Nye tidevandstabeller for Danmark, Grønland og Færøerne frem til 2024
Tidevandstabellerne er opdateret frem til 2024. I år er der kommet tidevandsdata for 10 nye lokaliteter i Danmark og Grønland – og 11 danske stationer har fået genberegnet tidevandet baseret på længere tidsserier.
Hvert år beregner DMI nye tidevandstabeller for danske-, færøske- og grønlandske farvande for indeværende og næste år. Nu er tabellerne for 2024 klar, og 2023-tabellerne er opdateret. Der er kommet 10 nye lokaliteter til med tidevandsberegninger, så der nu beregnet tidevand for 105 danske, 81 grønlandske og 11 færøske lokaliteter – i alt 197 lokaliteter.
Flere lokationer med tidevand og større præcision
For de danske farvande er der kommet 5 nye danske lokaliteter til i Hellerup, Middelfart, Nykøbing Falster, Reersø og Sønderho.
Samtlige tidevandstabeller for 2023 er blevet genberegnet, hvoraf 11 af de korteste tidsserier er blevet forlænget med kvalitetskontrollerede data, hvilket øger præcisionen en anelse.
Den nye station i Middelfart ligger i et spændende område mellem Kattegat og Østersøen, hvorimellem vandstandsforskellen kan være stor, og hvor styrken af tidevandssignalet mindskes sydover og skifter karakter fra at være halvdagligt til at blive en blanding af halvdagligt og i perioder heldagligt.
Det totale antal af grønlandske lokaliteter med beregnet tidevand er lige som i Danmark øget med 5 stationer, fordelt på 4 stationer i det store Uummannaq fjordsystem, samt Rensselaer Bugt i Nares Strædet. 3 af de grønlandske stationer i Uummannaq Fjordsystemet er baseret på vandstandsdata indsamlet af søopmålingen i Geodatastyrelsen (GST) i 2022, mens de 2 resterende er fundet frem i ældre analyser.
Ny tidszone i Grønland
I år er det meste af Grønland overgået til en ny tidszone.
Alle grønlandske tidevandstabeller er derfor angivet i ny grønlandsk normaltid, som er UTC-2. Strengt taget gælder den nye tidszone ikke ved de nordøstlige og nordvestlige stationer, hvor de gamle tidszoner fortsat er gældende. DMI har dog valgt at opgive samtlige grønlandske tidevandstabeller i samme tidszone UTC-2.
Samtlige tidevandsprædiktioner findes med reference til nul, hvilket er efterspurgt af flere brugere. Dette er en mere naturlig reference end den officielle reference til det laveste astronomiske tidevand, hvis man hurtigt skal vurdere om det er høj- eller lavvande samt niveau i forhold til "normal". Ligeledes er tabellerne også tilgængelige i forhold til middelspringtids lavvande, som var referencen i gamle søkort og som stadigvæk er efterspurgt.
Navngivningen af cirka hver tredje af de grønlandske lokaliteter er ændret jævnfør anbefalingerne fra Grønlands Stednavnenævn. De officielle stednavne er tilgængelige som interaktive geodata via. ASIAQ's kortportal.
Tidevand beskriver den del af vandstanden, der ændrer sig, som konsekvens af den tiltrækning, der er mellem Jorden, Solen og Månen.
Højvande er det tidspunkt, hvor vandstanden er højest, mens lavvande er der, hvor vandstanden er lavest.
Tidevandet skyldes tiltrækningskræfterne mellem Jorden, Månen og Solen. Tidevandet ændrer sig, da de tre objekter er i konstant bevægelse. Selvom Månen vejer markant mindre end Solen, har Månen cirka dobbelt så stor betydning for tidevandet, da Månen er meget tættere på Jorden.
Selv om kræfterne, som skaber tidevandet, er relativt små, kan de flytte på oceanernes vandmasser, så der dannes lange bølger, som forplanter sig ind i mindre havområder.
Mens vind og vejr kun påvirker de øverste vandlag, er tidevandet en bevægelse af hele vandsøjlen fra overflade til bund. Disse tidestrømme skaber de vandstandsændringer, der i daglig tale kaldes tidevandet. Summen af bevægelserne giver den samlede observerede vandstand, hvor vind og vejr ofte spiller en afgørende rolle f.eks. i stormflodssituationer.
