Nordlys dansede på himlen
Søndag aften var solvinden, jordens magnetfelt og en stjerneklar himmel baggrundsscenen for det smukke dansende nordlys set fra Danmark. Læs om fænomenet, der oftere ses ved polerne, hvordan det opstår, og hvornår du kan se det i Danmark.
Søndag 27. februar lod mange danskere sig lokke ud af stuerne for at set nattehimlen trække i festtøjet.
Nordlys er et relativt sjældent fænomen i Danmark, men fra tid til anden, når både vejret tillader det, og solens udbrud af elektrisk ladede partikler, også kaldet solvinden, er tilpas aktiv, kan vi se de smukke bølgende farver lyse op på nattehimlen.
Nordlys opstår, fordi solvinden spreder elektriske partikler ud i rummet og forstyrrer Jordens magnetfelt, når disse mødes. I perioder er solvinden mere aktiv end andre, og under særligt kraftige udbrud fra Solen, er der større chance for at se nordlys, også på vores breddegrader.
Lyset opstår, når de energirige elektroner og ioner støder sammen med atomer og molekyler i Jordens atmosfære og får atomerne til at skifte energitilstand. Når elektronerne skifter energitilstand, udsender de energien i form af lys, som fra Jorden opfattes som et smukt dansende lys på himlen i forskellige farver.
Hvad skal der til, for at vi får nordlyset at se?
Hvis vi tager vejret ud af ligningen, skal både solvinden og Jordens magnetfelt opføre sig særligt, for at vi kan se nordlyset på vores breddegrader. Kristian Pagh Nielsen, er fysiker og arbejder til daglig med DMI’s vejrmodeller, uddyber:
- For at vi kan se nordlys i Danmark, skal solvinden være mere aktiv en normalt. På den måde er der flere af elektriske partikler, som trænger ind i magnetfeltet, og rammer Jordens atmosfære. Dernæst skal det magnetfelt, som solvinden også har, være modsatrettet i forhold til jordens magnetfelt. På den måde kan solvinden trænge ind i Jordens magnetfelt og danne nordlyset.
Solvindens magnetfelt skal altså være mod syd, for at de elektriske partikler fra solen kan møde molekyler og atomer og få dem til at danne nordlys.
Jordens magnetfelt er afgørende for polarlyset. Som figuren viser, er der et hul i magnetfeltet omkring polerne, hvilket gør, at solvinden har nemmere ved at trænge ned til atmosfæren på disse kanter, og dermed ser de oftere nordlys/sydlys. Nordlys forekommer som regel i en oval rundt om de magnetiske poler.
Er der mere nordlys de kommende dage?
For at nordlyset kan nydes igen, skal himlen dels byde på en skyfri himmel, og dernæst skal solvinden fortsat være aktiv.
Skydække og særligt solvind er dog svære størrelser at forudsige flere dage forud.
Ugens vejr ser overvejende tørt ud, og med vinden i nord er der pæne chancer for klart vejr om aftenen. Om den klare himmel falder sammen med nordlys skal næsten afgøres samme aften. Solvinden er kraftig i disse dage, men om det resulterer i nordlys over Danmark skal ses ud fra satellitter, og derfor kan chancen for nordlys først give pote cirka ½ til 2 timer før det sker.
Kristian Pagh Nielsen supplerer, at selvom nordlyset er svært at forudsige på kort sigt, kan han se, at det kommende år generelt giver gode chancer for nordlys i Danmark.
-Solaktiviteten varierer med en periode på cirka 11 år, dermed er 2023 et år, hvor vi kan forvente en kraftigere solvind end normalt, og dermed er der også større chance for at se nordlys i Danmark.
Læs mere om nordlys her
- Nordlys ligger i Ionosfæren
- I 80 til 500 kilometers højde fra Jorden
- På latin hedder det aurora borealis
- Når atomer støder sammen med elektrisk ladede partiker (solvinden), afgiver de energi i form af synligt lys
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
27. februar 2023.
