Første gang i 150 år - maj blev varmere end juni

Maj måned blev i år usædvanligt varm – både globalt set og her i Danmark. Og nu, hvor den første sommermåned juni er omme, kan klimatologerne konstatere, at maj for første gang ligefrem er varmere end juni. Det er ikke sket før i de 150 år, DMI har målt temperatur landsdækkende.

I foråret bliver det normalt langsomt lunere måned for måned, mens vi glæder os til sommer og ferietid. Men sådan skulle det ikke gå i år. Med den usædvanligt varme maj overgik temperaturen i årets sidste forårsmåned maj nemlig – meget usædvanligt – temperaturen i juni.

DMI´s klimatologer har opgjort juni måneds gennemsnitstemperatur, som landede helt gennemsnitligt på 14,5 °C mod maj måneds 14,6 °C.  Juni har altså opført sig, som juni plejer. Det er maj, der er stukket helt af.  Ifølge klimanormalen for perioden 1991-2020 er en gennemsnitlig maj i Danmark 11,4 °C.

At juni for første gang i 150 år blev koldere end maj, skyldes først og fremmest vejrmæssige tilfældigheder:

Maj og juni har tidligere ”ligget tæt” temperaturmæssigt, men juni har altid været varmest. Den hidtil mindste forskel mellem de to måneder var i 1931, hvor juni kun var 0,5 °C varmere end maj.

-Vi ser mange varmerekorder disse år, som overordnet set kan tilskrives et varmere globalt klima. Vi kan dog ikke sige, at klimaforandringer er årsag til at middeltemperaturen for maj netop i år blev højere end for juni.  Det viser bare, at de naturlige variationer i det danske vejr er store -  også når vi ser bort fra effekten af klimaforandringer, siger klimatolog i DMI Mikael Scharling.

DMI´s klimatologer har undersøgt, hvor tit forårs- (og juni-) månederne er varmere end den efterfølgende måned inden for samme år:

33 gange har februar været varmere end marts: Det er sådan set ikke så overraskende, at det sker med jævne mellemrum, da marts er en blanding mellem en vinter- og forårsmåned.

Kun to gange har marts været varmere end april: I april har vinteren sluppet sit tag i Danmark, solen er længere tid på himlen, og derfor sker det meget sjældent.
Det er aldrig sket, at april har været varmere end maj: Her midt i foråret er solen lang tid på himlen i maj og varme luftmasser fra sydligere himmelstrøg rammer for alvor Danmark.

Og kun en enkelt gang har maj været varmere end juni: Nemlig i år.

-Grunden til at maj kun en enkelt gang har været varmere end juni, er at vejret til en vis grad ”husker”: Når maj er varm, bliver juni ofte også varm. Og omvendt, når maj er kold, bliver juni ofte også kold, men sådan skulle det altså ikke gå i år, siger klimatolog Mikael Scharling.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...