FN's Klimapanel sætter fokus på byer
FN’s Klimapanel, IPCC, skal samle al tilgængelig viden om sårbarheder og løsninger i byer set i forhold til klimaændringer. Skitserne til en byrapport og andre kommende rapporter er netop blevet tegnet i Sofia.
2. august 2024. FN’s Klimapanel, IPCC, har netop holdt møde i Sofia. Her satte man rammen for, hvad to nye rapporter skal indeholde.
De to nye i klassen, ’Særrapport om klimaforandringer og byer’ samt ’Metoderapport om emissionsopgørelser for kortvarige gasser og partikler’ skal stille skarpt på, hvordan byer kan blive mere klimavenlige og udpege de gasser, der kommer efter CO2, metan og lattergas, som også bidrager til drivhuseffekten.
Rapporterne skal skrives i den syvende arbejdscyklus (2024-2029). Forarbejdet til de to rapporter blev til ved et møde i Sofia (27. juli til 2. august), mens mange andre holdt sommerferie.
– Nu er indholdsfortegnelserne til de kommende rapporter på plads, næste skridt er, at IPCC sætter forfatterholdene til de to rapporter på baggrund af nomineringer fra medlemslandene, siger delegationsleder Adrian Lema, der er er chef for Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, på DMI.
I modsætning til NCKF forsker IPCC ikke selv, men indsamler og vurderer forskning. IPCC forsyner verden med en videnskabelig vurdering af klimaforandringer, konsekvenser og løsninger.
Fokus på byer
Byer spiller en nøglerolle, både hvad angår årsager og løsninger til klimaforandringerne.
IPCC vurderede i 2022, at byområder er ansvarlige for ca. 70 procent af de globale drivhusgas-udledninger. Samtidig indeholder byer store værdier, som er sårbare over for vejrekstremer og ændringer i klimaet.
– Samlet set stiller omstillingen til for eksempel klimaneutrale byer og robuste samfund store krav til byers arealanvendelse. Rapporten vil give vigtige input til at hjælpe med at opnå det, som IPCC fremover vil kalde klimaresilient udvikling for byer, siger Karsten Arnbjerg- Nielsen, der er klimaforsker og ekspert i bl.a. klimatilpasning i netop byer.
Særrapporten ’Klimaforandringer og byer’ er planlagt til at udkomme i foråret 2027.
Forandringer på vej
Byer verden over er tilpasset til det lokale klima, men skal i flere tilfælde tilpasse sig til både allerede observerede og kommende klimaforandringer. Samtidig vil byer kunne bidrage med markante reduktioner i udledningerne fra f.eks. transport og opvarmning af bygninger.
Rapporten vil tage udgangspunkt i byers rolle i klimaforandringerne og omhandler både udledninger, reduktioner, behov for tilpasning, sektorers rolle og mulig klimahandling.
– DMI har i FN’s Klimapanel været meget engageret i at få den kommende klimarapport om byer godt ud af starthullerne. Det er vigtigt, at rapporten bliver relevant for beslutningstagere og samtidig kan være en konkret hjælp til alle de gode kræfter, der arbejder med at gøre byer mere grønne og arbejder med klimatilpasning i forhold til f.eks. ekstremregn, stormflod og hedebølger, siger Adrian Lema.
FN’s Klimapanel har tidligere peget på, at byer allerede påvirkes af klimaforandringer. Risici for byer som følge af klimaændringer forventes at stige hurtigt på mellemlang og lang sigt med yderligere global opvarmning.
I Danmark kan kommuner og andre, der arbejder med klimatilpasning ty til DMI’s Klimaatlas (www.klimatlas.dk), der viser, hvad klimaforskningen forventer af en række vejrekstremer i fremtidens klima i Danmark.
Hjælp til selvhjælp
Den anden rapport, som IPCC har vedtaget en indholdsfortegnelse for, er en såkaldt metoderapport.
IPCC’s metoderapport skal give konkrete anvisninger til, hvordan udledninger af forskellige typer drivhusgasser bedst opgøres, baseret på den seneste videnskabelige forståelse.
Den nye metoderapport skal beskæftige sig med gasser og partikler, der eksisterer kortvarigt i atmosfæren efter deres udledning (Short-Lived Climate Forcers).
Metan – den meget kraftige men kortvarige drivhusgas – er allerede dækket i eksisterende retningslinjer for drivhusgasopgørelser, fordi den har så stor betydning, og derfor kommer den ikke til at indgå i den nye metoderapport.
