2023 hælder til en nedbørrekord

I dag d. 14 december er der i 2023 faldet hele 897,7 mm nedbør og målebægeret mangler blot 7,8 mm, før det flyder over med en nedbørrekord. Det skal blive en utrolig tør jul, hvis ikke rekorden fra 1999 og 2019 på henholdsvis 905 og 905,3 mm falder.

Selvom sommeren 2023 blev indledt med en sprød tørke, opblødte regnen i juli hurtigt de knasende græsplæner og marker: Aldrig i DMI’s tid med landsdækkende målinger – fra 1874 – har juli været så våd. Og det fortsatte med at høvle ned i efteråret, som blev det ottendevådeste efterår siden 1874.

– Frem mod det nye år vil flere fronter passere fra vest og hver især bidrage med nogle millimeter, så sandsynligheden for at resten af december ikke byder på mere end 7,8 mm nedbør er forsvindende lille, siger langtidsmeteorolog Steen Hermansen, der tirsdag 12. december lagde sidste hånd på denne uges månedsprognose. Og langtidsmeteorologien er en disciplin, der fordrer en bred pensel på grund af usikkerheder, når en række prognoser fra supercomputerne fortolkes af en erfaren meteorolog.

Nøjeregnende
Klimatologer maler ikke med brede pensler, men med spidse blyanter med plads til nøjeregnende decimaler.

Taler vi om en rekord, er det ikke fordi en eller anden potte i baghaven tilfældigvis flyder over med den til rekorden manglende nedbør – naboens kat kunne jo være synderen!

De rå data, der giver herkomst til rekorder eller på anden vis indskriver sig i DMI’s annaler, er ganske vist observationer fra DMI-godkendte målestationer (nogle lidt avancerede potter), men de er i tilgift nøje kvalitetssikrede.

Kvalitetssikrede data vil sige, at de er blevet udsat for nabotjek – stikker de ud i forhold til målestationer i nærheden, og skyldes det fejl og ikke lokale skybrud, skal de data erstattes med værdier, som vi beregner ud fra nabostationerne.

Fremtidens nedbør
Den klimatologiske scene, der etableres ved pedantisk omhu, danner et nulpunkt for beregning af de virkelig lange udsigter 50 og 100 år fremme i tiden: klimaforskningen.

I klimaforskningens ’prognoser’ for fremtidens regn regner man langtfra med nedbør i decimaler men er enige om én ting: Varmere klima giver mere nedbør samlet set. Tallene for fremtidens nedbør og klima kan findes i DMI’s Klimaatlas.

Den globale opvarmning, som primært tilskrives drivhusgasser, vil få betydning for fremtidens nedbør i Danmark. Varm luft kan nemlig rumme mere vanddamp end kølig luft. Hvor meget mere nedbør der kommer, afhænger af, hvor store mængder drivhusgas verdens lande udleder fremover.

I slutningen af dette århundrede forventes det, at den årlige nedbør i gennemsnit vil være steget med syv procent i et mellemhøjt udledningsscenarie – det svarer omtrent til et udledningsniveau, hvor nuværende klimapolitikker og -ambitioner implementeres.

Den øgede nedbør vil dog ikke fordele sig ens på tværs af årets sæsoner, og fremtidens jul ser en smule forvasket ud.

Et varmere klima i Danmark betyder specielt en vådere vinter, hvor vi kommer til at få 12 procent mere regn i slutningen af århundredet. Også forår og efterår vil blive vådere. Selvom den samlede nedbør om sommeren forventes at være nærmest uændret, vil perioderne mellem regnvejr typisk blive længere, mens regnbygerne vil blive kraftigere.

DMI’s beregninger i Klimaatlas viser, at vi skal forvente en stigning i antallet af skybrud på 40 procent over Danmark i slutningen af århundredet.

Af Mikael Scharling, klimatolog og Rasmus Anker Pedersen, klimaforsker
14. december 2023