I 2020 blev vi hjemme – hvad betyder det for klimaet?
Selvom verden gik i stå i forsøget på at bremse den hærgende covid-19 pandemi, og at klimaet derfor blev udsat for reducerede CO2 udledninger og andre menneskeskabte udledninger, så er det ikke nok til at have en langtidseffekt. Det viser et verdensomspændende forskningssamarbejde.
Covid-19 pandemien tvang flytrafikken i knæ verden over, global økonomisk og social opbremsning satte hjulene i stå, og for en stund svandt udstødningsrøgen i de trafiktomme byer ind. Globalt faldt CO2-udledningen med nær syv procent, og nu spørger klimaforskere verden over: Hvad betyder det kortvarige målbare dyk i udledninger for klimaet?
Svaret er ganske entydigt: Beregninger med globale klimamodeller konkluderer, at pandemiens indbyggede klima-kunstpause næppe vil efterlade sig hverken et kort- eller længerevarende og betydeligt klimaaftryk. Det viser et lynetableret forskningsprojekt, hvor et dusin forskningsinstanser verden over har budt ind med data, analyser og modelleringer for dermed at øge detaljegrad og validitet. Projektet blev ledet af det britiske meteorologiske institut MetOffice med deltagelse af bl.a. DMI.
Eigil Kaas, der er videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) under DMI siger:
”Umiddelbart er jeg ikke særlig overrasket over projektets konklusioner – altså at pandemien næppe efterlader et klimaaftryk - og jeg tror også, det er, hvad næsten alle klimaforskere desværre havde forventet.”
Modsatrettede påvirkninger
Forskningsprojektet er baseret på videnskabelig ekspertise, som er opbygget gennem mange årtier. Forskerne har indregnet både de aktuelle målte drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren samt de estimerede aktuelle aerosol-udledninger.
Eigil Kaas fortæller:
”Vi har to modsatrettede menneskabte påvirkninger af klimaet i spil, altså udslip af aerosoler og udledning af drivhusgasser.”
Vi mennesker påvirker klimaet både ved udledningen af drivhusgasser og udslippet af mikroskopiske partikler – de såkaldte aerosoler, der dannes i forbindelse med afbrænding af biomasse og fossile brændsler.
Udledningen af drivhusgasser er klart opvarmende, fordi den giver tiltagende drivhuseffekt på grund af gradvist stigende mængder af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren. Udslippet af aerosoler ¬– luftforurening – er derimod generelt afkølende, fordi aerosolerne direkte eller indirekte (via skydannelse) medvirker til at kaste sollyset tilbage til verdensrummet. Dermed reduceres opvarmningen fra solen.
”På grund af de mindre udslip af aerosoler specielt i dele af Asien, bliver en smule mere sollys absorberet, og dette medvirker til en meget lille ekstra opvarmning på omkring 0,1 grader °C i bl.a. Indien og Kina. På den anden side udledes der stadig store mængder drivhusgasser, på trods af at udledningen er faldet med omkring syv procent - derfor stiger koncentrationen af CO2 i atmosfæren desværre fortsat meget kraftigt, hvilket øger den globale opvarmning.”
Eigil Kaas afslutter:
”Den samlede konklusion er, at effekten af covid-19 har været lille og faktisk også ganske usikker. Hovedparten af modellerne viste en regional opvarmning på under 0,1 °celcius, men med betydelige forskelle mellem de forskellige modeller, mens der ikke var klare ændringer i nedbøren.”
Forskerne konkluderer derfor overordnet, at faldet i aerosoler på grund af covid-19 var så lille, at det ikke har påvirket klimaet nævneværdigt. Det er dog klart, at studiet giver nogle pegepinde for fremtidens klimaforskning. Forskerne skal nu dykke ned i, hvorledes atmosfærens strømninger påvirkes, og hvordan man bedre kan kvantificere de bevægelser, der er i ekstremt vejr. Og endelig de afledte effekter, der er som følge af aerosolernes påvirkning af sollyset, og dermed udslip af drivhusgasser fra jorden.
Her vil NKCF bidrage med forskning i de kommende år.
Fakta om klimamodeller
En klimamodel er i sig selv et omfattende computerprogram. De globale vejrmodeller er ikke ens, for de tager udgangspunkt i forskellige antagelser.
Modellerne bygger på komplicerede koder og ligninger, som er baseret på de fysiske love, som gælder for atmosfæren, landmasserne og oceanerne inklusiv havis. Og i dette tilfælde er der tale om forskellige modeller i 12 forskergrupper.
Fakta om studiet
Studiet er lavet ved at simulere nutidens klima med en række klimamodeller, fordret med den samme forurening og CO2.
Gennemført af 12 internationale forskergrupper under ledelse af Chris D. Jones fra det britiske meteorologiske institut, MetOffice.
Forskerne arbejder i forvejen under FN’s Klimapanel, IPPC, der i 2021 og 2022 skal færdiggøre den sjette hovedrapport om verdens klima.
Dansk bidrag er leveret af Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF.
Fakta om Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF
Organisation: Nationalt Center for Klimaforskning blev etableret i 2020 efter ønske fra Folketinget og regeringen.
Hvorfor: Vi står over for en klimakrise, og der er behov for at styrke det klimavidenskabelige fundament med henblik på handling.
Hvordan: NCKF samler viden og knytter klimaforskning sammen på tværs af universiteter, videninstitutioner, myndigheder og beslutningstagere under ledelse af DMI med det formål at bygge bro mellem klimaforskning og samfundsudfordringer. Forskningen skal understøtte en effektiv grøn omstilling og klimatilpasning i hele rigsfællesskabet.
Midler: NCKF råder over knap 30 mio. kr. og godt 50 forskere – derudover 10 mio. kr. allokeret til GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
DMI har tidligere skrevet om midlertidig nedgang i CO2-udledninger her.
Læs mere her: https://eos.org/research-spotlights/did-the-drop-in-covid-related-emissions-affect-the-climate
Selve studiet findes her: https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1029/2020GL091883
Af Torben Abildgaard
6. maj 2021
