Overblik: Her er de 18 klimaforskningsprojekter på DMI

Hvilken betydning har afsmeltning af is fra Antarktis på vandstanden i Danmark? Og hvor høje diger skal vi bygge langs kysterne for undgå oversvømmelser i fremtiden?

Læs også: Hør Dan Jørgensen diskutere klimaforskning på Radio4

De og mange andre vigtige spørgsmål vil Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) søge svar på i 2020. I alt 18 nye forskningsprojekter er i gang lige nu, og i det følgende kan du læse, hvad de handler om.

Det handler de 18 forskningsprojekter om

1. Havets og atmosfærens klimaforandringer i Arktis

Forståelsen af samspillet mellem klimaforandringer og den grønlandske iskappe er meget vigtig for at fastlægge effekterne af klimaændringerne. I NCKF arbejder vi på at videreudvikle en koblet klimamodel, der beskriver oceanernes og atmosfærens klima og iskappen på én gang med det formål at give en bedre og mere konsistent beskrivelse end tidligere af forventningerne til fremtiden.

2. Ny klimamodel til Grønland

Grønland er fyldt med områder, hvis detaljer er afgørende for at bestemme afsmeltning og andre klimafænomener, især fjordområder, hvor den nøjagtige placering af gletsjer, frit land og vand har stor betydning. Randen af indlandsisen, hvor størstedelen af afsmeltningen forekommer, er også vigtig at få kortlagt mere nøjagtigt. Derfor arbejdes der mod at opstille en moderne regional klimamodel med meget høj rumlig detaljegrad, som kan modellere klimaændringer for disse komplekse områder.

3. Samspillet mellem ozonlaget og skyerne

Polarstratosfæriske skyer er afgørende for ozonlagets nedbrydning og forventes at blive hyppigere i fremtiden pga. afkøling af stratosfæren. Det er målet at undersøge forekomsten af disse skyer på basis af eksisterende satellitdata. Data vil blive sammenholdt med målinger af ozon i den øvre atmosfære.

4. Cirkulationen i Atlanterhavet

Havstrømme som fx Golfstrømmen, der løber mellem Arktis og lavere breddegrader i Atlanterhavet, er afgørende for klimaet og (dets forandringer og) kan have stor betydning for klimaet i Nordeuropa. I dette projekt arbejdes på en bedre forståelse og beskrivelse af disse havstrømme gennem både observationer og modellering.

5. Havcirkulation og havis omkring Grønland

Havet og havisen omkring Grønland er under hastig forandring og styres af en hel stribe af processer, som virker på både lille og stor skala. Derfor arbejder NCKF på DMI både med modellering af hele havet og havisen omkring Grønland, og med mere lokale studier, hvor vi har fokus på det nordvestlige Grønland ved Qaanaaq og Inglefield Bredning.

6. Havisen i Arktis skrumper

Mens udbredelsen af havisen kan måles direkte fra satellitter, er det langt vanskeligere at sætte tal på isens tykkelse og dermed det totale isvolumen. Dette er afgørende for at forstå de grundlæggende termodynamiske processer og dermed at forstå, hvor hurtigt isen faktisk forsvinder under fremtidens klima. DMI forsker i samarbejde med Aalborg Universitet i metoder til konsistent at kunne måle og beregne havistykkelsen.

7. Afsmeltning af is fra Antarktis

Nationalt Center for Klimaforskning på DMI er lige nu i gang med at undersøge afsmeltningen af is fra Antarktis. Selvom Antarktis ligger på den anden side af jorden, vil afsmeltningen af is herfra have stor betydning for de fremtidige vandstandsstigninger særligt på den nordlige halvkugle. Internationalt er der forholdsvis lille viden om mekanismerne bag afsmeltningen af is fra Antarktis og stor usikkerhed om dens størrelse i fremtiden. Spørgsmål om, hvor meget is Antarktis vil tabe, hvor hurtigt afsmeltningen kommer til at foregå, og hvor stort et bidrag til vandstandsstigningerne, som Antarktis kommer til at bidrage med, gør, at vi kalder Antarktis for en joker i det store spørgsmål om fremtidens stigende havniveau.

