Den gennemsnitlige temperatur i Danmark er steget med cirka 1,5 grader siden industrialiseringen, hvis vi ser på det, DMI kalder 30-års klimanormaler. Klimanormalerne tager højde for naturlige udsving mellem årene.

Når temperaturen er steget i Danmark, er det i sagens natur blevet varmere. Og når det gennemsnitligt er varmere, skal der ikke så meget til i det naturlige udsving i vejret, før vi oplever varme- eller hedebølger.

- Vi kan ikke sige, at netop den temperatur, vi så i går, skyldes den globale opvarmning. Men vi kan sige, at klimaforandringerne gør ekstremt vejr og temperaturrekorder mere sandsynlige. Høje temperaturer er den ‘nye normal’, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Oftere og stærkere
Det er også vurderingen fra FN’s Klimapanel (IPCC) i forhold til den globale tilstand, at både hyppigheden og styrken i varmeekstremer er vokset de seneste årtier. Et kig i de videnskabelige klimamodeller peger på, at ekstremerne bliver endnu mere ekstreme i fremtidens klima.

Den stigende temperatur skyldes mængden af drivhusgasser i atmosfæren, der holder på varmen globalt set.

- Jeg ikke overrasket over, at vi oplever tørke og hedebølger i Europa for tiden. Det er helt i tråd med de videnskabelige rapporter, at menneskeskabte klimaforandringerne medfører ekstrem varme, og når naturens kræfter hjælper til, vil vi også opleve det i Danmark, siger Adrian Lema.

Danmark ændrer sig
En af de konsekvenser, vi kan se frem til, er, at vådt og tørt vil ændre sig.

Når det er sommer forventer vi fremover korte, men kraftigere byger og skybrud. Omtrent den samme nedbør falder på kortere tid. Modstykket er til gengæld også længere perioder uden regn. Det øger muligheden for både varmere og længere hedebølger over Danmark – og jorden, der tørrer ud.

Det kan også ses i DMI’s Klimaatlas, der viser IPCC scenarier i en dansk kontekst. Perioder med hedebølge forventes at stige i Danmark i fremtiden, og f.eks. varmebølger (tre sammenhængende dage med over 25 grader) kan stige op til 22 dage om året afhængigt den globale temperaturstigning.

Klimaforandringer er et globalt fænomen
Hvert af de sidste fire årtier har været varmere end noget foregående årti siden 1850. Den globale overfladetemperatur var 1,09 °C højere i 2011-2020 end 1850-1900 med større stigning over land (1,59 °C) end over havet.

Global opvarmning påvirker allerede ekstreme vejrhændelser. Varmeekstremer, herunder hedebølger, er blevet hyppigere og kraftigere over de fleste landområder siden 1950erne. Nogle varmeekstremer, observeret i det seneste årti, ville have været usandsynlige uden menneskelig indflydelse på klimasystemet.

For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være en signifikant stigning i temperaturekstremer, herunder alvorlig tørke.

Ifølge IPCC er netop ekstrem varme en særlig risiko, også i Europa. Det skyldes blandt andet, at fremover kan flere fænomener indtræffe samtidig og forstærke hinanden. Det varmere klima øger for eksempel fordampningen fra jordoverfladen, der hurtigere kan tørre ud. I kombination med øget risiko for hedebølger, kan det i værste fald medføre udbredt tørke.

 I takt med opvarmningen i Danmark stiger den potentielle fordampning fra jordoverfladen med ca. 5% i et højt udledningsscenarie. Det kan indikere en øget risiko for udtørring. I Europa forventes markante tab af landbrugsproduktion i løbet af det 2100 århundrede, og allerede nu er det noget, der vækker bekymring for fødevareforsyningen fra for eksempel Spanien og Italien.

Samtidig forstærker den tørre jord også temperaturstigningen. Når der er ikke er så meget fugt i jorden, kan fordampningen heller ikke bidrage til at holde temperaturen i ro.

Nogle steder – f.eks. i det sydlige Europa – kan det få store konsekvenser, også mere direkte for mennesker. Antallet af hedeslag og døde som følge af ekstrem varme kan være tre til fem gange højere, hvis den globale opvarmning rammer 3 grader i stedet for 1,5 grader, i følge IPCC. På globalt plan kan andelen af mennesker, der bliver udsat for potentiel dødelig varme stige fra 30% i dag til 48-76% i slutningen af dette århundrede, afhængig af hvor meget klodens temperatur stiger.

- Klimaforandringerne ser ud til at påvirke vores somre negativt, afhængigt af øjnene der ser. Men i Europa ser fødevareproduktion ud til at gå ned samlet set, selvom varmen måske nogle steder giver gode forhold. Og for mennesker kan ekstrem varme være decideret farligt, siger Adrian Lema, der med DMI er dansk kontaktpunkt for FN’s Klimapanel.

Torben B. Abildgaard.
DMI Kommunikation
22. juli 2022