Danmarks fortid er fyldt med dramatiske stormfloder. 1362, 1634 og 1872 er mejslet ind i vores fælles historie som år, hvor mange mistede livet til havet, mens husdyr, afgrøder, hjem og store landarealer blev bølgernes bytte.

Heldigvis har vi været forskånet for tilsvarende naturkatastrofer de seneste hundrede år. Alligevel er fortidens ekstreme stormfloder interessante for nutidens oceanografer og klimaforskere. For hvis noget tilsvarende skete i dag, hvad ville konsekvensen så være?

Svaret på det spørgsmål giver en gruppe forskere fra hhv. Kystdirektoratet og DMI nu i et projekt under Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF.

”Kort fortalt har vi identificeret vandstandene under de værste stormfloder, Danmark har oplevet. Derefter har vi beregnet, hvor høj vandstanden vil blive nu, hvis den samme stormflod ramte igen,” siger oceanograf Jacob Woge Nielsen fra DMI.

Stormflod er betegnelsen for en episode med ekstrem forhøjet vandstand langs kysterne – ofte på grund af særligt voldsomme og uheldige vejr- og havforhold.

Model hjælper med opdatering
Resultatet fra projektet er et kort over Danmark med 36 kystområder, hvor den største historiske stormflod er ført op til nutiden. Kortet viser altså, hvor høj vandstanden ville blive på kysten, hvis den værste stormflod ved hver kyststrækning gentog sig.

Jacob Woge Nielsen forklarer, at udregningerne bag kortet ikke er helt simple. F.eks. er præcise data for de voldsomme stormfloder svære at finde.

Samtidig har både middelvandstanden i havene og højden af Danmark ændret sig en del de senere århundreder. Det sidste sker, fordi landet stadig hæver sig langsomt som en elastikeffekt, efter trykket fra istidens store gletsjere forsvandt.

Det er ikke alle steder, at oplysningerne om de historiske stormfloder har været 100 procent pålidelige. Derfor har Jacob Woge Nielsen sammen med Thomas Jacobsen og Carlo Sass Sørensen fra Kystdirektoratet fået hjælp til at gå de mange oplysninger efter i sømmene. Det er sket med DMI’s stormflodsmodel og støtte fra forskerkollegaen Jian Su, der står i spidsen for arbejdet med fremtidig vandstand og stormfloder til DMI’s Klimaatlas.

”Modellen og DMI’s supercomputer gør det muligt for os at arbejde med data på en måde, der var umulig for blot ti år siden. Den hjælper os med at udelukke data, der afviger for meget fra det generelle billede, og med at fylde huller ud på kortet, hvor historiske data mangler,” siger Jacob Woge Nielsen.

Gamle data styrker kystbeskyttelsen
Hos Kystdirektoratet håber specialkonsulent Carlo Sass Sørensen, at det nye arbejde fra NCKF giver endnu bedre fodslag i både kystbeskyttelse og klimatilpasning.

”Vi kommer aldrig til at eliminere oversvømmelser, men viden om de værst tænkelige stormfloder kan anvendes aktivt til at nedbringe og styre risikoen ved stormfloder,” siger han.

De længste danske måleserier går tilbage til ca. år 1890. Andre er så korte som 20 år. Det betyder, at de historisk set alvorligste hændelser ikke indgår i statistikken. Nu er disse hændelser altså i stedet repræsenteret gennem den nye kortlægning.

”De historiske stormfloder hjælper os med at forstå, hvilke vandstande der kan indtræffe i fremtiden. Vi skal hverken under- eller overbeskytte f.eks. med diger eller højvandsmure. Samtidig skal vi erkende og acceptere, at der kan forekomme hændelser, vi ikke kan beskytte os fuldstændigt imod. Det nye arbejde giver os et samlet overblik over de værste hændelser hidtil. Det kan de relevante aktører f.eks. ude i kommunerne så forholde sig til og anvende i deres planlægning,” siger Carlo Sass Sørensen.

Han påpeger, at den korrekte beskyttelse og risikohåndtering kun bliver vigtigere i fremtiden, fordi vi i stadig stigende grad udnytter de kystnære områder til både boliger, erhverv og til rekreative formål.

Rekordstormfloder står alene
Gennemgangen af de mange data har for øvrigt afsløret et interessant forhold mellem højden af den største lokale stormflod og nummer to på listen.

”Mange steder ser vi en enkelt hændelse, der virkelig stikker af. Vi har givet dem betegnelsen dimensionerende hændelser, altså dimensionerende for den videre modellering. Det er en ekstrem stormflod, der er meget højere end nummer to,” siger Jacob Woge Nielsen.

Forskerne bag undersøgelsen er endnu ikke helt sikre på årsagen til det overraskende forhold mellem stormflod nummer et og nummer to på de lokale lister, men Jacob Woge Nielsen vurderer, at det kan have noget at gøre med måden, historien skrives på. ”Hvem husker andenpladser?” spørger han retorisk. Alternativt handler det måske om hændelser i perioder, hvor vinden eller landet var anderledes.

”Nogle steder ser Danmark ikke længere ud, som det gjorde engang. For eksempel går Limfjorden i 1825 fra at være en rigtig fjord med én udmunding i Kattegat til at være en decideret kanal. Det ændrer jo markant på, hvordan stormfloderne rammer lokalt i området,” slutter han.