance på Polarportal
Link til Guestpost Carbonbrief
Læs mere om iskappen og dens massebalance.
Af Herdis Preil Damberg
9. september 2020
