Ny forskning: Verdenshavene stiger med rekordfart

Den hastigt tiltagende afsmeltning fra Grønland og Antarktis betyder, at is nu er den vigtigste årsag til at verdenshavene stiger. Ny forskning fra Nationalt Center for Klimaforskning og University of Leeds sætter tal på: 1,8 cm siden 1990’erne, alene på grund af afsmeltning.

Grønland og Antarktis mister is med overraskende hastighed.

Siden man begyndte at måle vandstandsstigninger i 1990’er har afsmeltningen fra Antarktis givet 7,2 mm i vandstandsstigninger, mens Grønland har bidraget med 10,6 mm. Det skal lægges sammen med varmeudvidelsen af havet når temperaturen stiger, og de seneste målinger viser, at verdenshavene nu stiger med 4 mm om året.

”Vi vidste godt, at afsmeltningen af is ville accelerere, men det går altså noget hurtigere, end vi forventede. Virkeligheden overhaler næsten de klimamodeller, som vi hidtil har brugt til at beregne afsmeltning”, siger Ruth Mottram, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.   

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anderkendte tidsskrift Nature Climate Change.

 IPCC’s højeste scenarie

I undersøgelsen sammenlignes observationer af gletsjeres tilbagetrækning med beregninger af afsmeltning fra klimamodeller for Antarktis og Grønland.

Her kan man se, at afsmeltningen følger det højeste scenarie i IPCC’s seneste store klima-rapport, selvom CO2 udledningen ligger lidt under det scenarie (Læs IPCC’s Fifth Assessment Report).

Det forventes, at verdenshavene vil stige med yderligere 145–230 mm frem mod det 2100 århundrede, alene på grund af bidraget fra de store iskapper.

Hvis Antarktis og Grønland smelter helt, vil verdenshavene stige med hhv. 58 meter og syv meter, men det forventes, at der tager flere tusinde år for dem at smelte.

Gletsjere smelter overalt

Hidtil har hovedårsagen vandstandsstigninger været, at temperaturen i verdenshavene er steget, hvilket har fået vandet til at udvide sig. En mekaniske, der hedder varmeudvidelse, som betyder, at vand fylder mere, jo varmere det er.

Men i de sidste fem år har afsmeltningen overhalet opvarmningen som hovedårsag til vandstandsstigninger.  

”Det er ikke kun Antarktis og Grønland, som får vandet til at stige. I de senere år er tusindvis af mindre gletsjere og iskapper overalt på Jorden begyndt at smelte eller helt forsvinde. Det så vi med gletsjeren Ok på Island, der blev erklæret ”død” i 2014. Det betyder, at afsmeltning af is har overtaget hovedrollen for den stigende vandstand i havet”, siger Ruth Mottram.

Læs artiklen i Nature Climate Change

Kort om undersøgelsen

  • Undersøgelsen hedder ”Ice-sheet losses track high-end sea-level rise projections” og er offentliggjort d. 31. august med en artikel i Nature Climate Change.
  • Forfatterne bag forskningsartiklen er Thomas Slater og Anna E. Hogg fra University of Leeds og Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver samt Danmarks kontaktpunkt og repræsentant i FN’s klimapanel (IPCC). DMI udvikler viden om fremtidens klima og leverer beslutningsgrundlag for klimatilpasning.

Af Rasmus Bjørn
31. august 2020

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...