Klimapanel: Omgående handling – det betaler sig!
Hvis menneskeheden skal begrænse klimaforandringerne, skal vi handle øjeblikkeligt og omstille alle sektorer, ikke mindst energisektoren. Og vi kender allerede de løsninger, der skal i spil, hvis vi skal lykkes med at begrænse fremtidens klimaudfordringer. Sådan lyder det i seneste rapport fra FN’s Klimapanel, der har fokus på at begrænse indholdet af drivhusgasser i atmosfæren.
Vi mennesker udleder fortsat stadig flere drivhusgasser, og vi kan – selv med de nuværende politiske løfter på verdensplan – forvente en markant stigning i temperaturen fremover. Det er budskabet i en ny rapport fra FN’s Klimapanel, der har fokus på, hvordan vi kan begrænse og modvirke klimaforandringer.
DMI har som Danmarks kontaktpunkt for panelet været tæt involveret i arbejdet med rapporten, der offentliggøres i dag i hele verden.
- Vi skal have et globalt kurskifte aldeles omgående, hvis vi skal bremse klodens temperaturstigning til det tålelige niveau aftalt i Paris i 2015. Den gode nyhed er, at vi faktisk kan, og at vi i grove træk ved hvordan. Men vi skal handle nu, det kan nemlig betale sig både for vores klode og vores pengepung. Alle skal bidrage til omstillingen, ikke mindst energisektoren, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Rapporten, IPCC ARWGIII, er resultatet af seks års arbejde med at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur inden for området.
Læs de detaljerede hovedbudskaber DMI’s temaside her.
Find IPCC’s sjette hovedrapport del 3 via IPCCs hjemmeside her (Engelsk)
Rapportens vigtigste hovedbudskaber
Den samlede menneskeskabte udledning af drivhusgasser er blevet ved med at stige gennem perioden 2010-2019. Den gennemsnitlige årlige drivhusgasudledning i perioden 2010-2019 var højere end i noget tidligere årti, men stigningen mellem 2010 og 2019 var lavere end stigningen mellem 2000 og 2009.
De globale drivhusgasudledninger i 2030 der tilsvarer implementeringen af de Nationale Handleplaner (NDC’er) indmeldt inden COP26, gør det sandsynligt, at opvarmningen vil overstige 1,5 grader i løbet af det 21. århundrede. Hvis det derefter fortsat skal være sandsynligt at begrænse opvarmningen til under 2 grader, kræver det hurtig handling efter 2030.
Globale drivhusgasudledninger forventes at toppe mellem 2020 og senest i 2025 i globale udledningsscenarier, der begrænser opvarmningen til 1,5 grader eller 2 grader. Uden styrkede politikker, der rækker længere end dem, der var implementeret i slutningen af 2020, forventes drivhusgasudledningerne at stige efter 2025, hvilket vil lede til en gennemsnitlig global opvarmning på 3,2 grader i 2100.
Globale netto-nuludledninger af CO2 opnås i de tidlige 2050’ere i udledningsscenarier, som begrænser opvarmningen til 1,5 grader, og omkring de tidlige 2070’ere i dem der begrænser opvarmningen til 2 grader. Udrulning af teknologier til CO2-fangst (CDR, Carbon Dioxide Removal) er uundgåelig hvis netto-nuludledning af CO2, eller af drivhusgasser samlet set, skal opnås, fordi svært-omlæggelige tilbageværende emissioner skal modbalanceres.
Omfattende reduktioner af drivhusgasudledninger inden 2030 og 2040, særligt af metan-udledninger, sænker opvarmningsniveauets toppunkt, reducerer sandsynligheden for overshoot og fører til mindre afhængighed af en netto-negativ CO2-udledning, der vender opvarmningen i den anden halvdel af århundredet. Hvis en netto-nul CO2-udledning opnås og bevares, resulterer det i et gradvist fald i opvarmningen.
Reduktion af drivhusgasudledningen på tværs af hele energisektoren kræver gennemgribende omstilling, herunder en substantiel reduktion i generel brug af fossile brændsler, udnyttelse af lavemissionsenergikilder, et skift til alternative energilagringsmetoder, energieffektivisering og -besparelse. Fortsat anlæg af fossile brændsler uden CCS vil ’fastlåse’ udledninger af drivhusgasser.
Den globale økonomiske fordel ved at begrænse opvarmningen til 2°C, er vurderet til at overstige prisen for handling.
Fremskyndet og retfærdig klimahandling, både som modvirkning og tilpasning til klimaforandringernes konsekvenser, er kritisk for at sikre bæredygtig udvikling.
Internationalt samarbejde spiller en afgørende rolle for at nå ambitiøse målsætninger for modvirkning af klimaforandringer. UNFCCC, Kyotoprotokollen og Parisaftalen understøtter styrkede nationale ambitioner og motiverer udvikling og implementering af klimapolitikker, selvom der stadig er mangler.
Fakta I Kort om IPCC’s sjette hovedrapport del 3
- 278 forfattere har i fire år arbejdet på den 4.000 sider lange baggrundsrapport. Forfatterne har i processen gennemgået over 18.000 videnskabelige publikationer. Rapporten har været i høringsrunder ad tre omgange, og det har affødt 59.000 kommentarer, som forfatterne har reageret på i den grundige proces med at sikre rapportens videnskabelige kvalitet.
- Den sidste etape af rapportens udarbejdelse var at godkende sammendraget for beslutningstagere - også kendt som ”SPM” (Summary for Policy Makers). Godkendelsen er foregået på et virtuelt IPCC-møde de sidste to uger, og her har DMI udgjort Danmarks delegation.
- Mange tusinde sider er kogt ned til et sammendrag på 40 sider, og ved mødet blev det besluttet præcis hvilke af de mange vigtige budskaber, der fremhæves i sammendraget. Den præcise ordlyd blev godkendt af regeringsrepræsentanter fra hele verden, og forfatterne var med hele vejen for at sikre at teksten er i overensstemmelse med videnskaben.
Af Tilde Vejen Holst og Tina Christensen
DMI Kommunikation
4. april 2022
