DMI-data køler varmeregningen
DMI gør prognosedata gratis. Det kan blive en vigtig nøgle i morgendagens intelligente varmestyring, vurderer Energistyrelsen.
Fra og med i dag udvides muligheden for at lade bygninger automatisk indrette varmeforbruget efter det vejr, der kommer.
Nu kan enhver nemlig hente og bruge DMI’s data, der beskriver morgendagens vejr, kvit og frit. Og morgendagens vejr er netop krumtappen i den automatiserede varmestyring, der ikke bare tager højde for temperaturen, som den er netop nu.
- Den grønneste og billigste energi er den, du ikke bruger, og her spiller DMI's data en afgørende rolle, idet vejrprognoser åbner nye muligheder for intelligent varmestyring. Behovet kan næsten ikke være større end nu, da optimering af energiforbruget gavner klimaet, skåner pengepungen og understøtter forsyningssikkerheden. Jeg ser frem til, at virksomheder og iværksættere hurtigst muligt indbygger vores prognosedata i alle mulige slags grønne løsninger, siger Marianne Thyrring, direktør i DMI.
Styrker forsyningssikkerheden
Ja, tænk, hvis vores hjem kunne se frem i tiden og selv skrue ned for varmen, inden solen ganske gratis varmer huset op. Det har man blik for i Energistyrelsen, der i år har været på overarbejde for at løse det pres, der er på sektoren og de danske familiers pengepung.
Langt de fleste hjem er konstrueret sådan, at husets varme styres af termostater. De fortæller, hvor varmt der er inde i stuen, og hvor koldt der er udenfor. Men i virkeligheden skal huset gerne vide, hvor stort behovet bliver for ikke at brænde unødig varme af eller reagere for sent med at skrue gulvvarmen op.
Der findes i dag forskellige metoder til varmestyring, men den solide danske datakilde i form af prognosedata, der kan fortælle om vejret i den nære fremtid – krumtappen i en varmestyring, der ser fremad – har været et produkt forbeholdt de kunder, der havde råd til det.
Intelligent varmestyring vurderes normalt at kunne reducere energiforbruget til varme med omkring 5-10 pct., viser beregninger fra Energistyrelsen – dog mindre, hvis bygningen allerede benytter sig af en varmestyring baseret på faktiske data.
- Danmark har i høj grad brug for tiltag, der kan nedbringe vores samlede energiforbrug. Derfor er det positivt, at DMI nu frigiver prognosedata, der bl.a. kan understøtte intelligent varmestyring, som vurderes at kunne reducere energiforbruget til varme i de pågældende bygninger med 5-10 pct. Det kan betyde meget, for energibesparelser kan både sænke energiregningerne, reducere vores energiafhængighed og klimabelastningen, siger Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen.
Intelligent varmestyring vurderes normalt at kunne reducere energiforbruget til varme med 5-10 pct.
Bruger bygningen allerede intelligent varmestyring baseret på faktiske data, bliver reduktionen mindre, men der er fortsat et potentiale i at anvende prognosedata.
Vejrprognoser i varmestyringen bruges til:
- At regulere varmen i god tid, hvis de næste timer bliver varmere og med ingen/lavt skydække
- At ’forudse’ varme- og elregning de næste 54 timer
At give mulighed for at anvende energien, når den er grønnest (typisk når der er vind og sol). Dette reducerer ikke nødvendigvis energiforbruget, men giver forbrugeren en økonomisk besparelse og bidrager til Danmarks forsyningssikkerhed.
DMI frisætter nu sin højt-opløselige vejrmodel, Harmonie. Vejrmodellen bliver den sidste prognose, DMI sætter fri, idet prognoser for hav og stormflod allerede kan hentes kvit og frit ved hjælp af et API.
DMI kalder de frisatte data ’Frie Data’. Tidligere kostede de penge, men efter frisættelsen kan enhver med tekniske færdigheder hente data ved brug af DMI’s API og derefter indbygge dem i tekniske løsninger i egne forretningsøjemed.
DMI’s vejrprognose er det bedste bud på atmosfærens kommende tilstand i op til 54 timer fra kørslen: Vejrets udvikling beskrives med timeværdier af (kort fortalt) temperatur, dugpunkt, nedbørtype, nedbørmængde, skydække, tryk, relativ fugtighed, sigtbarhed samt vindretning, -hastighed og vindstød.
Vejrmodellen HARMONIE dækker to områder. Nordvesteuropa (NEA) og Grønland (IGB). Island er del af begge områder.
NEA køres otte gange i døgnet, og hver kørsel dækker 54 timer frem.
IGB køres også otte gange i døgnet. Kørslerne skifter mellem at dække 54 og 48 timer frem.
Begge områder dækkes i et arealgitter på ca. 2,5 km – altså landkortet inddelt horisontalt i kvadrater på 2,5 km.
Begge områder er desuden dækket af et vertikalt grid, sådan at der optræder et tredimensionelt rum. Det vertikale grid er delt i 54 lag – med højest tæthed nær ved jordens overflade.
Frisættelsen af prognosedata er sidste bølge af DMI’s Frie Data.
DMI har over de seneste år frisat mange former for vejrdata – heriblandt, radardata og observationer. Disse frie data er stillet til rådighed for at bane vejen for en mere effektiv ressourceudnyttelse i f.eks. byggeri, landbrug, energi- og forsyningssektoren samt inden for logistik og transport. At de er gratis gør det også lettere for virksomheder og iværksættere at lege med data og udvikle nye smarte løsninger.
Mere effektiv udnyttelse af ressourcerne giver samfundsøkonomisk vækst og reducerer udledningen af drivhusgasser.
DMI’s data lægger en solid bund for udvikling af løsninger i den grønne omstilling.
Af Torben Bjørgheim Abildgaard
26. oktober 2022
