Tilbageblik på en vekslende vinter
Vinteren 2022/23 skriver sig først fremmest ind i historiebøgerne med to nye rekorder i januar og som den niendevådeste vinter siden 1874. Vinteren lagde køligt ud, men efterfulgt af to milde måneder endte gennemsnitstemperaturen tæt på top-10 over varmeste vintre.
December blev den koldeste måned
Vinter i Danmark er ofte enten-eller. Enten kold, solrig og tør eller våd og varm. Denne vinter lagde køligt fra land, og sneelskere satte næsen op efter en hvid jul. I to uger var december domineret af en kold nordenvind og lavtryk, der enten løb op mod Nordskandinavien eller på en bane syd om Danmark. Begge dele med koldt vejr og af og til sne til følge, og 16. december nåede temperaturen ned på -18,0 °C, hvilket er den laveste december-temperatur, der er målt siden 2010. December tegnede til at blive en hel del koldere end normalt, men sådan skulle det dog ikke gå. Op mod juletid slog vejret nemlig over i det, vi kender så godt: Regn, blæst og plusgrader, .
Vejrskiftet bragte decembers middeltemperatur op på 1,5 grader, hvilket dog stadigvæk er 1,3 grader koldere end nyeste klimanormal. Varmen toppede 1. januar 2023 med 12,6 °C og gav derved Danmark en ny varmerekord for måneden. Derefter fulgte to måneder med middeltemperaturer pænt over 3 grader, fortæller Frans Rubek, klimatolog ved DMI, og tilføjer:
- Den kølige start på vinteren har skubbet vinterens gennemsnitstemperatur ud af top-10 over varmeste vintre, DMI har registreret siden 1874.
Alt i alt ender vinterens tre måneder med en gennemsnitstemperatur på 3,0 grader, hvilket er 1,0 grad over klimanormalen fra 1991-2020. Klimatolog Mikael Scharling tilføjer:
- I løbet af de sidste 10 år har vi oplevet hele seks meget milde vintre med middeltemperaturer på mindst 3,0 grader. Det er første gang, vi ser det. Fra 1874 og frem til 1987, altså en periode på over 100 år, oplevede vi kun tre vintre i alt, der var så varme.
Drivvåd januar trak vinteren op i top 10
Vejrskiftet ved juletid inviterede lavtrykkene tættere på landet, og en insisterende vestenvind med højere temperaturer, vind og regn trak ind over land. Masser af regn. Regnen fortsatte langt ind i januar, kun afbrudt af få dage med køligere og overvejende tørt vejr.
Efter en december, hvor nedbøren kun var en smule over normalen, endte januar med at slå rekord i nedbør med hele 124,5 mm på landsplan.
- Januar var afsindig regnfuld. Der faldt 1,5 mm mere nedbør end den daværende rekord fra 2005 på 123 mm. Det er næsten dobbelt så meget nedbør, som der normalt falder i løbet af januar måned, og det efterlod ikke ret mange dage med tørvejr på landsplan, fortæller Frans Rubek.
Der falder i gennemsnit 65,3 mm i januar måned ifølge nyeste klimanormal (1991-2020).
Februar fortsatte med mildt vejr, mens nedbøren aftog markant. Trods kun 43,0 mm nedbør i februar endte vinteren som helhed med i alt 244,7 mm nedbør over de tre vintermåneder. Vinteren placerer sig med 31 % mere nedbør end normalt på en 9. plads over vådeste vintre registreret i Danmark siden 1874.
Solen skinnede lidt mere end normalt
Meget nedbør plejer at være lig med mindre sol. Det er dog ikke tilfældet denne vinter. Godt nok var der et stort underskud af sol i januar, men det opvejes af både december og specielt februar, hvor solen skinnede ganske meget. Samlet set ender solen med at have skinnet 180,3 timer eller 10% mere end normalt i løbet af vinteren.
Du kan finde flere tal for din kommune i DMI’s vejrarkiv samt i tabeller og opsummeringer.
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
1. marts 2023.
