Hvordan begrænser vi klimaforandringerne?

FN’s Klimapanel kommer med svar den 4. april, hvor forskellige løsninger til at begrænse drivhusgasser i atmosfæren offentliggøres i en ny rapport. De mange tusinde sider er stablet, stakket og klar til publicering, men før det sker, skal 195 lande enes om essensen i et kort sammendrag.

Den 4. april skyder FN’s Klimapanel (IPCC) en ny klimarapport ud over rampen. Klimarapporten er sidste trin i en tretrinsraket bestående af tre delrapporter. Den første delrapport, der kom i august sidste år, havde fokus på klimaets tilstand, den anden delrapport kom for en lille måneds tid siden og satte spot på konsekvenserne af klimaforandringer. Nu kommer den tredje delrapport, som viser vejen til, hvordan vi kan begrænse klimaforandringer.

Rapporten har stor betydning for hele verden, da den har fokus på, hvilke løsninger, der kan iværksættes for at begrænse drivhusgasser i atmosfæren og hermed mindske klimaforandringerne.

Rapporten går i dybden med tiltag fra forskellige sektorer, der kan nedbringe vores drivhusgasudledninger. Og den kigger nærmere på, hvad der skal til for at begrænse den globale opvarmning til enten 1,5 grader eller til 2 grader.

Essensen af hovedrapporten på mange tusinde sider skal sammenfattes til et kort sammendrag på omkring 30 sider. Hovedrapporten, som er forfattet af et bredt sammensat hold af verdens fremmeste forskere, godkendes som den er, mens sammendraget skal godkendes af de 195 medlemslande. Det sker på et møde fra den 21. marts og to uger frem. Hovedrapporten og sammendraget offentliggøres den 4. april 2022.

Selve godkendelsen af sammendraget sker ved en drøftelse mellem de 195 nationer, som skal nå til enighed om den præcise ordlyd i sammendraget og dets fokus. Det sker ved, at sammendraget gennemgås linje for linje, hvor forfatterholdet af ansete forskere skal stå inde for formuleringerne – der skal være en videnskabelig balance, indholdet skal både være relevant for beslutningstagere og politisk neutralt – og så skal sammendraget være læsevenligt.

Nogle af de emner, rapporten dækker, er:

• Opgørelser af observerede menneskeskabte udledninger
• Metoder til at begrænse drivhusgasudledninger
• Muligheder og løsninger inden for energi- transport- jordbrugs og bygningssektoren.

FN’s Klimapanel – abc til IPCC

FN’s Klimapanel blev oprettet i 1988 og bliver også kaldt IPCC. Forkortelsen står for ’Intergovernmental Panel on Climate Change’.

Klimapanelet udgiver hvert 5-7 år en opsummering af den videnskabelige litteratur inden for klimaforskning og viden om klimaændringer. IPCC udfører altså ikke selv forskning, men indsamler viden og forsyner verden med en videnskabelig vurdering af klimaforandringerne og konsekvenserne af dem baseret på et repræsentativt og troværdigt udsnit af videnskaben fra verdens førende eksperter inden for klimaforskning.

IPCC gennemgår løsningsforslag til, hvordan verden kan imødegå klimaforandringer, men IPCC kommer ikke med anbefalinger. Det er op til politikere og beslutningstagere at handle ud fra den viden, som IPCC forsyner dem med.

DMI repræsenterer Danmark i IPCC

DMI er kontaktpunkt mellem IPCC og regeringen. Derfor er DMI delegeret ved IPCC-møder og står for koordinering af regeringshøringsprocesser. Desuden er DMI kontaktpunkt mellem IPCC og danske eksperter og giver input til nomineringer til forfatterhold og ekspertmøder. Derudover er det DMI, der står for den generelle information om IPCC’s arbejde og IPCC’s processer.

På DMI er det klimavidenskabelig rådgiver Tina Christensen, der har rollen som IPCC-kontaktpunkt og leder af mødedelegationen.

- IPCC’s sjette hovedrapport er en videnskabelig hjørnesten, der vil stå i flere år frem. Rapporten kommer til at danne grundlag for politiske beslutninger i fremtiden, som for eksempel under klimaforhandlingerne på FN’s klimakonference COP27,, siger Tina Christensen.

Rapporten er altså allerede inden sin udgivelse krumtap i klimaforhandlingerne på FN’s klimakonference COP27, som finder sted i Sharm el-Sheikh i Egypten til november i år.

Fakta | IPCC’s sjette arbejdscyklus

Lige nu er vi et stykke inde i IPCC’s sjette arbejdscyklus, der begyndte i oktober 2015. Der er udgivet tre særrapporter i 2018 og 2019. IPCC er nået til sjette hovedrapport, som består af fire delrapporter, hvoraf den første blev udgivet i august 2021.

Tidslinje indtil nu for den tredje delrapport:

• April 2016: Arbejdsprogrammet for sjette cyklus blev besluttet.
• September 2017: Indholdsfortegnelsen blev godkendt.
• April 2018: Forfatterholdet blev udpeget.
• Januar-marts 2020: Eksperthøring af 1. udkast.
• Januar-marts 2021: Ekspert- og regeringshøring af 2. udkast.
• December 2021-januar 2022: 3. udkast i regeringshøring.
• Marts 2022: 3. delrapport godkendes på IPCC-56.
• 4. april 2022: Offentliggørelse af IPCC’s sjette hovedrapport del 3.

Tidslinje for de fire delrapporter i den sjette arbejdscyklus:

• Delrapport 1 beskriver de videnskabelige aspekter af klimasystemet og klimaforandringer. Offentliggjort 9. august 2021.
• Delrapport 2 har fokus på konsekvenser af klimaforandringer og muligheder for tilpasning til kommende ændringer i klimaet. Offentliggjort 28. februar 2022.
• Delrapport 3 beskriver muligheder for at begrænse udslip af drivhusgasser og muligheder for at afværge klimaforandringer. Offentliggøres 4. april 2022.
• Delrapport 4 er en tværgående syntese. Her sammenstilles og integreres viden fra de tre delrapporterne 1-3. Offentliggøres oktober 2022.

Af Tina Christensen, klimavidenskabelig rådgiver
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
21. marts 2022