Klimaatlas klæder Danmark på til fremtidens klima

For at bygge bolværk mod fremtidens ekstreme vejr har regeringen og partierne bag finansloven for 2022 afsat midler til at styrke DMI’s Klimaatlas.

Voldsommere og hyppigere stormfloder og skybrud, langvarig regn, stigende grundvand – vand vil presse Danmark fra flere sider i fremtidens klima.

Klimaændringerne kræver, at vi allerede nu dimensionerer og klimatilpasser vores boliger, veje og infrastruktur.

Som et led i klimatilpasningen findes der flere digitale instrumenter heriblandt DMI’s Klimaatlas, der er et centralt værktøj, som kommuner og andre aktører bruger til at ruste Danmark til fremtidens mere ekstreme vejr.

Derfor har regeringen og partierne bag finansloven for 2022 og Digitaliseringsstrategien afsat 6,7 mio. kr. til drift, opdatering og videreudvikling af Klimaatlas i 2022 og 6,6 mio. kr. årligt i 2023-2025.

Nye produkter tilrettet samfundets behov

Opdateringen omfatter en lang række nye produkter og forfinelse af det bagvedliggende datagrundlag.

Som hidtil er det helt centralt, at Klimaatlas bruges i kampen med at klimatilpasse Danmark. Derfor udvikles Klimaatlas i tæt dialog med kommunerne og andre aktører indenfor klimatilpasning.

- Klimaatlas er drevet af samfundets behov for viden, der understøtter, hvordan vi bedst muligt imødegår klimaforandringerne og det spor af konsekvenser, som følger i halen på en fremtid med mere ekstremt vejr. Samfundets behov er fortsat ledestjernen i videreudviklingen af Klimatlas og arbejdet med at klæde Danmark på fremtidens klima, siger Mark Payne, der er faglig leder af Klimaatlas.

Som et led i udviklingen er de første streger til nye indikatorer og inddragelse af flere sektorer indenfor eksempelvis skovbrug, vind- og energisektoren og forsyningssektoren nu på tegnebrættet.

Derudover udbygges antallet af udledningsscenarier. Beregning af fremtidens klima kræver nemlig viden om, hvor stor udledningen af drivhusgasser bliver, da udledningen bestemmer graden af den globale opvarmning.

I det nuværende Klimaatlas er der to scenarier, som beskriver en fremtid med henholdsvis en mellemhøj eller en høj udledning af drivhusgasser, det vi kalder for Representative Concentration Pathway (RCP). Nu tilføjes et tredje udledningsscenarie, nemlig RCP 2.6: et scenarie, hvor Paris-aftalens ambition om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i slutningen af århundredet overholdes. Det svarer til, at verden overholder en 50 % reduktion i udledningen af drivhusgasser inden 2030 og i år 2050 rammer en netto-udledning på 0 %.

Tilføjelsen af 2.6-scenariet vil synliggøre den uundgåelige klimaændring, som Danmark står over for - selv hvis Paris-aftalens ambitioner indfries.

Derudover er der fokus på forskning i såkaldte sammenfaldende hændelser, som for eksempel når kraftig nedbør og stormflod rammer på samme tid. Når det sker, øges udfordringerne.

Bedre data

Ved siden af de nye produkter bliver der også skruet på datagrundlaget. Klimaatlas opdateres med nyeste viden og data om klimaforandringer – særligt fra den seneste hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC.

Nyere og mere detaljerede regionale klimamodeller skal indarbejdes i Klimaatlas, hvilket giver en endnu bedre beskrivelse af ekstreme begivenheder, særligt skybrud og kraftig nedbør.

Derudover skal forskning fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI bidrage til et mere komplet datasæt for de historiske vejrobservationer, som klimamodellerne fodres med, hvilket er med til at forfine viden i Klimaatlas.

Mere brugervenlighed

Klimaatlas er designet til specialiserede brugere, der arbejder med klimatilpasning. Nu skal der også fokus på den almindelige borgers behov.

Derfor udvides Klimaatlas med let tilgængelig formidling af viden om klimaforandringer.

Derudover retter DMI fokus på de skoleelever og lærer, som bruger Klimaatlas i undervisningen. Til det formål skal der videreudvikles på undervisningsmateriale, som bidrager til den generelle naturvidenskabelige dannelse af børn og unge. Materiale som sætter dem i stand til at forstå og træffe beslutninger om vores klima på et oplyst grundlag.

Der er desuden spot på at skabe øget synergi med andre statslige styrelsers portaler og værktøjer, som anvender data fra Klimaatlas. Det kan for eksempel være Miljøstyrelsens screeningsværktøj KAMP, grundvandsværktøjet HIP fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Kystdirektoratets erosions- og stormflodsværktøj Kystplanlægger.

Læs mere om, hvordan klimatilpasningen styrkes med nye og bedre digitale værktøjer her:

Fakta I Klimaatlas

• DMI har siden 2018 udviklet Klimaatlas, som gratis stiller data om klimaforandring i Danmark til rådighed for kommuner og offentligheden.
• Klimaatlas giver konkrete bud på ændringer i vejret i begyndelsen, midten og slutningen af dette århundrede i Danmark. Klimaatlas giver et fælles datagrundlag for, hvor meget vandstanden forventes at stige samt hyppighed og størrelse af blandt andet stormfloder, skybrud og tørke i fremtiden.
• Med Klimaatlas har kommunerne for første gang fået ét samlet datasæt, der leverer autoritative data om Danmarks fremtidige vejr og klima på kommune-, kyst- og vandoplandsniveau.
• Klimaatlas er den centrale platform for data om fremtidens klima i Danmark. Med baggrund i tallene udstiller Klimaatlas landsdækkende viden om klimaforandring, anvendelseseksempler og brugervejledning.
• Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI’s egne data og modeller, nationale og internationale samarbejder samt opdateringer af nyeste globale klimadata fra bl.a. FN’s Klimapanel (IPCC).

Af Mark Payne, faglig leder af Klimaatlas
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
2. marts 2022