8. Nye metoder til at måle temperaturen på isoverflader

Overfladetemperatur er en af ​​de vigtigste parametre, der bruges til at overvåge globale klimaændringer. Temperaturmålinger fra satellitter har været globalt tilgængelige siden begyndelsen af ​​1980'erne og spiller en vigtig rolle for overvågningen. DMI er i forvejen blandt de bedste i verden, når det gælder temperaturmålinger på is og vil i dette projekt medvirke i store internationale satellitprojekter om at udvikle bedre indikatorer for isens overfladetemperatur fra satellitobservationer.

9. Udvikling af 10-årige klimaprognoser

De eksisterende klimamodeller forudsiger klimaforandringers statistik flere årtier og op mod 100 år frem i tiden. Men vi har et hul i vores viden, når det gælder klimaet for de næste par år. Målet for dette forskningsprojekt er på længere sigt at udvikle en model, der kan forudsige klimaforandringer blot 10 år frem i tiden. Det er sværere, end det lyder, da drivhuseffekten betyder mindre på kort sigt, og da nutidens tilstand af fx havene ”huskes” af klimasystemet. Viden om sådanne klimaforandringer kan vise sig uhyre relevant for en række store erhverv i Danmark, herunder landbrug og byggeri.

10. Ekstreme temperaturer i Danmark

DMI har observeret og lagret målinger af fx temperatur, vindhastighed, solskinstimer osv. i mange år. Måleudstyr og metoder har dog skiftet i tidens løb, hvilket gør, at de store mængder af observationsdata ikke er kvalitetssikret i tilstrækkelig grad og derfor ikke kan bruges til en konsistent analyse af klimaets variation fra år til år. NCKF vil starte arbejdet med at råde bod på dette ved at fokusere på ekstreme temperaturer samt kulde- og varmebølger. Observerede data for de sidste tredive år vil blive behandlet systematisk.

11. Ekstremregn i Danmark

Danmark får i perioder store mængder regn, som skaber problemer for både borgere, myndigheder og erhvervsliv. Det oplevede vi senest her i vintermånederne 2019-2020, hvor regn kombineret med høj vandstand i vandløbene har skabt problemer i bl.a. Horsens og Ribe. Men er såkaldt ekstremregn ved tage til i intensitet? Rekorden for ekstremregn i Danmark ligger faktisk helt tilbage i 1931 med en døgnnedbør i Marstal på 169 mm. Det vil NCKF på DMI undersøge og forsøge at besvare spørgsmålene: Hvordan har ekstremregn og skybrud varieret historisk set? Og er der en regional variation i ekstremregnen? NCKF vil kigge på registreringer af regnvejr mindst 100 år tilbage i tiden og om muligt helt tilbage til 1870’erne for bl.a. at afdække, om der er mønstre i hyppigheden af regnvejret, og om nogle landsdele har været mere ramt af ekstremt regnvejr end andre.

12. Ekstreme stormfloder i Danmark

Formålet er at finde frem til de højeste historiske stormfloder i hele Danmark og give et bud på, hvad er den værst tænkelig stormflod. I vejr-sammenhænge taler man ofte om 20, 50 og 100 års hændelser. I denne undersøgelse under NCKF vil DMI og Kystdirektoratet kigge på de værste hændelser nogensinde, der f.eks. kunne beskrives som 10.000 års hændelsen. Og hvorfor så det? Oversvømmelser fra stormfloder er og bliver et stadigt hyppigere fænomen i Danmark, som følge af klimaforandringerne. Målet med forskningsprojektet er at lave en analyse og landsdækkende oversigt over den højest opnåede vandstand for hele Danmark, inddelt i 34 kyststrækninger.

13. Oversvømmelser – pilotstudie af Vejle

I fremtiden vil klimaforandringer medføre flere oversvømmelser i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på, hvor og hvordan oversvømmelser rammer de danske kyster. Ikke mindst når der skal klimasikres.

