Ny forskning: Jylland svømmer i skybrud
Jylland har danmarksrekord i skybrud. Det viser forskere fra DMI med et nyt studie, hvor de kortlægger hyppigheden af ekstrem regn mere end 100 år tilbage i tiden. Arbejdet har en hidtil uset detaljegrad og afslører, at den sydvestligste del af landet rammes af skybrud mere end dobbelt så ofte som f.eks. Østsjælland og Bornholm. Det er ny viden, som kan give et forbedret grundlag for at planlægge Danmarks klimasikring.
Et studie fra Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, på DMI kortlægger nu for første gang hyppigheden af skybrud gennem mere end 100 år. Det sker, for at styrke vores viden om ekstrem regn i Danmark.
Bag den nye undersøgelse udgivet i International Journal of Climatology står fire forskere fra NCKF.
Studiet viser som forventet, at de mest intense regnskyl næsten altid falder i sommerhalvåret.
Til gengæld kommer det som en overraskelse, at skybrud fordeler sig ujævnt ud over landet.
Jylland får dobbelt op på skybrud
En af de fire forskere bag studiet, Torben Schmith, forklarer:
- Vores studie viser, at den syd- og vestlige del af Jylland får mere end dobbelt så mange kraftige og kortvarige regnskyl som længere mod øst. F.eks. bliver en by som Rødding i Sønderjylland i gennemsnit ramt mindst hvert andet år, mens der går mere end fire år imellem, at f.eks. Røsnæs på Sjællands vestkyst oplever den samme intense regn, siger han.
De nye resultater vil på sigt give et bedre udgangspunkt for klimafremskrivningerne. Klimaatlas tager i øjeblikket udgangspunkt i den tidligere antagelse om at risikoen for skybrud var relativt ensartet henover landet, siger Rasmus Anker Pedersen.
Data gemmer interessant vejrhistorie
Studiet leverer altså ny viden om hyppigheden af skybrud i DMI’s detaljerede dataserier fra flere end 160 danske nedbørstationer. Men selv om variationerne mellem landsdelene er markant, leverer analysen ikke umiddelbart en forklaring på forskellen.
- Vi anerkender, at der er en ret markant forskel på Jylland og resten af Danmark, så vores konklusioner peger på en spændende meteorologisk historie, siger Torben Schmith.
Studiet er derfor kun første skridt i en større analyse, hvor det vil kræve yderligere forskning at afklare årsagerne til forskellen. NCKF har bl.a. en ph.d.-studerende der undersøger vejrsammenhængene bag de kraftige byger.
- Vi ved, at kraftige byger fra kontinentet frit kan bevæge sig op i Jylland over land, mens de længere mod øst skal passere Østersøen først. Rejsen over havet svækker ofte bygerne, så det er formentlig en del af forklaringen. Men indtil videre må vi slå os til tåls med, hvad dataene fortæller os, slutter Torben Schmith.
- NCKF har udviklet en statistisk model, som på basis af moderne observationer med nedbørsmålinger på timebasis (hvor frekvensen af skybrudslignende regn er kendt), kan rekonstruere frekvensen i ældre nedbørsmålinger, hvor nedbøren kun er opgjort på døgnbasis.
- Modellen er efterfølgende anvendt på historiske nedbørsserier, hvor nedbøren er opgjort på døgnbasis, hvilket giver estimerede hyppigheder for skybrudslignende regn over hele Danmark.
- Studiet viser, at hyppigheden af skybrudslignende regn varierer på tværs af Danmark og på en systematisk måde med mere end dobbelt så mange skybrudslignende hændelser i den syd- og vestlige del af Jylland sammenlignet med resten af landet.
- Tilgangen har vist sig at være succesfuld, da en statistisk validering på moderne data med kendte observerede skybruds-hyppigheder bekræfter modellens evne til at estimere hyppighederne af skybrud.
- En metode som denne åbner for en lignende brug af historiske datasæt af daglige nedbørssummer fra hele verden.
- Sommerens kraftige regnskyl kan gøres op på forskellige måder. En af de mere velkendte definitioner for kraftig og kortvarig regn er ’skybrud’, der klimatologisk defineres som over 15 mm nedbør på 30 minutter.
- I dette studie kigges dog på kraftige nedbørhændelser på mere 15, 20 og 25 mm nedbør inden for en time, hvor en given station bliver registreret som en skybruds-dag, når den maksimale timesum for den dag overskrider tærskelværdierne.
- Kraftige og kortvarige regnskyl kan være et problem af flere årsager, især når de forekommer i områder med tæt bebyggelse og infrastruktur.
- Store mængder nedbør på kort tid kan f.eks. overbelaste kloaksystemer, afløb og naturlige dræningssystemer, hvilket kan resultere i oversvømmelser af gader, boliger og virksomheder. Det store vandtryk kan også skade infrastruktur som strømforsyning, veje, broer og jernbaner, der må lukke midlertidigt. Et overbelastet kloaksystem kan desuden medføre spredning af sygdomme og forurening af drikkevand, hvis regnvand og spildevand blandes. Derudover kan kraftig nedbør skade afgrøder ved at oversvømme marker og ødelægge afgrøder med kraftig regn og vind.
- DMI’s Klimaatlas viser, at vi skal forvente flere skybrud over Danmark i fremtiden, men stigningen kan begrænses til 30 procent flere skybrud i slutningen af århundredet, hvis den globale opvarmning begrænses til to grader. Fastholder verdens lande de nuværende reduktionsplaner i det, vi kalder et mellemhøjt udledningsscenarie, skal vi forvente en stigning på 40 procent flere skybrud, mens et højt udledningsscenarie, hvor udledningen af drivhusgasser eskalerer, vil udløse 70 procent flere skybrud.