Til gengæld indgår forskellige forureningsgasser og -partikler som NOX, CO, SO2, NH3, black carbon, organisk carbon og brint.
De nævnte partikler og gasser har ikke samme store klimaeffekt som CO2, metan og lattergas, men hvis verden skal nå sine klimamål, er det vigtigt, at have alle kilder med i regnskabet for klodens energibalance.
IPCC’s metoderapporter indgår ikke automatisk som retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser, da det kræver beslutning under Parisaftalen. Under Paris-aftalen er det besluttet, at benytte IPCC’s metoderapport fra 2006 som retningslinjer for opgørelse af drivhusgasudledninger. I 2028 vil Klimakonventionen tage beslutning om fremtidige retningslinjer for drivhusgasopgørelser. Her vil man kunne inkludere nye IPCC metoderapporter.
FN’s Klimapanel, IPCC, blev etableret i 1988.
IPCC er en forkortelse for Intergovernmental Panel on Climate Change – på dansk FN’s Klimapanel.
Det mellemstatslige samarbejde har 195 medlemslande.
Klimapanelet offentliggør ca. hvert 6. år en opsummering af den videnskabelige litteratur inden for klimaforskning og viden om klimaændringer.
IPCC forsker altså ikke selv, men indsamler viden og forsyner verden med en videnskabelig vurdering af klimaforandringer og konsekvenser baseret på et repræsentativt og troværdigt udsnit af videnskaben fra verdens førende eksperter inden for klimaforskning.
Panelet beskriver løsninger på, hvordan vi imødegår klimaforandringer – men kommer ikke med anbefalinger. Det er op til politikere og beslutningstagere at handle på den viden, som IPCC forsyner dem med.
IPCC har tre faste arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe I beskæftiger sig med den fysiske videnskabelige basis for klimaændringer. Arbejdsgruppe II dækker påvirkninger, tilpasning og sårbarhed. Arbejdsgruppe III fokuserer på reduktion af klimaændringer. Endelig arbejder en gruppe med metoder til opgørelse af drivhusgasudledninger.
- Særrapport om klimaforandringer og byer i marts 2027.
- Metoderapport om emissionsopgørelser for Short-Lived Climate Forcers i 2027.
- Metoderapport om emissionsopgørelser for Carbon Dioxide Removal Technologies, Carbon Capture Utilization and Storage i 2027.
- IPCC Syvende Hovedrapport
- Arbejdsgruppe 1 rapport: Observationer og fremskrivninger
- Arbejdsgruppe 2 rapport: Sårbarhed og Klimatilpasning
- Arbejdsgruppe 3 rapport: Reduktionstiltag
- Tillæg til Arbejdsgruppe 2 rapporten, der reviderer og opdaterer ’1994 IPCC Technical Guidelines on impacts and adaptation’
- Afsluttende Synteserapport i 2029
DMI er IPCC’s kontaktpunkt i Danmark. Det betyder, at DMI er bindeled i kommunikationen mellem FN’s Klimapanel og den danske regering.
DMI koordinerer regeringshøringer af udkast til IPCC-rapporter. Høringerne skal sikre, at teksten er balanceret, objektiv og relevant for beslutningstagere, at rapporten er skrevet i et forståeligt sprog, samt at figurer og tabeller er forståelige.
DMI nominerer eksperter til IPCC’s forfatterhold bag de forskellige rapporter samt til at medvirke i ekspertmøder og andre ekspertroller.
DMI rådgiver klima-, energi- og forsyningsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik om IPCC’s rapporter og konklusioner.
- UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) er en FN-konvention, der blev vedtaget under en miljø- og udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992 med det formål at mindske udledningen af drivhusgasser – en slags forløber for Kyotoaftalen.
- Kyoto-aftalen er en international aftale om at beskytte jordens klima. De lande, der tiltræder traktaten forpligter sig til at begrænse og senere reducere udledningen af drivhusgasser.
- Efter konventionen trådte i kraft i 1994, har staterne haft årlige partsmøder (Conferences of the Parties – COP) for at evaluere og for at forhandle bindende aftaler.
- Mest kendt er Parisaftalen fra COP21 – en juridisk bindende aftale om at begrænse den globale opvarmning til helst 1,5 °C og godt under 2 °C i slutningen af dette århundrede i forhold til det førindustrielle niveau i 1850–1900.
- I 2023 fandt COP28 sted i Dubai, i november 2024 mødes landene til COP29 i Aserbajdsjan.
DMI Kommunikation
