Usædvanlig udbredelse af storis i Sydgrønland
Her i slutningen af juni 2024 er der fortsat udbredt storis i Sydgrønland. Kigger man tilbage det seneste årti, er storisen i Sydgrønland smeltet i løbet af det sene forår og den tidlige sommer, men i år observeres der forsat udbredt storis i hele Sydgrønland, og flere gange er storisen drevet helt op til Paamiut i Sydvestgrønland.
Storis er en den betegnelse, der anvendes af meteorologer, søfarende og lodstjenester om havisen ved Nunap Isua (Kap Farvel).
Hver vinter driver store mængder havis fra det Arktiske Ocean ned langs Grønlands østkyst – for til sidst at ende sine dage i det relativt varmere vand i ved Nunap Isua.
Flere meter tyk
Storisen er typisk flere meter tyk, da den har været 2-4 år undervejs i det Arktisk Ocean, inden den driver ned gennem Fram Strædet mellem Svalbard og Nordøstgrønland.
Når storisen rammer Nunap Isua, har isen bevaret sin tykkelse på 2-4 meter, mens flagerne typisk har en diameter på omkring 10-20 meter.
Rejsen ned langs Grønlands Østkyst i de kolde vintermåneder har nedbrudt flagernes størrelse, men ikke tykkelsen på isen.
Farlig sejlads
Satellitbilleder optaget over Sydgrønland viser, at storisen vest for Nunap Isua det seneste årti typisk er smeltet i slutningen af maj eller i begyndelsen af juni. I slutningen af juni er det normalt kun isbjerge og skosser (isbjerge mindre end 5m i længden), der kan forstyrre skibstrafikken i Sydgrønland.
Men i år er det dog markant anderledes.
Både passager- og forsyningstrafikken er påvirket af de store mængder storis, der forsat observeres her i slutningen af juni. Flere anløb af eksempelvis Nanortalik er blevet aflyst på grund de store mængder havis.
Is i medvind
Den primære årsag til den forsat store udbredelse af storis i Sydgrønland er gunstige vindforhold for storisen, både under sin drift ned langs østkysten, men især også omkring Kap Farvel.
Normalt vil der i vintermånederne være flere lavtryk mellem Grønland og Island, som trækker store mængder havis væk fra den Østgrønlandske kyst. Når det sker, nedbrydes storisen af bølger og varmere vand.
Og den storis der endelig når ned til Sydgrønland og runder Kap Farvel, mødes ofte af kraftig nordvestenvind, der nedbryder resten af storisen.
I foråret 2024 har storisens rejse fra det Arktiske Ocean været mere rolig og favorabel – markant mindre nedbrydning. Og dermed har store mængder havis gentagne gange formået at runde Kap Farvel, og derved fylde Julianehåbsbugten op med storis – ofte til gene for skibstrafikken i området.
Den Grønlandske Istjenste på DMI kortlægger rutinemæssigt storisen i Kap Farvel området. Seneste iskort over Kap Farvel kan ses her.
- Området omkring Nunap Isua er et af de farligste farvande i verden for skibsfart. Det skyldes de undertiden meget barske vejrforhold kombineret med tilstedeværelsen af både isbjerge og metertykke isflager.
- Isforholdene ved Nunap Isua er i høj grad styret af den Østgrønlandske Havstrøm, der transporterer store mængder af havis og gletscheris (isbjerge) ned langs den østgrønlandske kyst og i sidste ende rundt om Nunap Isua.
- Isen i isbæltet øst for Grønland kaldes storisen.
- Hvert sekund strømmer der i gennemsnit 150.000 kubikmeter is ud gennem Framstrædet mellem Grønland og Svalbard. Denne is har typisk været under flere års dannelse i Polarhavet og er derfor ofte flere meter tyk. Under transporten i den Østgrønlandske Strøm brydes isen fra Polarhavet op i mindre og mindre isflager, hvis størrelse derfor aftager fra nord mod syd. Mellem isflagerne dannes der hurtigt ny is om vinteren.
- DMI’s enhed understøtter det grønlandske samfund og den civile flyvning med vejrudsigter og varsler fra Vejrtjenesten i Nuuk.
- Fra Istjenesten i København udarbejdes information om havis og iskort for havet omkring Grønland, der hjælper til sikker sejlads i de grønlandske farvande og sikker færdsel på isen.
- Enheden rådgiver Arktisk Kommando og udarbejder en række specialprodukter til Forsvarets aktiviteter omkring Grønland og Færøerne.
Af Keld Quistgaard, Hans Henrik Light og Jens Jakobsen, Den Grønlandske Istjeneste.