DMI vil med afsæt i et pilotstudie afVejle Å/Grejs Å opland øge vores viden i Danmark om oversvømmelser ved at indsamle og kortlægge eksisterende data om oversvømmelser i disse oplande og bruge modeller og data fra radarer. Undersøgelsen vil foregå i samarbejde med de kommunale myndigheder i Vejle samt Aalborg Universitet.

14. Datadrevet klimahandling

DMI arbejder intensivt på at gøre klimadata, specifikt DMI’s Frie Data, anvendelige for relevante sektorer som landbrug, energiproduktion, byplanlægning og mange flere. I NCKF kortlægger DMI og DTU Management den nuværende vekselvirkning for at forsøge at forbedre sektorernes brug af data. Et meget vigtigt aspekt er at bestemme, hvilke dataprodukter, DMI skal udvikle i forhold til sektorernes behov, og hvordan man optimerer tilpasningen til klimaændringer ved hjælp af DMI’s data.

15. Regional atmosfærisk analyse af Danmark

For at undersøge effekter af klimaet på samfund og natur, er det optimalt at have et datasæt, der integrerer historiske meteorologiske observationer med moderne vejrmodeller, og som er fremstillet på samme måde for alle de år, det dækker. Det er målet at starte en sådan reanalyse i meget høj rumlig opløsning, omkring 2,5 km mellem hvert punkt over hele Danmark, som i sidste ende vil kunne dække 70 år. I år er målet at udføre et pilotarbejde, der dækker tre års simuleringer.

16. Klimadata til dansk landbrug

I samarbejde med landbrugets brancheorganisation SEGES vil NCKF forske i mulighederne for nye klimaprodukter baseret på daglige vejrudsigtsmodeller og på DMI’s radarnetværk, som vil kunne bruges i landbruget. Der er især fokus på mulig udarbejdelse af korttidsforudsigelser af nedbør i meget høj rumlig detalje.

17. Styrke Danmarks bidrag til modelgrundlaget for IPCC’s arbejde

DMI og NCKF er med i det kæmpestore arbejde i FN’s Klimapanel (IPCC) med at sætte tal på fremtidige klimaændringer, og hvordan de afhænger af udslip af drivhusgasser. Det gør vi ved aktivt at medvirke til CMIP (Coupled Model Intercomparison Project), som er et koordineret internationalt arbejde med at køre globale klimamodeller. Dette meget beregningskrævende arbejde er muligt på DMI, idet vi råder over en af landets største supercomputere. Supercomputeren står i øvrigt på Island, for at spare CO₂ på nedkølingen af den store computer.

18. Styrke Danmarks bidrag til IPCC

FN’s Klimapanel (IPCC) spiller en afgørende rolle for at tilvejebringe en samlet vurdering af de klimaændringer, der forventes. Arbejdet bygger på den samlede relevante videnskabelige litteratur og bliver bedømt og tilrettet af tusinder af forskere. Danmark støtter dette arbejde bl.a. ved, at NCKF vil sørge for betaling af rejser for danske forskere til de møder, som er nødvendige under udarbejdelsen af IPCC’s rapporter.

Kort om Nationalt Center for Klimaforskning

• Blev oprettet januar 2020 og har til formål at bygge videre på eksisterende forskning og skabe vigtig viden om klimaforandringerne og deres konsekvenser for mennesker og natur i Rigsfællesskabet 

• Er placeret på Danmarks Meteorologiske Institut og samarbejder med forskere i Danmark og internationalt 

• Er foreløbigt finansieret i ét år med 19. mio. kr. fra Forskningsreserven 

• Er i gang med 18 forskningsprojekter, som handler om alt fra afsmeltning af is og oversvømmelser til ekstremregn og ændrede havstrømme.  

• Skal skabe anvendelsesorienteret viden så beslutningstagere, myndigheder og borgere i Rigsfællesskabet kan imødegå klimaforandringerne.

Af Rasmus Bjørn
11. maj 2020