Nordlyset dansede
I Kristi himmelfartsferien oplevede mange et sandt festfyrværkeri på himlen, da det kraftigste nordlys siden 2003 dansede på nattehimlen. Se de smukke billeder og få forklaringen på, hvorfor det sker netop nu.
Nordlys er en relativt sjælden begivenhed i Danmark. I Kristi himmelfartsferien var der alligevel mange, der så nordlyset danse på himlen.
Her bankede elektrisk ladede partikler fra solen mod jordens magnetfelt – en slåskamp, der mundede ud i det smukkeste nordlys længe.
Kristian Pagh Nielsen arbejder til dagligt med DMI’s vejrmodeller, men som fysiker med interesse for lysets brydning, er han også DMI’s ’go-to guy’, hvad angår nordlys og andre lysfænomener.
Ifølge fysikeren var den geomagnetiske solstorm torsdag nat særlig stærk, og noget vi kan opleve mere af det kommende års tid.
– Solens aktivitet har en cyklus på 11 år, og netop nu er vi i den periode, hvor solen er mest aktiv. Det betyder, at de solstorme, som solen sender ud jævnligt det næste års tid, kan være så kraftige, at de når helt ned til vores breddegrader. De lyse nætter kommer til at stå lidt i vejen for så flot nordlys, som i sidste uge, men i teorien kan det sagtens ske igen, siger Kristian Pagh.
Nordlys ses oftere i de polare regioner, men når solstormen er kraftig nok kan nordlyset også nydes i Danmark.
Nordlysets farver
Farven på nordlys afhænger af sammensætningen af atmosfæren i den højde, nordlyset dannes.
I den øvre del af atmosfæren kan atomer og molekyler rammes af energirig partikelstråling. Når molekylernes energitilstand bliver for høj, kan de kun slippe af med den overskydende energi ved at udsende lys. Lyset udsendes i de karakteristiske bølgelængder (farver), vi kalder nordlys. Farverne er forskellige afhængigt af, hvilken luftart der udsender lyset, og hænger derfor også sammen med den højde, lyset udsendes i.
Oftest ses den gul-grønne farve i nordlysets bølgelængder over højdeområdet fra ca. 120 til 200 km. Endnu højere oppe blandes farven med rødlige toner. Begge farver skyldes atomart ilt.
Når strålingen er meget hurtig og når ned til højder under 100 km endda 90 km, kommer der blå-rødviolette farver i underkanten af nordlyset. Disse farvenuancer kommer fra kvælstof.
Farverne er kun tydelige ved meget kraftigt nordlys. For det meste opfattes nordlys blot som hvidligt med en svagt grønlig tone. Med fotos af nordlys skal man derfor være varsom med at tolke farverne alt for håndfast.
- Nordlys opstår, når solvind rammer jordens atmosfære
- Når atomer støder sammen med elektrisk ladede partikler (solvinden), afgiver de energi i form af synligt lys
- Nordlys ligger langt ude i atmosfæren, i det lag der kaldes ionosfæren i 80-500 kilometers højde
Du kan læse mere om nordlyset i vores tema om lysfænomener
Af DMI Kommunikation
14. maj 2024
