Klodens store iskapper

Kloden har to iskapper - en ved Grønland og en ved Antarktis. De har stor betydning for f.eks. Jordens klima og niveauet af vandstanden. De er meget sårbare overfor konsekvenserne af klimaændringerne.
 

Polarklimaet på Antarktis

Antarktis er det koldeste sted på Jorden og pudsigt nok samtidig klassificeret som en ørken.

Om vinteren er gennemsnitstemperaturen på Sydpolen minus 76°C, mens gennemsnitstemperaturen om sommeren er minus 27°C. Den laveste temperatur er målt ved den russiske forskningsstation Vostok på Østantarktis den 21. juli 1983, hvor temperaturen var helt nede på minus 89,2°C.

Det skal bemærkes, at dette er lufttemperatur. Det vil sige, at det er temperaturen målt i to meters højde. Man har målt lavere temperaturer med satellit, men det har været overfladetemperaturer. Overfladetemperaturer kan være lavere, da luften helt nede ved jorden afkøles af isen. 

Nedbøren på Antarktis er også minimal.

Over de indre dele af Antarktis falder der kun omkring 50 millimeter nedbør om året, hvilket er mindre end i Sahara. Selv ved store dele af kysterne ligger nedbøren under det niveau på 254 millimeter om året, som definerer et område som en ørken.

I modsætning til Jordens andre ørkener sker der næsten ingen fordampning på grund af kulden, og det har muliggjort opbygningen af de gigantiske iskapper.