Nytår skudt ind i rekordvarme
Nytårsnat begyndte våd og blæsende, men endte med en ny temperaturrekord for januar måned. Sidst på natten steg termometeret til hele 12,6 graders varme. Ifølge DMI’s klimatologer og klimaforskere er varmerekorden … usædvanlig sædvanlig.
Da nytåret blev skudt ind med rådhusklokkerne natten til 1. januar, stod mange i regn og blæst. Det skyldtes en varmfront, som var ved at passere Danmark, og herefter strømmede mild luft op over landet og fik temperaturen til at stige til over 10 grader mange steder.
Varmest blev det på Lolland, Falster og Bornholm, hvor temperaturen flere steder rundede 12 grader.
- Nattens højeste temperatur blev målt på DMI’s vejrstation i Abed på Lolland. Her steg temperaturen til svimlende 12,6 graders varme. Det er næsten 10 grader over den gennemsnitlige maksimumtemperatur for januar måned, og mest opsigtsvækkende, er det 0,2 grader over den tidligere rekord fra 10. januar 2005, fortæller Mikael Scharling, klimatolog ved DMI, der netop har godkendt den rekordhøje måling.
- Det kan virke sært, at den højeste temperatur er målt om natten, men i vinterhalvåret er det faktisk ikke unormalt, idet solen ikke har så meget at sige i forhold til luftens temperatur. I vinterhalvåret er det nemlig luftmassens tidligere tilholdssteder, der afgør, hvor varmt eller koldt det bliver, og nytårsnat kom mild luft blæsende ind fra sydvest fra Atlanterhavet, hvilket blev udslagsgivende.
Endnu en varmerekord
Vejret er én ting. Hvor kommer vinden fra den pågældende dag, hvor varmt eller koldt var det, og regnede det eller ej? Det er vejret på én dag, og det kan veksle fra dag til dag og fra år til år.
Ser vi derimod på det gennemsnitlige vejr over 30 år, har vi klimaet for et land eller et sted.
I klimanormalerne over de tre nyeste perioder (1961-1990, 1981-2010 og den seneste: 1991-2020), ses en tydelig tendens. Nemlig at gennemsnitstemperaturen for januar måned stiger jævnt fra 0,0 grader til 1,1 grader og til 1,6 grader.
Ifølge Mikael Scharling gør det lunere fundament en stor forskel for de rekorder, de daglige udsving i vejret repræsenterer:
- Når gennemsnitstemperaturen stiger, så vokser sandsynligheden også for, at langt de fleste rekorder vil blive varmerekorder frem for kulderekorder. Kulderekorder kan stadig forekomme fra tid til anden, men det er de varme rekorder, vi ser klart flest af. Kigger vi på januar måned, skal vi hele 41 år tilbage i tiden for at finde en kulderekord. Det taler næsten for sig selv, slutter Mikael Scharling.
Mikael Scharlings betragtning underbygges tydeligt af fordelingen af rekorder for middeltemperaturen for både år, sæsoner og måneder, som ses herunder.
På nær én rekord, findes alle varmerekorder fra 1981 til nu.
Er nutid blevet til fremtid?
Tendensen fra klimatologens statistik over fortidens og nutidens vejr passer med, hvad klimaforskerne forventer af fremtidens vejr, og Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, er heller ikke overrasket over gårsdagens rekord.
- Hvis vi kigger 50 år frem i tiden og antager, at vi fortsætter med at udlede middelhøjt niveau af CO2 – det FN’s Klimapanel IPCC kalder RCP4.5 – så vil temperaturen i Danmark stige med omtrent 1,7 grader. Tallet er selvfølgelig forbundet med en hvis usikkerhed, men det interessante er, at størstedelen af temperaturstigningen skal tilskrives efterår og vinter, hvor temperaturen forventes at stige mest.
Dermed er nytårsdags varmerekord ikke helt uventet, og det må forventes at der kommer flere af dem i fremtiden.
Du kan finde klimanormaler og vejret i din kommune i DMI’s Vejrarkiv
Og du kan finde mere om fremtidens vejr i Danmark i DMI’s Klimaatlas.
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
2. januar 2023.
