Hedebølge eller bare en varmebølge?

Når en stor del af danskerne i disse dage blot sukker efter en eller anden form for nedkøling, raser diskussionerne blandt DMI’s nørder, klimatologer og meteorologer: Har vi hedebølge, eller er det bare en varmebølge, hvor er det målt og over hvor lang tid. Det handler grundlæggende om at være fremsynet eller bagklog.

DMI forventer, at hedebølgen fortsætter i særligt den østlige del af landet lørdag, hvor der lokalt kan komme op til 32 grader, lyder meteorologens kommentar op til en weekend, hvor danskerne har travlt med at komme til vandet, der stadig holder lidt på kulden.

Meteorologer ser frem i tiden, mens klimatologer er bagkloge. Sådan er det også, når DMI’s meteorologer varsler hedebølge i weekenden – De kigger fremad ved hjælp af højteknologi og erfaring, mens klimatologerne tøver en kende og dykker ned i data, der både er målt og analyserede.

Vagthavende meteorolog går i breaking og varsler hedebølge, mens klimatologen advarer: »Husk at vi teknisk set ikke har hedebølge endnu. Her kl 11 har vi ”kun” varmebølge i dele af Sønderjylland, Sydfyn, Lolland og Sjælland.«

Ikke til forhandling
Uanset hvilke briller man ser med, står definitionerne fast.

Definitionen på hedebølge er, at middelværdien af de højeste registrerede temperaturer, målt over tre sammenhængende dage på samme sted skal overstige 28°C.

Definitionen på varmebølge er identisk med den for hedebølge, men her skal middelværdien blot overstige 25 °C.

Meteorologernes opgave er, at varsle en hedebølge tidsmæssigt før den sker og fra den første dag med høje temperaturer. Klimatologerne skal derimod afrapportere hedebølgen tidsmæssig bagud, og det vil kun være den sidste dag af tre dage med høje temperaturer, der vil tælle som et hedebølgedøgn.

Så selv om det var virkeligt varmt i går, blev der kun registreret varmebølge i det sydligste af Jylland og slet ingen hedebølge. Endnu.

I dag har varmebølgen her kl. 11 bredt sig til flere dele af landet, men det vil helt sikkert ændre sig drastisk i løbet af i dag i takt med at temperaturen stiger yderligere.

Vi vil dog næppe nå et få en landsdækkende hedebølge i dag, men hedebølgen vil helt sikkert brede sig de kommende dage.

Antal hedebølgedøgn i juni de seneste ti år er nul
DMI har indtil nu opgjort landsdækkende varme- og hedebølger siden 2011. Perioden er ikke lang nok til at lave rigtig statistik på dataene, men tallene giver alligevel et billede af niveau og forskelle fra år til år.

Det fremgår af figuren herover, at landsdækkende hedebølger (når mere end halvdelen af landet er påvirket) forekommer rundt regnet hvert andet år, og at der kun er tale om relativt få dage (1-5 dage) de år, det sker.

Landsdækkende varmebølger ses derimod næsten hvert år og i den varme sommer 2018 blev der opgjort hele 27 af slagsen.

Zoomer man ind på forekomsten af hedebølger i juni måned alene, er der i perioden 2011 til nu faktisk ikke registreret et eneste hedebølgedøgn! Dette skyldes det relativt kølige hav omkring Danmark. Den maksimale udbredelse af hedebølge i juni forekom sidste år og ramte blot én procent af landet!

I år ser det ud til, at vi vil komme meget højere op specielt i de syd- og østlige egne, men det vender vi tilbage til, når tiden er gået, og alle andre end klimatologer har travlt med dagens vejr.

Væn dig til varmen
DMI huser endnu en faggruppe, der både kigger længere tilbage og længere frem: forskerne. Spørger man dem, lyder svaret: Væn dig til det – hedebølgerne i Danmark er kommet for at blive! Så kort kan det siges.

Med den stadigt stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren vil temperaturen fortsætte med at stige.

Men også nedbørsmønsteret vil ændre sig. Om sommeren vil nedbøren falde som kraftigere byger og skybrud, afbrudt af længere og varmere perioder helt uden regn. Det øger muligheden for både varmere og længere hedebølger.

Med et hurtigt opslag på DMI’s klimaatlas kan man se, at antallet af hedebølgedøgn vil stige med cirka fem døgn om året allerede i midten af dette århundrede og cirka 11 døgn i slutningen af århundredet. Det svarer til stigning på cirka 60 procent og 250 procent.

Tallene er beregnet med vores klimamodeller for det høje udledningsscenarie. Det betyder altså, at vi lige nu oplever en lille forsmag på, hvad der venter os i Danmark frem mod 2100.