Varm status på Europa 2023
Millioner af europæere blev i 2023 påvirket af ekstreme vejrhændelser, skriver klima- og vejrorganisationerne Copernicus og WMO i en statusopgørelse for 2023
22. april 2024. Ordet ’varme’ gløder som en rød åre gennem 2023-statusrapporten for det europæiske klima ’European State of the Climate 2023’, der udgives af Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, og EU’s jordobservationsprogram Copernicus.
Rapporten indeholder beskrivelser og analyser af klimaforhold og -variationer fra hele jordsystemet, nøglebegivenheder og deres indvirkning samt en diskussion af klimapolitik og -indsats med fokus på menneskers sundhed.
Det er en varm sag. Rapporten opsummerer nøgletral for temperatur:
- 2023 var det næstvarmeste år, der nogensinde er registreret. De tre varmeste år, der er registreret i Europa, har alle fundet sted siden 2020, og de ti varmeste siden 2007.
- Temperaturerne i Europa var over gennemsnittet i 11 måneder af 2023, herunder den varmeste september nogensinde målt.
- 2023 talte et rekordstort antal dage med ’ekstrem varmestress’. Der er en stigende tendens i antallet af dage med ’stærk varmestress’ i hele Europa.
- Varmerelateret dødelighed er steget med omkring 30 procent i de seneste 20 år. Det anslås, at antallet af varmerelaterede dødsfald er steget i 94 procent af de overvågede europæiske regioner.
Varm førertrøje
Europa er det kontinent, der opvarmes hurtigst, med temperaturer, der stiger omkring dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. 2023 var 2.48–2.58°C varmere end det førindustrielle niveau (1850-1900).
– Listen over rekorder fra 2023 er lang. Udviklingen er generelt set i tråd med forventningen til de igangværende klimaforandringer. Temperaturen for Europa i 2023 ligger inden for klimamodellernes sandsynlige interval, dog over medianen blandt modellerne, siger Rasmus Anker Pedersen, leder af Rigsfællesskabets Klima i Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, på DMI.
For året som helhed var den gennemsnitlige havoverfladetemperatur omkring Europa den varmeste, der er registreret. Dele af Middelhavet og det nordøstlige Atlanterhav oplevede den højeste årlige gennemsnitlige havoverfladetemperatur, der nogensinde er registreret.
Arktis trækker Europa-gennemsnittet op
Klimaforandringerne i Arktis går tre til fire gange så hurtigt som i resten af verden, og det i sig selv påvirker billedet af Europa.
2023 var det sjette varmeste år, der er registreret for Arktis som helhed. For det arktiske landområde var det det femte varmeste, tæt efter 2022. De fem varmeste år, der er registreret for landjorden i Arktis, har alle fundet sted siden 2016.
Udbredelsen af havis i Arktis forblev under gennemsnittet i det meste af 2023. Ved det årlige maksimum i marts var den månedlige udbredelse 4 procent under gennemsnittet, hvilket er det femte laveste nogensinde. Ved det årlige minimum i september lå den månedlige udbredelse på sjettepladsen med 18 procent under gennemsnittet.
Grønland er traditionelt en del af DMI’s baghave, og selvom Arktis dækker et meget større område, er det satellitdata fra DMI, der ligger under ESOTC 2023-rapporten.
Med opvarmningen følger mere vand
Det er ikke bare varmerekorder, der påvirkes af den globale opvarmning. Nedbørsmønstre ændres, og der kommer mere nedbør i nordeuropa mens sydeuropa bliver tørrere. Dog stige nedbørsmængderne i de ekstreme nedbørshændelser i hele Europa. 2023 bød både i Danmark men også i resten af Europa på vandløb der gik over deres bredder som følge af regn.
Nøgleresultater vedrørende hydrologiske variabler i Europa:
- I løbet af 2023 fik Europa som helhed omkring 7 procent mere nedbør end gennemsnittet.
