Værste stormflod længe
Langvarigt blæsevejr kulminerede fredag med usædvanligt forhøjet vandstand langs kyster ud mod Østersøen og Lillebælt. Vandstanden overgik flere steder, hvad der statistisk forekommer med 100 års mellemrum, og vi skal tilbage til 1904, for at finde vandstande over det, vi oplevede natten til lørdag.
Lange gåture, kakao og kastanjedyr. Sådan foretrækker mange at holde efterårsferie. Virkeligheden blev desværre en anden for de mange hus- og sommerhusejere, som har ejendom langs kysten til Indre danske farvande.
Hårdest gik det ud over den sydlige del af Lillebælt. Her endte vandstanden langs kysten på over 2 meter flere steder. Plus voldsomme bølger, der rev og flåede i bygninger, natur og meget andet.
Den højeste vandstand blev målt i Aabenraa – 216 cm over daglig vande. Herefter fulgte Haderslev, Sønderborg og Fynshav.
Målingerne var usædvanligt høje hele vejen syd om Fyn, Lolland og Falster og op forbi Køge.
Sebastian Pelt, der er meteorolog og ekspert i stormfloder har kigget målingerne igennem, holdt dem op mod hinanden, vurderet dem ud fra lokalforhold og sammenlignet med prognosernes forventning.
– Mange stede har vandstanden oversteget det, vi kalder en 100 års hændelse. Altså en hændelse, der statistisk set kun forekommer med 100 års mellemrum. Og der er ingen tvivl om, at vandstand omkring og over 2 meter er alvorligt – især i lyset af, at der også har været udsædvanligt høje bølger. Sidst vi blev ramt af en Østersø-stormflod, der medførte højere vandstande generelt, var nytårsaften 1904. I Tyskland, der også blev hårdt ramt, var stormfloden den værste siden 1904 og 1913.
Højtryk mod lavtryk giver voldsom vind
Det ekstreme vejr havde en særlig forhistorie. En vedholdende vestenvind lagde nemlig kimen til det voldsomme vejr, ved at presse ekstra vand ind i Østersøen.
Derefter bød fordelingen af et stort højtryk over Nordskandinavien og et dybt lavtryk mellem Portugal og De Britiske Øer på en kraftig østenvind over flere dage. Her blev vandet i Østersøen skubbet tilbage mod vest, hvilket ofte ender med en sammenstuvning af vandet, idet det kun langsomt kan passere gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund.
Da vinden tog til fredag og nærmede sig storm, kulminerede det hele med ekstremt høj vandstand i den vestlige del af Østersøen.
Vinden nåede storm et par steder i landet. Højeste vindhastighed blev målt ved Kegnæs fyr på Als. Kegnæs Fyr står meget udsat, et stykke over havets overflade. Af den grund indskriver blæsevejret sig som et regionalt klasse 1 blæsevejr (e1) på DMI’s stormliste.
Vindstød af stormstyrke var derimod mere udbredt. Igen var det Kegnæs fyr, der løb af med højeste vindstød. Det lød på 33,8 m/s, som er orkanstyrke.
Ifølge DMI’s klimatolog Mikael Scharling er det yderst sjældent, vi ser så kraftige vindhastigheder fra øst.
– Det er langtfra hverdagskost, at vi ser så kraftige vindhastigheder, når vinden er i øst. Sidst, vi så noget lignende under østenvind, var tilbage i 1984, for 39 år siden.
Det har været værre
Der er ingen tvivl om, at fredagens stormflod var voldsom og meget usædvanlig. I et historisk perspektiv er der stadig et stykke til ’den værste stormflod i mands minde’. En berygtet stormflod, der i 1872 kostede cirka 250 menneskeliv og forårsagede enorme ødelæggelser.
Ifølge Sebastian Pelt nåede vandstanden dengang langt over de værdier, vi så natten til lørdag.
– Selvom stormfloden var slem, så er der et stykke vej til de allerstørste Østersø-stormfloder. Stormfloden tilbage i 1872 er det mest ekstreme, vi kender til fra 'nyere tid', både når det kommer til stormflod i Østersøen og i de sydlige dele af de indre danske farvande, fortæller Sebastian Pelt, og fortsætter:
– Der fandtes kun få vandstandsmålere langs kysterne dengang, men stormfloden er blevet analyseret meget grundigt, og ud fra højvandsmærker og skader i naturen er det sandsynligt, at vandstanden generelt var 1 til 1,5 meter højere, end det vi så natten til lørdag. I det helt store historiske stormflodsperspektiv, er den berømte stormflod i 1872 ikke den eneste virkelig store stormflod fra Østersøen, vi kender til, hvor vandstandene har oversteget 3,0 meter.
Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
23. oktober 2023
