Pollen - en luftbåren plage

Pollenallergi er en ret almindelig lidelse i Danmark. Pollen gør sig særligt gældende i foråret og er meget afhængig af vejrforholdene.

Det er hovedsageligt pollen fra vindbestøvede planter, som giver allergi hos mennesker.

Vindbestøvning er en meget usikker formeringsmetode og for at øge chancerne for bestøvning, producerer de vindbestøvede planter store mængder små pollenkorn til stor gene for mennesker med pollenallergi.

I Danmark strækker pollensæsonen sig normalt fra midt i februar til slutningen af august.

De seks største pollensyndere i Danmark ordnet efter årstid, er; el, hassel, elm, birk, græs og bynke.

En spørgeskemaundersøgelse udført af Statens Institut for Folkesundhed i år 2000 viser, at 12,5% af de tilfældigt udvalgte deltagere havde haft høfeber inden for det seneste år.

Forekomsten er stort set lige høj blandt mænd og kvinder og højest i de yngste aldersgrupper. Forekomsten er steget - fra 6,5% i 1987 til 10,3 % i 1994 og 12,5% i 2000.

Dagens pollental kan i pollon sæsonen findes hos astma-allergi via linket her.

Pollenvariationer

Der er store variationer fra år til år i både pollensæsonens start og varighed samt i mængden af pollen.

Dette gælder specielt for pollen fra træer, fx kan pollensæsonen for el og hassel nogle år allerede starte tidligt i januar måned, mens man andre år skal helt hen i marts måned, før man finder pollen, hvilket typisk vil være tilfældet efter en isvinter.

Pollenkoncentrationerne er desuden stærkt afhængige af de meteorologiske forhold.

Der er flest pollen i sæsonen, når vejret er tørt, varmt og solrigt. I regnvejr mindskes antallet af pollen normalt i luften, fordi regnen vasker pollen ud af luften og ned på jorden, samtidig med at frigørelse af pollen fra planten stoppes.

Du kan se forløbet af en normal sæson i Pollenkalenderen hos Astma-Allergi Danmark. 

I samarbejde med biolog Mathilde Kloster, leder af Astma-Allergi Danmarks pollentællinger

Temaansvarlig DMI-kommunikation

Opdateret 4. marts 2021

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...