- I gennemsnit for det europæiske flodnetværk var vandføringen den højeste, der er registreret i december, med ’usædvanligt høj’ vandføring i næsten en fjerdedel af flodnetværket.
- I løbet af 2023 oplevede en tredjedel af det europæiske flodnetværk vandføringer, der oversteg oversvømmelsestærsklen ’høj’, og 16 procent overskred tærsklen for ’alvorlig’ oversvømmelse.
– Vi ved, at der i takt med opvarmningen kommer mere vand. Danmark er særligt sårbar over for oversvømmelser på grund af hyppigere og gradvist mere omfattende stormfloder, skybrud, kraftig regn og langvarige perioder med regn. For at sætte beredskaberne bedre i stand til at håndtere oversvømmelser i Danmark, arbejder DMI nu som hydrologisk varslingsmyndighed, siger Simon Kramme, der er leder af vejrforsknings-enheden Oversvømmelser og hydrologi.
Læs mere: https://climate.copernicus.eu/esotc/2023
DMI Kommunikation
- 2023 var det næstvarmeste år registreret i Europa, kun overgået af 2020. Temperaturen var 2,48-2,58 over det præindustrielle niveau.
- Grækenland oplevede den største naturbrand nogensinde registreret i EU på 96.000 hektar, mens hele året endte på en fjerdeplads for hele EU med et afbrændt areal på i alt 500.000 hektar.
- Den gennemsnitlige temperatur af havoverfladen i Europa var den varmeste nogensinde målt. I juni var Atlanterhavet vest for Irland og rundt om Storbritannien ramt af en marin hedebølge, med overfladetemperaturer op til 5 °C over gennemsnittet.
- 2023 var et vådere år end gennemsnitligt med ca. 7 procent for året som helhed. Blandt andet Danmark, Tyskland og Holland oplevede særligt våde betingelser, mens Sydfrankrig og det sydlige Spanien og Portugal havde mindre nedbør end normalt. Omkring 1,6 millioner europæere var påvirket af oversvømmelser i 2023.
- 2023 var det sjette varmeste år, der er registreret for Arktis. Havisudbredelsen var under middel det meste af året, og det årlige udbredelsesmaksimum i marts var det femtelaveste, der er målt.
- Antallet af negative helbredskonsekvenser som følge af ekstreme vejr- og klimahændelser er stigende. Antallet af varmerelaterede dødsfald i den europæiske region er steget med ca. 30 procent de sidste 20 år.
- I 2023 var andelen af vedvarende energi i Europa rekordstor med 43 procent sammenlignet med 36 procent året før. Potentialet for produktion af vindenergi var over middel på grund af øget stormaktivitet fra oktober til december. Potentialet for vandkraft fra floder var over gennemsnittet over det meste af Europa for året som helhed. Potentialet for solenergi over året som helhed var under middel i nordvest- og centraleuropa og over middel i sydvest- og sydeuropa og den nordlige del af Europa, Fennoskandiavien.
EU’s jordobservationsprogram Copernicus holder øje med vores planet og dens miljø og udstiller både klimadata fra jord, hav og rum. Programmet koordineres og forvaltes af Europa-Kommissionen.
Copernicus Climate Change Service (C3S) fokuserer på at overvåge, analysere og formidle informationer om klimaforandringer. Dette inkluderer data om atmosfæren, havene, landoverfladen og kryosfæren. Formålet er at støtte beslutningstagning på områder som klimatilpasning, forvaltning af naturressourcer, energiproduktion og andre områder, der er påvirket af klimaforandringer.
C3S giver adgang til klimarelaterede data, herunder observationer, modeller og analyser. Målet er at give forskere, beslutningstagere og offentligheden pålidelige og aktuelle oplysninger om klimaforhold, så de kan træffe informerede beslutninger og udvikle strategier til at håndtere klimaforandringer.
WMO er FN’s meteorologiske organisation.
WMO fastsætter normer og retningslinjer for det internationale samarbejde, som blandt andet omfatter de globale observations- og kommunikationssystemer.
