Vejr-rekorderne vælter ind - er vejret gået amok?

Varmeste år, vådeste døgn, vildeste skybrud ... vejrrekorderne står i kø og trækker overskrifter i både danske og udenlandske medier. Men er vejret virkelig vildere nu end tidligere? DMI´s klimatologer har analyseret de seneste 150 års danske vejr-rekorder.

I Danmark kan vi godt lide at tale om vejret – det er et dejligt, trygt emne at tale om – også med den onkel eller nabo, som du måske ellers ikke har så meget til fælles med. Medierne elsker også historier om vejret – det angår de fleste og er altid aktuelt. Så vejret er ”godt stof” - og jo vildere vejret er, des bedre er historien.

- Min klare fornemmelse er, at der er blevet langt mere fokus på klimaet i befolkningen og medierne og derved også mere opmærksomhed på de mange nye vejrrekorder. Det er i hvert fald noget, vi her på DMI får mange spørgsmål om fra medierne, og nogle medier dyrker i stor stil den type historier, så det kan godt bidrage til, at vi alle føler os bombarderet med vejr-rekorder hele tiden, fortæller klimatolog i DMI Mikael Scharling.

Om der er flere vejr-rekorder eller ej, er noget nær umuligt at besvare. Vejret har altid haft udsving, og statistik kan som bekendt bruges til lidt af hvert, og man kan altid ”opfinde” nye vejrrekorder.

-Det kan være mængde af nedbør i en bestemt by eller en bestemt måned, høje eller lave temperaturer, der aldrig er set så sent/tidligt på året, osv. Og man kan også kalde noget for en rekord, hvis det fx ikke er sket i 10 eller 20 år. Men når vi i DMI skal udtale os om tendenser i vejr og klima,  sammenligner vi som regel med data, der ligger langt tilbage i tiden, og når vi gør det,  kan vi i hvert fald se, at frekvensen af de ”klassiske” vejr-rekorder har ændret sig markant de seneste årtier, siger Mikael Scharling.

DMI måler på landsplan en række standard vejrparametre – herunder temperatur, nedbør og sol - og har udarbejdet måneds-, sæson- og årsopgørelser for disse i op til 150 år. Det er altså et massivt data-sæt, der ligger til grund for de nye vejr-rekord-opgørelser, som viser, at der er markant flere varme-rekorder i perioden fra 1990´erne og frem til nu, end tidligere i vejr-historien

-Vi kan se, at der siden årtusindskiftet er kommet mange nye rekorder både inden for temperatur, nedbør og solskin. Især er der blevet flere rekord-varme år i 10-års perioderne siden år 2000 Seneste varmerekord blev sat i september 2023. Mens den seneste kulderekord blev sat helt tilbage i december 1981. Generelt er der en fin sammenhæng mellem det vi observerer og de klimascenarier, som DMI’s klimaforskere har beregnet, nemlig at temperaturen både globalt og nationalt er stigende og vil blive ved med at stige i fremtiden. siger Mikael Scharling.

Varmere – men også vådere?
Også for nedbør er der en fin sammenhæng mellem det klimatologerne observerer og de klimascenarier, som DMI’s klimaforskere har beregnet. Scenarier peger på, at nedbøren vil stige i vintermånederne, mens nedbørmængderne om sommeren samlet set vil være uforandret.

-Til gengæld vil nedbøren falde mere opdelt, så når det regner, så regner det kraftigere og omvendt vil der være længere perioder med tørt vejr – for tørt, hvis du fx spørger haveejere og landmænd. Alene inden for de seneste to år har vi set både minimum- og maksimumrekorder for nedbør. Seneste måneds-minimumsrekord for nedbør blev sat i marts 2022, som var et særlig tørt forår. Seneste måneds-maksimumrekord for nedbør blev sat i juli 2023, der også af mange huskes som en særlig våd sommer, hvis man opholdt sig i Danmark, siger Mikael Scharling.

 

 

Grafen her viser månedlige temperaturrekorder – både de høje rekorder og de lave– for månederne i alle 10- års perioder fra 1874 til i dag. Her kan vi se, at alle varmerekorder (markeret som røde søjler) på nær en enkelt, ligger fra perioden 1981 og frem til i dag. Modsat ligger alle kulderekorder (blåsøjler) i perioden før 1991-2000. Det er en meget markant opdeling, som vidner om et generelt varmere klima.

Rekorderne for nedbør pr. måned fordeler sig til gengæld anderledes jævnt sammenlignet med temperatur-rekorderne.  

Minimum-rekorderne – de (lyseblå) år med mindst nedbør - er jævnt fordelt ud over alle 10-års perioderne siden 1874 bortset perioden 1991-2000, som toppede med fire rekorder

Maksimum-rekorderne (de mørkeblå søjler) forekommer med otte ud af 12 rekorder hovedsageligt fra perioden 1981-1990 og frem.

Data er opgjort d. 21. marts 2024

DMI Kommunikation
25. marts 2024.